Samfundsfag

Synopsis

07. februar 2013 af michelle-506 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej er der nogle der måske kunne hjælpe mig med at finde én problemformulering ud fra to artikler, så jeg kan komme ordentligt igang med min synopsis, kan ikke rigtig komme ordenligt igang! :(

Artikler er : 
 

Artikel 1 :

Fjernsyn : Vi sidder klinet til tv-skærmen
Information | 22.01.2011 | Side 16 | 1133 ord | Artikel-id: e26f10e2   
Internettet bliver fjernsynets død. Det er i hvert fald, hvad medieforskerne havde forudset. Men aldrig i historien har danskerne set så meget tv. På blot få år er danskernes tv-forbrug steget markant, og især finanskrisen har hjulpet forbruget godt på vej

af Nola Grace Gaardmand

Heavy Viewers, bliver de kaldt af forskerne. Dem i samfundet, som ser allermest fjernsyn. Indtil 2010 lå grænsen for, hvornår man kunne betegnes som Heavy Viewer på tre timer om dagen.
Men i dag skal den grænse rykkes. For det at have et tv-forbrug på over tre timer om dagen ikke længere undtagelsen, men reglen, viser en ny rapport.
»Vi blev godt og grundigt overraskede over den eksplosive stigning i tv-forbruget, der er sket over de sidste tre år. Mange af os troede, at internettet ville spænde ben for tv'et, men det har bestemt ikke været tilfældet. Der er simpelthen intet, der tyder på, at internettet har eller vil svække tv-forbruget,« siger medieforsker i DR, Kurt Holm Jensen.
Han er en af forskerne bag DR's Medieudviklingsrapport, som analyserer danskernes medieforbrug 2010.
Og tendensen er ikke til at overse. På blot tre år er forbruget steget fra to timer og 28 minutter om dagen til tre timer og 21 minutter, hvilket svarer til en stigning på over 30 procent. Aldrig i historien har danskerne set så meget fjernsyn, og det gælder på tværs af både aldersskel, klasseskel, livsstilssegmenter og køn.
Stor stigning blandt unge Kigger man dog isoleret set på de unge som gruppe, er stigningen allerstørst. De 15- 24-åriges tv-forbrug er siden 2007 steget med mere end 50 procent, hvilket svarer til godt en time mere foran skærmen hver eneste dag.
Det skyldes især, at de unge er blevet gode til at bruge flere medier på én gang, for i samme periode er også internetforbruget steget, forklarer Kurt Holm Jensen.
»Der er jo ikke kommet flere timer i døgnet, så der er kun én logisk forklaring - at man bruger flere medier simultant.
Altså at man sidder med computeren i skødet og tjekker Facebook samtidig med, at man ser X-Factor. Det gælder for alle, men især for de unge,« siger Kurt Holm Jensen.
Billig underholdning Ser man derimod på den generelle stigning i befolkningen, er der dog tre klare hovedårsager til den markante stigning i danskerne tv-forbrug, mener Kurt Holm Jensen »For det første er udbuddet generelt blevet bedre.
Der er flere kanaler at vælge mellem, og der bliver smidt nogle penge efter programfladerne.
Se bare på tv3 eksempelvis, som nu også laver egne dramaserier. Det var helt utænkeligt for bare 10 år siden,« siger Kurt Holm Jensen.
Dernæst handler det om, at danskerne generelt har fået adgang til bedre udstyr. De fleste har efterhånden et fladskærms-tv, og det påvirker tv-forbruget.
Men en endnu vigtigere faktor, der påvirker vores stigende tv-forbrug, mener Kurt Holm Jensen, er finanskrisen.
»I stedet for at gå i biffen eller ud og spise, er der mange, der vælger en billigere underholdningsform.
Og der kan tv'et jo ikke slås. Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har været gavnlig for tvforbruget,« siger Kurt Holm Jensen, som understreger, at det gælder på tværs af alle klasseskel.
Nichekanalerne hitter Vi bruger ikke blot længere tid foran fjernsynet, vi ser også flere og flere kanaler, viser rapporten. I 2007 var danskernes tv-forbrug fordelt på 15 forskellige kanaler, og i 2010 var antallet steget til 26 forskellige kanaler.
»Du kan se sport 24 timer i døgnet eller Animal Planet og History Channel, hvis det er det, der interesserer dig.
Vi individualiserer i langt højere grad vores medieforbrug, det er en helt tydeligt tendens. Vi vil se lige netop dét program, der interesserer mig, og ikke alt muligt andet overflødigt,« forklarer Kurt Holm Jensen.
Hos de unge er spredningen af kanaler endnu mere markant end hos resten af befolkningen.
Hvis man isolerer de unge mellem 12 og 20 år, er den gruppe gået fra 13 kanaler i 2007 til 32 kanaler i 2010. En meget markant stigning, mener Kurt Holm Jensen, og det er en tendens, som vil påvirke fjernsynsmediet i fremtiden.
»Det her er en generation af unge, som har vænnet sig til nogle helt andre forbrugsmønstre, end tidligere generationer.
De har vænnet sig til en fragmenteret medieverden, og det er klart, det vil påvirke medielandskabet i fremtiden også. Nichekanalerne vil i højere grad vinde indpas, tror jeg,« siger Kurt Holm Jensen.
Primetime familietid Men primetime er stadig hellig.
For selv om begge de store, brede kanaler som DR1 og TV 2 begge har tabt seerandele siden 2004, er det stadig de store kanaler, folk søger hen til i tidsrummet kl. 20-22.
Kurt Holm Jensen forklarer, at det er det tidspunkt, hvor flest mennesker er samlet omkring det samme fjernsyn, for eksempel med familien, og dér søger mange stadig mod de store kanaler som for at få bred familieunderholdning.
»Det er udenfor primetime, at seerne gerne selv vil målrette og bestemme, hvilke kanaler de ser. Men fra kl.
20-22 er det stadig de klassiske kanaler, der vinder,« forklarer Kurt Holm Jensen.

X-Factor
DR's talentprogram, som bliver sendt om fredag aften, er det mest sete tv-program i Danmark for tiden
Han vil dog ikke pege på, om udviklingen med danskernes stigende tv-forbrug vil fortsætte.
»Vi troede jo alle, at fjernsynet ville uddø, og der tog vi fejl. Så jeg er holdt op med at gætte på, hvad der vil ske.
Men den konstante stigning kan vel ikke fortsætte. Vi har jo kun så og så mange overflødige timer i døgnet at gøre godt med,« siger Kurt Holm Jensen.

Fakta: Fakta:
? Det er tredje år i træk, at tv-forbruget er steget. i 2007 så danskerne to timer og 28 minutters fjernsyn om dagen, og i 2010 var det steget til tre timer og 21 minutter.
? Samtidig er internetforbruget steget, hvilket tyder på, at især de unge under 40 år bruger flere medier på én gang. Altså ser fjernsyn samtidig med, at de tjekker Facebook eller mail med computeren i skødet.
? Spredningen af kanaler er også steget markant. I 2007 var danskernes tv-forbrug spredt ud på 15 kanaler. I 2010 så danskerne 26 kanaler i gennemsnit.

Unge tv-seere
Det er gruppen mellem 15 og 25, som står for den største stigning i tvforbruget.
Siden 2007 er deres tv-forbrug steget med over 50 pct., hvilket svarer til godt en time mere hver dag. I gennemsnit ser de unge knap tre timer om dagen.
Samtidig er antallet af forskellige kanaler, som de unge ser, også steget markant. I 2007 så de unge under 20 år i gennemsnit 13 forskellige kanaler, og i 2010 var tallet steget til 32.

Gamle tv-seere
Selv om de unges tvforbrug er steget med 50 procent, er det stadig gruppen på over 55 år, der samlet set ser mest fjernsyn. I gennemsnit ser den + 55-årige dansker 247 minutters timers tv om dagen, hvilket svarer til over fire timer.
X-Factor DR's talentprogram, som bliver sendt om fredag aften, er det mest sete tv-program i Danmark for tiden.

 

Artikel 2: 

Debat: Friværdibørnene fra 00' erne drømmer ikke om fladskærme

Politiken | 14.01.2011 | | Sektion: Kultur Side 9 | 950 ord | Artikel-id: e269b8d6 |  Original artikel   
ELEKTRONISK Internettet, YouTube og Facebook får ikke de unge til at sygne hen i passivitet. Tværtimod bliver de elektroniske medier anvendt til at skabe kontakter, blande sig i politik og danne nye fællesskaber.

af LOTTE NYBO LEKTOR, FAGLEDER, MEDIEVIDENSKAB, SYDDANSK UNIVERSITET

I 2010 blev ordet ' vuvuzela' kåret til årets nye ord i Danmark, og det var også i 2010, at ordet og fænomenet ' flash mob' kom ind i mange danskeres bevidsthed. Juleaftensdag sendte min søster mig et link til YouTube og til videoen ' Christmas Food Court Flash Mob - Halleluja Chorus'. Videoen viser i korte træk en større gruppe korsangere, der med storcentret og restaurantområdet som kulisse forsamler sig og foran de spisende butikskunder synger korværket ' Halleluja'.
Det kan virke banalt, men når videoen virkede rørende, var det, fordi der med den står mere tilbage end korsang og moderne menneskers spektakulære påhit i internettets navn.
Det, der stod tilbage, da sangen forstummede og gruppen opløste sig, var ikke så meget et kristent budskab som en aktivitet, der rummer alternativer til moderne individualiseringstendenser og ( de ofte) medierede egocentriske selviscenesættelser, vi ser på både tv og på internettet. Er ' flash mob' således et varsel om nye tider, hvor fællesskabet igen sættes i centrum? ' FLASH MOB' betegner det fænomen, at en større gruppe mennesker samler sig ude i det offentlige rum omkring en aktivitet for derefter at gå hver til sit. Samlingen organiseres via internettet.
På Wikipedia ( folkets encyklopædi) indikeres det imidlertid, at det ikke kan lade sig gøre utvetydigt at lægge sig fast på en definition af ' flash mob', fordi ' flash mob'-miljøer i høj grad fungerer dynamisk og autonomt, og grænserne mellem de forskellige varianter derfor er uklare. Et kendetegn er dog, at aktiviteten, der udføres, er spektakulær, måske endda mærkværdig og bizar, og derfor virker opsigtsvækkende. Men hvorfor samler folk sig så på denne måde? Her er det nærliggende at skæve til henholdsvis den danske skribent Morten Bay, for hvem fremtidens menneske er et netværksmenneske, og den amerikanske internetguru Howard Rheingold, der siden begyndelsen af 0' erne har talt om, at den kommende sociale revolution vil foregå via mobil kommunikation, allestedsnærværende computing, trådløse netværk og internettet.
Hvor Bay taler om, at mennesker har fået en ny indstilling til livet, at vi er blevet netværksmennesker og dermed er begyndt at sætte fællesskabet mere i centrum end tidligere, taler Rheingold om ' smart mobs', grupper af mennesker udstyret med hightech kommunikationsmedier, der gør dem i stand til at handle sammen og i overensstemmelse, uanset om de kender hinanden eller ej.
DISSE ' SMART MOBS' kan have forskellige intentioner og kan både være terrorister og aktivister. For eksempel blev demonstrationer og aktioner i forbindelse med klimatopmødet forrige december i høj grad koordineret via digitale kommunikationsmedier.
' Smart mobs' kan føre ' cyberkrig', som man i 2010 kaldte det fænomen, at enkelte hjemmesider bombarderes af henvendelser, der får dem til at gå ned, som det blandt andet skete for Mastercard. Men en ' smart mob' kan altså også være noget så uskyldigt som en flok korsangere, der samles i et storcenter for at synge julen ind.
Det smarte er, at de kan det, hvilket internettet og den trådløse teknologi har gjort dem i stand til. Disse skal vi sige kløgtige, men også digitale forsamlinger blev således indvarslet tilbage i begyndelsen af 00' erne, men udkrystalliseringen af begrebet i spektakulære events som dem, vi var vidne til i 2010, for eksempel pudekampe på Rådhuspladsen og fødselsdagssang i bussen, er noget nyt.
I Danmark er alle unge på Facebook.
Det samme gælder et rekordstort antal ældre sammenlignet med, ja faktisk resten af verden.
Facebook fik således taget i os i løbet af det seneste årti, men det var der flere medier, der gjorde. For eksempel You-Tube, der i slutningen af 00' erne for alvor kom på danskernes digitale landkort.
Her deles videoer af mange slags, hjemmegjorte og kommercielt producerede.
Kvaliteten er svingende, men her kan alle mennesker i princippet komme til orde og ytre sig.
Altså hvis de tør, for ikke alle steder i verden har man samme syn på ytringsfriheden.
Videoen fra storcentret synes netop at være bærer af et budskab om demokrati og frihed. I hvert fald er det tanker, som videoen har vakt hos mange af dem, der har set den.
I videoens kølvand er fulgt en dialog, og her er der en, der siger: »Det er en skam, at folk fra Vesten ser på deres frihed som en selvfølgelighed. En sådan frihed er mere sjælden i mange dele af verden, for eksempel i Kina«. En anden skriver: »Jeg er ateist, og denne video fik mig til at græde. Den er ikke om religion, men om nogle mennesker, der giver andre en gave, og det er altid dejligt«. MEDIERNE SYNES således at være krumtappen i en udvikling, hvor fællesskabet igen sættes i centrum.
Her er det imidlertid vigtigt at understrege, at medierne ingenlunde skaber denne udvikling, men udelukkende understøtter den. En social og kulturel udvikling, som Morten Bay og Howard Rheingold før ham varsler, bæres ingenlunde frem af mobile og trådløse kommunikationsmedier, men snarere af nye behov for kommunikation, kultur og fællesskab.
Friværdibørnene, der er vokset op i 90' erne og 00' erne, vil tilsyneladende noget andet end fladskærme og mig selv i tredje grad. Hvis man skulle vove pelsen og spå, så vil 2011 og årene fremefter byde på fællesskaber på nye måder, flere ' flash mobs' og nye ' mobs', men forsamlingen kan meget vel komme i centrum igen.
DISSE FORSAMLINGER er rum for ikke alene sjov og ballade, men også medborgerskab, for som 2010 også viste, kan aktioner hurtigt føres ud i livet og skabe indvirkning på den politiske dagsorden, som da Dansk Folkeparti modtog en hulens bunke citronmåner tilbage i november.
Happening eller ej, forsamlingens kunst kan være politisk eller apolitisk.
Det lyksalige er, at flere igen tilsyneladende er begyndt at tænke i fællesskab og medborgerskab frem for friværdi og afdragsfrie lån.
Medierne synes således at være krumtappen i en udvikling, hvor fællesskabet igen sættes i centrum.


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. marts 2016 af mohamadkhatib2014 (Slettet)

 

Hej er der nogle der måske kunne hjælpe mig med at finde én problemformulering ud fra to artikler, så jeg kan komme ordentligt igang med min synopsis, kan ikke rigtig komme ordenligt igang! :(

Artikler er : 
 

Artikel 1 :

Fjernsyn : Vi sidder klinet til tv-skærmen
Information | 22.01.2011 | Side 16 | 1133 ord | Artikel-id: e26f10e2   
Internettet bliver fjernsynets død. Det er i hvert fald, hvad medieforskerne havde forudset. Men aldrig i historien har danskerne set så meget tv. På blot få år er danskernes tv-forbrug steget markant, og især finanskrisen har hjulpet forbruget godt på vej

af Nola Grace Gaardmand

Heavy Viewers, bliver de kaldt af forskerne. Dem i samfundet, som ser allermest fjernsyn. Indtil 2010 lå grænsen for, hvornår man kunne betegnes som Heavy Viewer på tre timer om dagen.
Men i dag skal den grænse rykkes. For det at have et tv-forbrug på over tre timer om dagen ikke længere undtagelsen, men reglen, viser en ny rapport.
»Vi blev godt og grundigt overraskede over den eksplosive stigning i tv-forbruget, der er sket over de sidste tre år. Mange af os troede, at internettet ville spænde ben for tv'et, men det har bestemt ikke været tilfældet. Der er simpelthen intet, der tyder på, at internettet har eller vil svække tv-forbruget,« siger medieforsker i DR, Kurt Holm Jensen.
Han er en af forskerne bag DR's Medieudviklingsrapport, som analyserer danskernes medieforbrug 2010.
Og tendensen er ikke til at overse. På blot tre år er forbruget steget fra to timer og 28 minutter om dagen til tre timer og 21 minutter, hvilket svarer til en stigning på over 30 procent. Aldrig i historien har danskerne set så meget fjernsyn, og det gælder på tværs af både aldersskel, klasseskel, livsstilssegmenter og køn.
Stor stigning blandt unge Kigger man dog isoleret set på de unge som gruppe, er stigningen allerstørst. De 15- 24-åriges tv-forbrug er siden 2007 steget med mere end 50 procent, hvilket svarer til godt en time mere foran skærmen hver eneste dag.
Det skyldes især, at de unge er blevet gode til at bruge flere medier på én gang, for i samme periode er også internetforbruget steget, forklarer Kurt Holm Jensen.
»Der er jo ikke kommet flere timer i døgnet, så der er kun én logisk forklaring - at man bruger flere medier simultant.
Altså at man sidder med computeren i skødet og tjekker Facebook samtidig med, at man ser X-Factor. Det gælder for alle, men især for de unge,« siger Kurt Holm Jensen.
Billig underholdning Ser man derimod på den generelle stigning i befolkningen, er der dog tre klare hovedårsager til den markante stigning i danskerne tv-forbrug, mener Kurt Holm Jensen »For det første er udbuddet generelt blevet bedre.
Der er flere kanaler at vælge mellem, og der bliver smidt nogle penge efter programfladerne.
Se bare på tv3 eksempelvis, som nu også laver egne dramaserier. Det var helt utænkeligt for bare 10 år siden,« siger Kurt Holm Jensen.
Dernæst handler det om, at danskerne generelt har fået adgang til bedre udstyr. De fleste har efterhånden et fladskærms-tv, og det påvirker tv-forbruget.
Men en endnu vigtigere faktor, der påvirker vores stigende tv-forbrug, mener Kurt Holm Jensen, er finanskrisen.
»I stedet for at gå i biffen eller ud og spise, er der mange, der vælger en billigere underholdningsform.
Og der kan tv'et jo ikke slås. Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har været gavnlig for tvforbruget,« siger Kurt Holm Jensen, som understreger, at det gælder på tværs af alle klasseskel.
Nichekanalerne hitter Vi bruger ikke blot længere tid foran fjernsynet, vi ser også flere og flere kanaler, viser rapporten. I 2007 var danskernes tv-forbrug fordelt på 15 forskellige kanaler, og i 2010 var antallet steget til 26 forskellige kanaler.
»Du kan se sport 24 timer i døgnet eller Animal Planet og History Channel, hvis det er det, der interesserer dig.
Vi individualiserer i langt højere grad vores medieforbrug, det er en helt tydeligt tendens. Vi vil se lige netop dét program, der interesserer mig, og ikke alt muligt andet overflødigt,« forklarer Kurt Holm Jensen.
Hos de unge er spredningen af kanaler endnu mere markant end hos resten af befolkningen.
Hvis man isolerer de unge mellem 12 og 20 år, er den gruppe gået fra 13 kanaler i 2007 til 32 kanaler i 2010. En meget markant stigning, mener Kurt Holm Jensen, og det er en tendens, som vil påvirke fjernsynsmediet i fremtiden.
»Det her er en generation af unge, som har vænnet sig til nogle helt andre forbrugsmønstre, end tidligere generationer.
De har vænnet sig til en fragmenteret medieverden, og det er klart, det vil påvirke medielandskabet i fremtiden også. Nichekanalerne vil i højere grad vinde indpas, tror jeg,« siger Kurt Holm Jensen.
Primetime familietid Men primetime er stadig hellig.
For selv om begge de store, brede kanaler som DR1 og TV 2 begge har tabt seerandele siden 2004, er det stadig de store kanaler, folk søger hen til i tidsrummet kl. 20-22.
Kurt Holm Jensen forklarer, at det er det tidspunkt, hvor flest mennesker er samlet omkring det samme fjernsyn, for eksempel med familien, og dér søger mange stadig mod de store kanaler som for at få bred familieunderholdning.
»Det er udenfor primetime, at seerne gerne selv vil målrette og bestemme, hvilke kanaler de ser. Men fra kl.
20-22 er det stadig de klassiske kanaler, der vinder,« forklarer Kurt Holm Jensen.

X-Factor
DR's talentprogram, som bliver sendt om fredag aften, er det mest sete tv-program i Danmark for tiden
Han vil dog ikke pege på, om udviklingen med danskernes stigende tv-forbrug vil fortsætte.
»Vi troede jo alle, at fjernsynet ville uddø, og der tog vi fejl. Så jeg er holdt op med at gætte på, hvad der vil ske.
Men den konstante stigning kan vel ikke fortsætte. Vi har jo kun så og så mange overflødige timer i døgnet at gøre godt med,« siger Kurt Holm Jensen.

Fakta: Fakta:
? Det er tredje år i træk, at tv-forbruget er steget. i 2007 så danskerne to timer og 28 minutters fjernsyn om dagen, og i 2010 var det steget til tre timer og 21 minutter.
? Samtidig er internetforbruget steget, hvilket tyder på, at især de unge under 40 år bruger flere medier på én gang. Altså ser fjernsyn samtidig med, at de tjekker Facebook eller mail med computeren i skødet.
? Spredningen af kanaler er også steget markant. I 2007 var danskernes tv-forbrug spredt ud på 15 kanaler. I 2010 så danskerne 26 kanaler i gennemsnit.

Unge tv-seere
Det er gruppen mellem 15 og 25, som står for den største stigning i tvforbruget.
Siden 2007 er deres tv-forbrug steget med over 50 pct., hvilket svarer til godt en time mere hver dag. I gennemsnit ser de unge knap tre timer om dagen.
Samtidig er antallet af forskellige kanaler, som de unge ser, også steget markant. I 2007 så de unge under 20 år i gennemsnit 13 forskellige kanaler, og i 2010 var tallet steget til 32.

Gamle tv-seere
Selv om de unges tvforbrug er steget med 50 procent, er det stadig gruppen på over 55 år, der samlet set ser mest fjernsyn. I gennemsnit ser den + 55-årige dansker 247 minutters timers tv om dagen, hvilket svarer til over fire timer.
X-Factor DR's talentprogram, som bliver sendt om fredag aften, er det mest sete tv-program i Danmark for tiden.

Artikel 2: 

Debat: Friværdibørnene fra 00' erne drømmer ikke om fladskærme

Politiken | 14.01.2011 | | Sektion: Kultur Side 9 | 950 ord | Artikel-id: e269b8d6 |  Original artikel   
ELEKTRONISK Internettet, YouTube og Facebook får ikke de unge til at sygne hen i passivitet. Tværtimod bliver de elektroniske medier anvendt til at skabe kontakter, blande sig i politik og danne nye fællesskaber.

af LOTTE NYBO LEKTOR, FAGLEDER, MEDIEVIDENSKAB, SYDDANSK UNIVERSITET

I 2010 blev ordet ' vuvuzela' kåret til årets nye ord i Danmark, og det var også i 2010, at ordet og fænomenet ' flash mob' kom ind i mange danskeres bevidsthed. Juleaftensdag sendte min søster mig et link til YouTube og til videoen ' Christmas Food Court Flash Mob - Halleluja Chorus'. Videoen viser i korte træk en større gruppe korsangere, der med storcentret og restaurantområdet som kulisse forsamler sig og foran de spisende butikskunder synger korværket ' Halleluja'.
Det kan virke banalt, men når videoen virkede rørende, var det, fordi der med den står mere tilbage end korsang og moderne menneskers spektakulære påhit i internettets navn.
Det, der stod tilbage, da sangen forstummede og gruppen opløste sig, var ikke så meget et kristent budskab som en aktivitet, der rummer alternativer til moderne individualiseringstendenser og ( de ofte) medierede egocentriske selviscenesættelser, vi ser på både tv og på internettet. Er ' flash mob' således et varsel om nye tider, hvor fællesskabet igen sættes i centrum? ' FLASH MOB' betegner det fænomen, at en større gruppe mennesker samler sig ude i det offentlige rum omkring en aktivitet for derefter at gå hver til sit. Samlingen organiseres via internettet.
På Wikipedia ( folkets encyklopædi) indikeres det imidlertid, at det ikke kan lade sig gøre utvetydigt at lægge sig fast på en definition af ' flash mob', fordi ' flash mob'-miljøer i høj grad fungerer dynamisk og autonomt, og grænserne mellem de forskellige varianter derfor er uklare. Et kendetegn er dog, at aktiviteten, der udføres, er spektakulær, måske endda mærkværdig og bizar, og derfor virker opsigtsvækkende. Men hvorfor samler folk sig så på denne måde? Her er det nærliggende at skæve til henholdsvis den danske skribent Morten Bay, for hvem fremtidens menneske er et netværksmenneske, og den amerikanske internetguru Howard Rheingold, der siden begyndelsen af 0' erne har talt om, at den kommende sociale revolution vil foregå via mobil kommunikation, allestedsnærværende computing, trådløse netværk og internettet.
Hvor Bay taler om, at mennesker har fået en ny indstilling til livet, at vi er blevet netværksmennesker og dermed er begyndt at sætte fællesskabet mere i centrum end tidligere, taler Rheingold om ' smart mobs', grupper af mennesker udstyret med hightech kommunikationsmedier, der gør dem i stand til at handle sammen og i overensstemmelse, uanset om de kender hinanden eller ej.
DISSE ' SMART MOBS' kan have forskellige intentioner og kan både være terrorister og aktivister. For eksempel blev demonstrationer og aktioner i forbindelse med klimatopmødet forrige december i høj grad koordineret via digitale kommunikationsmedier.
' Smart mobs' kan føre ' cyberkrig', som man i 2010 kaldte det fænomen, at enkelte hjemmesider bombarderes af henvendelser, der får dem til at gå ned, som det blandt andet skete for Mastercard. Men en ' smart mob' kan altså også være noget så uskyldigt som en flok korsangere, der samles i et storcenter for at synge julen ind.
Det smarte er, at de kan det, hvilket internettet og den trådløse teknologi har gjort dem i stand til. Disse skal vi sige kløgtige, men også digitale forsamlinger blev således indvarslet tilbage i begyndelsen af 00' erne, men udkrystalliseringen af begrebet i spektakulære events som dem, vi var vidne til i 2010, for eksempel pudekampe på Rådhuspladsen og fødselsdagssang i bussen, er noget nyt.
I Danmark er alle unge på Facebook.
Det samme gælder et rekordstort antal ældre sammenlignet med, ja faktisk resten af verden.
Facebook fik således taget i os i løbet af det seneste årti, men det var der flere medier, der gjorde. For eksempel You-Tube, der i slutningen af 00' erne for alvor kom på danskernes digitale landkort.
Her deles videoer af mange slags, hjemmegjorte og kommercielt producerede.
Kvaliteten er svingende, men her kan alle mennesker i princippet komme til orde og ytre sig.
Altså hvis de tør, for ikke alle steder i verden har man samme syn på ytringsfriheden.
Videoen fra storcentret synes netop at være bærer af et budskab om demokrati og frihed. I hvert fald er det tanker, som videoen har vakt hos mange af dem, der har set den.
I videoens kølvand er fulgt en dialog, og her er der en, der siger: »Det er en skam, at folk fra Vesten ser på deres frihed som en selvfølgelighed. En sådan frihed er mere sjælden i mange dele af verden, for eksempel i Kina«. En anden skriver: »Jeg er ateist, og denne video fik mig til at græde. Den er ikke om religion, men om nogle mennesker, der giver andre en gave, og det er altid dejligt«. MEDIERNE SYNES således at være krumtappen i en udvikling, hvor fællesskabet igen sættes i centrum.
Her er det imidlertid vigtigt at understrege, at medierne ingenlunde skaber denne udvikling, men udelukkende understøtter den. En social og kulturel udvikling, som Morten Bay og Howard Rheingold før ham varsler, bæres ingenlunde frem af mobile og trådløse kommunikationsmedier, men snarere af nye behov for kommunikation, kultur og fællesskab.
Friværdibørnene, der er vokset op i 90' erne og 00' erne, vil tilsyneladende noget andet end fladskærme og mig selv i tredje grad. Hvis man skulle vove pelsen og spå, så vil 2011 og årene fremefter byde på fællesskaber på nye måder, flere ' flash mobs' og nye ' mobs', men forsamlingen kan meget vel komme i centrum igen.
DISSE FORSAMLINGER er rum for ikke alene sjov og ballade, men også medborgerskab, for som 2010 også viste, kan aktioner hurtigt føres ud i livet og skabe indvirkning på den politiske dagsorden, som da Dansk Folkeparti modtog en hulens bunke citronmåner tilbage i november.
Happening eller ej, forsamlingens kunst kan være politisk eller apolitisk.
Det lyksalige er, at flere igen tilsyneladende er begyndt at tænke i fællesskab og medborgerskab frem for friværdi og afdragsfrie lån.
Medierne synes således at være krumtappen i en udvikling, hvor fællesskabet igen sættes i centrum.


Skriv et svar til: Synopsis

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.