Hjælp til Kristendommen Esajas

Hej :)

Har før prøvet at tyde dette skriftsted, men da det er en profeti er det ikke helt entydigt hvem der tales om.

Jeg er dog overbevist om, det er Jesus, Esajas profeterer om. Dem/den der taler her er de jøder der ikke troede han var Messias, altså den frelser de ventede på. De troede nemlig ikke på det de hørte fra Jesus, Herrens arm blev ikke åbenbaret for dem. Men Jesus var naturligvis "velset" hos Gud, altså han skød som et rodskud af den tørre jord.

Han skikkelse havde ikke nogen skønhed, dette kan måske være at der ikke var noget særligt ved hans fysiske udseende, da han skulle være et forbillede for mennesker, og fysisk skønhed betyder ingenting for Gud. Men mange af de skriftkloge og farisærene brød sig ikke om synet af ham, de mente han var for beskeden til at være en konge eller Guds søn.

Han var foragtet af mange af jøderne, altså dem der ikke troede ham, de regnede ham ikke for noget, da de troede han bare var en skør man, en der begik blasfemi. Men "en lidelses mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for" ved jeg ikke helt hvad menes med, da Jesus jo netop tog sygdommen fra mennesker og helbredte dem.

Vh. Nanna

Tusind tak for hjælpen. Dette er fortsættelsen på kapitlet, handler det også om det?

v4 Men det var vore sygdomme, han tog
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.

v7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
Da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.

v10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
v11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange
og han bærer på deres synder.
v12 Derfor giver jeg ham del med de store
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.

Ja, de vers er lige netop dem der gør jeg er overbevist om at det er Jesus der tales om. Jeg ved ikke om du ved noget om Jesus, ellers skal jeg kort fortælle dig, lige som jeg gjorde før.

Da Jesus blev korsfæstet tog han vores synd så vi kan blive tilgivet, han tager også vores sygdomme, altså vi bliver tilgivet og helbredt ved det offer som var ham selv. Han blev gennemboret af søm på korset for vores skyld, så vi kunne få tilgivet vores overtrædelser.

Lige før sin død på korset blev han plaget og mishandlet, han blev pisket og flere andre ting, men han svarede ikke igen eller skældte ud, han åbnede ikke sin mund, men vendte den anden kind til.

Han døde på korset mellem to forbrydere der også blev korsfæstet, fordi man også regnede Jesus som en forbryder, men han havde aldrig gjort noget, han var uden synd.

Men det var Guds vilje at han skulle dø for at vi kan få tilgivet vores synd. Og da han blev bragt som skyldoffer får alle dem der tror ham evigt liv, altså hans afkom får et langt liv. Efter han havde lidt, så han lys, altså ham kom op i himlen til Gud. Han har bragt retfærdighed til mange, da vi kan retfærdiggøres ved hans offer, fordi han bærer på vores synder. Igen, hans løn er stor i himlem fordi han gav sit liv for os.

Tusind tak for hjælpen, nu forstår jeg det meget bedre :)