Erhvervsret

Erhvervsret

04. december 2012 af handelsskol (Slettet) - Niveau: C-niveau

1) En ældre kvinde, Rasmine, er indehaver af pæn stor formue, fra salg af bolig. Hendes søn henvender sig til hende, og fortæller hende da at han skylder 500.000 kr. til en rockerbande, og at han vil blive lemlæster og hun vil blive generet såfremt han ikke betaler. Rasmine låner da pengene til ham, hvorefter hun erfarer at sønnen har brugt pengene til udbetaling på et hus i Frankrig. Rasmine ønsker da sine penge retur.

hvordan skal konflikten løses? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. december 2012 af christian1

Prøv eventuelt selv med et forsøg? :) 
Måske kan du gøre dig nogle af nedenstående overvejelser: 
Udgangspunktet ved lån jf. DL 5-8-1 er et objektivt ansvar til fordel for Rasmine, som siger at lån skal "lydisløst hjemkomme". 
Iøvrigt er pengeskyld underlagt et objektivt ansvar jf. GBL § 3. Idet sønnen skylder sin mor 500.000,-, da er der ingen (som udg. pkt.) undskyldning herom, da penge er af så generisk karakter og (altid) kan skaffes. 
Man kunne også fremhæve noget omkring aftalens gyldighed, som følge af en bristet forudsætning/svig?  
Herunder måske en samlet hensynsafvejning i forhold til Rasmines uforsigtighed, ved ikke forinden lånet at tage nogle forbehold, og hvis der evt. foreligger nogle (yderligere) oplysninger om, at sønen havde til hensigt at bruge pengene på udbetaling af huset... 


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. december 2012 af SuhrB

#1

Iøvrigt er pengeskyld underlagt et objektivt ansvar jf. GBL § 3. Idet sønnen skylder sin mor 500.000,-, da er der ingen (som udg. pkt.) undskyldning herom, da penge er af så generisk karakter og (altid) kan skaffes. 

 

Hvad mener du med et objektivt ansvar? Og hvorfor snakker du overhovedet om ansvarsgrundlag?


Brugbart svar (1)

Svar #3
05. december 2012 af christian1

Det skyldige beløb skal som udgangspunkt betales efter kreditors (Rasmine) anvisninger. Når debitor (sønnen) i dette tilfælde er ansvarlig for kontraktsbruddet, er han ansvarlig uanset, at han ikke har og ikke har kunnet skaffe sig de fornødne midler - penge (som udg. pkt). Derfor taler man om et "objektiviseret ansvar" i forbindelse med pengemangel, da debitor altid må bære den påregnelige risiko for manglen af penge. Udledes også af princippet: pengeskyld er bringeskyld.

Objektivt ansvar i forhold til pengemangel er særligt understreget af B. Gomard i "obligationsret 2.del s. 224 f. - En ansvarsvurdering er jo også gældende indenfor obligationsret ift. skyldforholdet mellem debitor/kreditor, hvormed man ikke restriktivt kan henføre en vurdering af et ansvarsgrundlag udelukket til erstatningsretten jf. Gomard s. 226 (hvilket jeg tror er det du hentyder til, når du spørger hvorfor jeg snakker om et ansvarsgrundlag).   

Se tillige s. 94 i K/R kompendium: http://tarp-development.dk/hold4/filer/Obligationsret.pdf 

Hvorfor litteraturen anvender betegnelsen "objektivt ansvar" ift. pengemangel står der ikke så meget om, men det er vel et hensyn til, at man i forbindelse med pengemangel ikke bør ha' handlet i uoverensstemmelse med et anerkendt adfærdsmønster før man er forpligtet til at yde sin pengeforligtelse (som udg. pkt. ingen undskyldning).  
 


Skriv et svar til: Erhvervsret

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.