Studievalg og videregående studie

HVAD SKAL JEG GØRE?

13. december 2012 af ftwz (Slettet)

Hej allesammen.

Jeg er ny på studieportalen. Men da jeg er i tvivl om mit studievalg, så håbede jeg på at få nogle gode råd af jer.

Jeg går nu i 1.g på HHX og har fået min første standpunktskarrakter. Jeg fik et enkelt 10 tal, samt 2 firetaller og så var resten 7 taller. Det kunne selvfølgelig have været værre, men jeg synes bare ikke at det er nok. Mit snit lå på 6,5. Jeg har de sidste par dage tænkt godt og grundigt over hvad jeg egentlig vil være. At jeg har valgt HHX er nødvendigvis ikke fordi jeg udelukkende vil være noget med business - faktisk tværtimod.

Som mange andre, så synes jeg at en god løn er ret væsentlig i forhold til ens job. Det er klart at man ikke kun arbejder for pengenes skyld, men jeg er en person som godt kan lide at nyde livet og dens goder, og dette ser jeg en større mulighed for hvis man netop har en god løn. Apropos en god løn, så er det klart at jobs som læge, advokat, jurist, tandlæge, økonom osv. kommer på spil. Det er dog sådan at jeg ikke er god til fag som fysik og kemi. Og dette er også en af grundende til at jeg fravalgte den normale stx. Et fag som jeg er god til er Engelsk. Jeg har da jeg var yngre spillet mange computerspil (noget som jeg er stoppet med nu). Men det var primært der jeg fik udviklet mine engelske kompetencer.

Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og hjælpe mennesker. Jeg kan godt lide når der sker noget nyt i min hverdag og så synes jeg at kroppen er ret interessant, men dette er biologi. Jeg ved nu ikke hvad jeg skal stille op. Det optimale ville nok have været læge, da man hjælper mennesker og får en god løn. Jeg har også tænkt på økonom uddannelsen, men jeg ved ikke hvad der indgår i sådan en uddannelse. Hvis man skal elske tal og regne diverse resultater ud dagen lang ligesom en revisor så tror jeg bestemt ikke at det er noget for mig.

Hvad skal jeg stille op?

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. december 2012 af Hexaemeron (Slettet)

Hej!

For det første vil jeg sige, at du ikke skal bekymre dig så voldsomt over dine første standpunktskarakterer. Jeg fik 2 10-taller og resten 7-taller ved første standpunkt, og endte alligvel med et snit lidt over 11 i sidste ende. Et råd mht. karakterer er (primært) at fokusere på de fag, som man afslutter i det indeværende skoleår - A-fag tæller jo først i 3.g eksempelvis.

Økonomiuddannelsen er præget af en del matematik, så du skal nok både have interesse for det og være rimelig god til det også. Hvis du er interesseret i at arbejde med mennesket ud frA en samfundsvidenskabelig vinkel kunne sociologi eller socialrådgiveruddannelsen være muligheder for et videregående studie. Kan du godt lide sprog, kunne (international) virksomhedskommunikation også være en mulighed.

Du skriver ibare igen, hvis der er mere, du har rbug for andres refleksioner omkring :)


Svar #2
13. december 2012 af ftwz (Slettet)

Tusind tak for dit indlæg! Ja, min familie mener at jeg ville være den ideele sygeplejerske da jeg godt kan lide at have med mennesker at gøre og samtidig er meget betænktsom samt omsorgsfuld af person. Mener dog ikke at dette job ville kunne bringe mig de ting som jeg vil have i livet. Det er utrolig svært at vælge, specielt pga. mangel på viden omkring de forskellige uddannelser. Har f.eks. jo aldrig set hvordan en læge arbejder til hverdag. Så ja, forvirring i store mængder. Ved du egentlig hvad gennemsnittet til økonom er, og hvad sådan en egentlig foretager sig? Er det bare rent talarbejde?


Brugbart svar (1)

Svar #3
13. december 2012 af Hrang (Slettet)

Hvis du ikke VED, at du VIL være læge, så er det næppe det, du skal være, hvis jeg må være så fri.

Hvorfor mener du ikke Sygeplejerske vil kunne bringe dig de ting, som du vil have i livet?

Meget forsimplet om økonomi uddannelsen: Økonomi er en meget mere teoretisk uddannelse end f.eks. revisor. Men selvfølgelig er der meget arbejde med tal. Men du kan jo styre din uddannelse i den retning du ønsker og ende med at arbejde med markedsføring, personaleledelse, indkøb, politik, psykologi m.m. Mulighederne er næsten uendelige.

Synes du samfundsfag er spændende? Ved du hvad finanspolitik, en lafferkurve og Bretton Woods er? Hvis du ved det, eller er vild efter at vide det, og straks slår det op, så kunne det da sagtens være at økonomi er en ide. Og ja, økonomer tjener godt og har lav arbejdsløshed. Men uden interesse for faget: Not gonna happen.

Kvotienten for økonomi på universitetet er under 7, på CBS noget mere, afhængig af retning.

Men det lyder som om du kunne have rigtigt meget glæde af at surfe en hel masse på ug.dk

Og indtil du ved, hvad du vil, er det bedste tip jeg kan give dig at følge godt med på Handelsskolen og træne det at være en god studerende. Og et godt gennemsnit VIL give dig langt flere muligheder. Lyt til dem, som siger, at du skal fokusere mest på de fag du afslutter i år, for hvis du først får 2 i et eller andet fag, så er det svært eller umuligt at rette op på.

http://www.ug.dk/job/akademiskarbogledelse/oekonomirevision/oekonom.aspx

http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/samfundsvidenskabeligebacheloruddannelser/erhvervsoekonomi/oekonomi.aspx

 


Brugbart svar (1)

Svar #4
13. december 2012 af hihihej (Slettet)

Kig på ug.dk, der står adgangskvotienter.

Du skal dog ikke regne med at komme til at få en gennemsnitsløn som økonom, da direktør-stillingerne trækker gennemsnittet væsentlig op (siger min far som er udannet økonom, da jeg konfronterede ham ;) ).

Hvis jeg var dig ville jeg vælge sygeplejerske, hvis det er det som kan bringe dit liv mening og glæde. Det er mere værdifuldt end noget andet.

 

 

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. december 2012 af Hebi

Til at starte med bør du nok undersøge de uddannelser du har anført. Jura, medicin og økonomi er blandt de traditionelle uddannelser og er vidt forskellige. Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om medicin og økonomi da jeg selv læser jura, men såfremt du vælger jura i håb om at få ''en god løn'' som eneste bevæggrund så vil du nok hurtigt finde studiet utroligt tørt og kedeligt.

Jeg overvejede ligesom dig alle de 3 studier: Økonomi, medicin og jura. I starten var mine bevæggrunde de samme som dig. Alle 3 erhverv var traditionelle, ''sikre'', indebar en vis prestige og havde gode muligheder for ''god løn''. Mit råd til dig er, hvis du vitterlig talt ikke kan vælge ud fra interesse alene, så bør du bruge udelukkelsesmetoden ud fra mere objektive kriterier. For mig var dette simpelt:

Medicin var udelukket fra start af, da jeg var interesseret i noget samfundsvidenskabeligt. Og egentlig fandt ideen med at læse om latinske-medicinske betegnelser ret kedelig.

Økonomi var udelukket da jeg ikke har hverken interesse eller et stort nok talent for matematik til at gide at kæmpe mig igennem uddannelsen.

Og således var der jura tilbage, som jeg den dag idag er blevet ret glad for. Start med at undersøge alle 3 uddannelser, tal med en studievejleder, tal med nogle mennesker der går på uddannelserne. Gør op med dig selv hvad du har størst talent for. Hader du matematik overalt på jorden, og er elendig til det, bør du eksempelvis nok ikke vælge økonomi. Dit afsluttende gennemsnit spiller ligeledes ind. Medicin har f.eks. uden tvivl det højeste karaktergennemsnitskrav, mens jura har det næsthøjeste og økonomi, det laveste af de 3.


Skriv et svar til: HVAD SKAL JEG GØRE?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.