Social ulighed

Findes der retfærdig social ulighed?

  - Kun i det tilfælde at nogle medlemmer af menneskeslægten målrettet og bevidst ønsker at være fattige, og det svar kan du vist selv svare på. Det bliver et rungende nej.

Så kan man snakke habitus, social arv, failed states og "høster som man sår", men ingen af de faktorer kan tænkes at være selvvalgte prioriteringer af fattigdom hos det enkelte individ.

Der er ikke nogen naturlov der kræver lighed, men det er noget vi i Danmark har ønsket via velfærdsmodeller.

Grundtvig: "...og da har i sandhed vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt."

Desuden har vores art psykologiske behov for tryghed og deraf medfølgende omsorg -> tryghed.

Da et element i social ulighed må siges at være økonomisk ulighed kan man argumentere for at der findes former for retfærdig (social) ulighed.

Hvis uligheden er udtryk for forskellige præferencer må den kunne ses som retfærdighed. Hvis vi kigger på 2 individer der er født under samme sociale forhold og med samme naturlige talenter, og den ene vælger et liv på sofaen mens den anden ønsker at arbejde, virker uligheden retfærdig. Det er dog selvfølgelig et tænkt eksempel, og i virkeligheden kan det svært at afgøre hvilken ulighed der skyldes præferencer (retfærdig) og hvilken der skyldes de sociale og naturlige omstændigheder man fødes ind i (uretfærdig)

Et udbredt argument for social lighed er at social ulighed typisk er et resultat af at nogle er født med bedre forudsætninger end andre (højere IQ, rigere familie) for at opnå velstand og en høj levestandard, og at hvordan man er født er tilfældigt. Derfor er det ikke retfærdigt at man er fattig hvis det bare skyldes en tilfældighed.

Hvad lighed går ud på er noget der ofte debatteres.

Højreliberale vil typisk betragte lighed som lighed for loven: Alle skal behandles ens.

Venstreliberale vil typisk betragte lighed som omfordeling af goder så alle er lige.

Edit: Ovenstående forudsætter dog at man betrager ulighed som følge af præferencer som social ulighed.