Idræt

Aerob glykolyse

18. december 2012 af inzaghi (Slettet) - Niveau: B-niveau

Aerob glykolyse. 

Hvorfor er den aerobe glykolyse langsommere end den anaerobe glykolyse? Desuden dannes der lige meget ATP ved dem begge, så hvorfor bruges glykogen fra glykogendepoterne også under aerobe forhold? Det ville da være langt bedre at gemme depoterne til under anaerobe forhold. 

Håber i kan svare!


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. december 2012 af Bankier (Slettet)

Hvorfor er den aerobe glykolyse langsommere end den anaerobe glykolyse?

Det har jeg ikke hørt om. Den anaerobe og aerobe glykolyse anvender samme enzymer. Den anaerobe glykolyse anvender lactatdehydrogenase: Pyruvat + NADH + H+ -->  Lactat + NAD+ . Dette danner NAD+, som kan anvendes i glykolysen, da elektronstransportkæden ikke fungerer uden ilt, og derfor kan NADH og  FADH2 ikke oxideres.

Angiv gerne et link til denne påstand.

Glykogen:

Hele metabolismen er reguleret af hormoner, som regulerer kinaser og fosfataser, som regulerer enzymerne i metabolimen. Insulin / glucagon ratio (forholdet mellem de to hormoner) regulerer mange stofskifteprocesser og hvis der er Insulin tilstede, så opbygges der glykogen (anabolisme). Hvis der er mest glucagon tilstede, så nedbrydes glykogen til glucose-1-P og muteres til glucose - 6-P , som indtræder i glykolysen. Spørgsmålet om ilt i det pågældende væv er i den forstand ikke vigtigt.    

 


Svar #2
19. december 2012 af inzaghi (Slettet)

Men energien udvundet ved den anaerobe glykolyse, er da hurtigere pr. tidsenhed?

 

Se den vedhæftede figur 

Vedhæftet fil:Fig27.pdf

Brugbart svar (1)

Svar #3
20. december 2012 af Bankier (Slettet)

Som det ses på figuren, så sammenligner man to forskellige ting.

anaerob: Glykogen til pyruvat til mælkesyre (en reaktion).

aerob: Glykogen til pyruvat til TCA (krebscyklus) til CO2 og H2O + reducerede coenzymer.  (der står via glykolysen)

TCA involverer mange enzymer og der sker mange reaktioner ( 9 reaktioner)

Dette tager tid, så hvis man regner til de aerobe reaktionsveje er slut, så er det helt korrekt, da reaktionen ikke stopper ved pyruvat til mælkesyre, men skal videre via til TCA for at danne kuldioxid og vand. Dette er dog en mærkelig måde at sammenligne de to veje på, som reelt ikke viser andet end mange reaktoner tager lang tid.

 

 


Svar #4
20. december 2012 af inzaghi (Slettet)

Super! Tak for et brugbart svar. 

Et sidste spørgsmål:

Hvor lang tid tager det fra, at mælkesyren er dannet, til at mælkesyren forbrændes eller omdannes til glykogen? Der kan ske forskellige processer med mælkesyren, og det tager tid alt efter hvilken proces mælkesyren går igennem.

Men bliver en procentdel af mælkesyren forbrændt på under 1 minut efter det er udskilt? 
 


Brugbart svar (1)

Svar #5
20. december 2012 af Bankier (Slettet)

velbekomme.

Det har jeg ikke lige tal på, men det afhænger af flg:

Muskler kan faktisk godt lave glukoneogenese (det sidste nye forskning), men de mangler en glucose-6 phosphatase, som kan fjerne P fra glucose, så det kan komme ud i blodet. Men dette enzym har leveren. Dvs . muskler kan godt lave glukoneogense, dvs glucose til sig selv, men kan ikke frisætte dette. Dvs. Lactat skal til leveren, som vil anvende dette til glukose sammen med aminosyrer (afhænger af om det er faste tilstand eller hvilken anden stresstilstand, og fedtsyrer med ulige antal carbon). Dvs. blod fra muskel til systemisk kredsløb til leveren, glukoneogense. Der vil også være individuelle forskelle,da man kan træne sin metabolisme ved f.eks, kun at spise fedt, så opreguleres hele fedtmetabolismen og vice versa. 

Pointen er bare det er lidt mere kombliceret pga. de forskellige led som kredsløb. 

Når vi taler energistatus i celler og væv, så plejer man at diskutere ATP. CrP , ADP , ATP fordeling ved muskelkontraktion osv. Dette er lettere at regne på og "mere" relevant, da man her beskæftiger sig med få sek i hvordan muskler skifter substrater til opretholdelse af et konstant ATP-niveau - her er CrP meget centralt.  

 

       


Skriv et svar til: Aerob glykolyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.