Grædemuren

Grædemuren, Klagemuren, Vestmuren

Jødedommens helligste sted.

Levn fra Det Andet Tempel, som blev ødelagt af romerne.

Fra www.fjernenaboer.dk

Grædemuren - også kaldet Vestmuren er symbol på jødisk tro og genstand for jødisk pilgrimsfærd.

Grædemuren, der også kaldes Vestmuren, finder man i Den Gamle by i Jerusalem. Muren er 15 meter høj og er lavet af kæmpe stenblokke. Den var støttemur for det andet jødiske tempel der lå ovenfor på Tempelbjerget, og er i dag den eneste rest der står tilbage. Grædemuren er den vigtigste helligdom i den jødiske religion. Det første tempel lå også på Tempelbjerget i Jerusalem (i jødisk tradition kaldet Moriabjerget), og blev bygget af kong Salomon. Men det blev ødelagt af den babylonske kong Nebukadnezar i 586 f.v.t, da han invaderede landet, erobrede Jerusalem og forviste en stor del af befolkningen til det daværende Babylon.

Først omkring 500 år senere genopbyggede kong Herodes, det andet templet, som blev et af datidens mest imponerende bygningsværker. Men også det blev ødelagt, denne gang af romerne, små hundrede år efter dets genopbygning. Ødelæggelsen af templet førte – kort fortalt - til det man kalder det ”jødiske eksil”, dvs. de jøder, der boede i Jerusalem og resten af landet, blev spredt for alle vinde og bosatte sig i andre lande, som det også var sket ved det første tempels ødelæggelse. Muren blev således et symbol for alverdens jøder i deres sorg over ødelæggelsen af templet og det jødiske eksil. Men den blev også et religiøst og – i det 20. århundrede – et nationalt symbol på erindringen om Israels tidligere glans. Sorgen over templets skæbne gjorde at muren blev kendt under navnet Grædemuren og igennem næsten to tusind års ”jødisk eksil” vendte jøder deres ansigt i retning af Jerusalem med en bøn om en dag at vende tilbage.

Det ønske blev en realitet i krigen i 1967, da de første israelske soldater nåede muren 19 år efter Staten Israels oprettelse i 1948. Muren blev da et symbol på genforeningen af Jerusalem og den jødiske stat. Den var nu ikke længere uopnåelig, men blev et valfartssted for alverdens jøder.
En kendt skik knyttet til muren er, at den besøgende skriver et ønske på en papirlap, som sættes ind mellem murens store sten.

Siden det 8. århundrede har to af islams vigtigste moskéer, Omar-og al-Aqsa-moskéen stået på Tempelbjerget. Førstnævnte moské er bygget over det sted, hvor muslimernes profet, Muhammed, i følge Koranen steg til himmels. Tempelbjerget er det tredje-helligste sted for muslimer, efter Mekka og Medina i Saudi-Arabien. 

Okay tusind tak :)