Studievejledning

Nødråb fra en STX-selvstuderende! :)

19. april 2013 af Serer10 (Slettet)

Hej allesammen.

For en lille uges tid siden blev jeg desværre smidt ud af mit gymnasium grundet for meget fravær. Jeg er ikke just den mest skoleglade person, og dette gik ud over mit fravær, og nu også min tilstedeværelse på gymnasiet. Dog, har jeg heldigvis fået lov til at blive selvstuderende, og stadig få huen her til sommer. Min henvendelse går så ud til folk der måske selv er blevet selvstuderende, eller har været inden for nogle af de sidste år.

Problemet er at jeg har rigtig svært ved at komme i gang, og finde ud af hvor jeg skal starte. Ledelsen på gymnasiet har ikke været til forfærdelig meget hjælp, og med mine forældre som er lidt trætte af alle de skuffelser, så står jeg lidt på egne ben - og som sagt, har jeg ingen idé hvor jeg skal gribe fat. Har kun kunne læse lidt hist og her på forumer, vedr. selvstuderende på STX, og dette er ikke den mest positive feedback. Selvfølgelig er det hårdt, men jeg er skam bevidst om at det er min egen skyld, og denne fejl nu skal rettes op på. Håber der er nogle derude der måske har nogle gode tips, eller lign.

Ved godt det er et skud i tågen, men med 2 måneder igen til at læse 11 eksaminer op, så har jeg brug for al den hjælp jeg kan få.

Hilsen Sebastian.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. april 2013 af Sigoejnerblod (Slettet)

Er der ikke kun én vej? At lægge en realistisk plan for de mål du gerne vil nå, og så arbejde benhårdt for at opnå dem. Tror ikke der er nogle lette genveje her.


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. april 2013 af 2me (Slettet)

Hej

Selvom jeg endnu ikke er smidt ud fra mit gymnasium - og forhåbentlig heller ikke bliver det - håber jeg stadig, at mit råd kan bruges her. Selvfølgelig er du nok klar over, at det bliver hårdt, men med så meget at læse op på, kan jeg kun give Svar#1 ret. Du bliver nød til at lægge en plan for hvert enkelt fag. Start med de fag, der virker sværest eller mest uoverskuelige.

Hvadend du så gør, vil jeg helt klart kontakte studievejlederen på din uddannelse, og fortælle hvilken situation, du står i. Hun/han skal stå til rådighed og kan muligvis også hjælpe dig. Hvis ikke din studievejleder kan være behjælplig, så prøv at kontakte andre studievejledere fra andre gymnasier. For det vil helt klart hjælpe dig, hvis du fik et overblik over situationen. Jeg ved, at lærerne op til eksamen skal opgive en liste over pensum (bøger, film, emner mm.). Det vil i dit tilfælde gør tingene meget lettere.

 

Håber, at det kunne hjælpe! :)

God arbejdslyst, og jeg håber på det bedste.

Mvh.

Gitte


Skriv et svar til: Nødråb fra en STX-selvstuderende! :)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.