Blodtype (blodtransfusion)

Blodtype 0 har ingen antigener på sin cellemembran. Og man kan som en generel sætning sige, at antigener er bestemt ved at være stoffer, der ved indførelse i en fremmed organisme udløser dannelse af antistof.
Kort sagt er det fordi blodtype nul ikke ses som fremmed af organismen det indføres i.

NB!! Dog har blodtype 0 rhesus positiv ikke samme gode egenskab. Den har nemlig nogle antigener på sin cellemembran, som opfattes som fremmedlegeme i den nye organisme. F.eks. kan man ikke give rhesus positiv til en person med rhesus negativ.
Blodtype 0 rhesus kan indføres i alle personer.

[QUOTE]Og man kan som en generel sætning sige, at antigener er bestemt ved at være stoffer, der ved indførelse i en fremmed organisme udløser dannelse af antistof.[/QUOTE]
Men ser det "indførte" blod (blodtype 0) ikke modtagerens blod (blodtype AB) som fremmed? Her ville det måske være rart at vide HVAD der producerer antistoffer?

Antistoffer produceres af plasmaceller, som dannes ud fra b-lymfocytter..

Så vidt jeg ved opfatter den indførte blodtype 0 ikke blodtype AB. Den lægger altså ikke mærke til det fremmede blod. Det er kun det blod, der er i kroppen i forvejen, der lægger mærke til noget fremmedt i kroppen. (kludret formuleret, men håber du forstår det alligevel).

spurgte selv min lærer da vi gennemgik det her i biologi
når man giver blod må man ikke give blod med antigener, som modtageren har antistof mod. man må godt give blod med antistoffer, som matcher modtageren antigener, men bare ikke i store mængder.

Helt rigtigt Pia..

Det kan blive et problem hvis man skal donere meget blod. Derfor giver man også (næsten) altid samme blodtype som modtageren har. Jeg mener at det er bloddonor.dk der beskriver emnet på en ret god måde..

Såvidt jeg ved er folk med blodtype 0 universaldonorer i teorien. men jeg tror ikke at det er praksis at man giver det til patienter hvis noget andet er muligt.

Præcis Krelle, præcis..

:-)

hvis man udelukkende ser på ABO og rhesus systemet, så kan man godt sige at 0 r- blod kan gives til alle. Man forsøger i praksis altid at give samme blodtype til patienter som de har, men da de lokale lagre af blod ikke er uendelige, så er det rart at have noget "universeldonor blod" i baghånden, og der anvendes skam også hvis man løber tør.
Blod til transfusion er ikke fuldblod, dvs. det indeholder ikke alle blodets komponenter. Det opdeles i tre fraktioner, hhv. erytrocytter (røde blodlegemer) trombocytter (blodplader) og plasma (der er en fraktion uden celler, men med proteinidhold). Teoretisk bør der ikke være antistoffer i erytrocysuspensionen, og om ikke andet i små mængder. Derfor er det ikke (i AB0 sammenhænge) så kritisk at give 0 blod til A,B eller AB recipienter.
Rhesus antistoffer er vi ikke født med, selvom vi er rhesus negative. De dannes ved første kontakt med rhesus antigenet. Et skole eksempel er den gravide r- kvinde, der ved 1. graviditet bærer et r+ barn, hvorefter hun (ved blødning under fødslen) udsættes for rhesus antigenet, og danner antistoffer mod det, samt fremmer dannelsen af Th2 celler. Dette vil så resultere i en dannelse af antistoffer næste gang kvinden bærer et r+ foster, og en aktiv sekretion af disse antistoffer til barnet blodbane, med evt. fosterdød til følge.
Dette forhindres ved profylaktisk indgift af anti rhesus D antistoffer hos moderen lige efter hun har født, hvorved man ødelægger alle de føtale erytrocytter der måtte være kommet i hendes blodbane, og dermed hindrer immunisering og antistof / Th2 celle respons.
Anti RhD kommer forresten fra plasmadelen af fulblodsfraktionen (fra bloddoneren).
Hvis man virkelig vil krydre sin rapport med lidt godter til biologilæren, kan man skrive, at r+ også godt kan danne antistoffer mod rhesusantigenet. Dette er nemlig ikke et enkelt antigen, men består af rhesus D,d,C,c,E og e, men hvor D er det mest immunogene.

--> Pia
Præcis sådan der!
Det du beskriver som at give blod med antistoffer kaldes et minor forlig, og mængden af antistoffer er nemlig ubetydelig hvis antallet af portioner til transfusionen ikke overstiger 10-20 (hvilket vidst er lidt et individuelt skøn).

...og endeligt:
Nej man koger ikke blodet :) du kan sikkert forestille dig, at der ville komme en ret så ubrugelig grød ud af det.
Som jeg nævnte deles blodet i tre fraktioner. Dette gøres ved centrifugering. Antistofferne vil være i plasmasuspensionen, og den sendes til seruminstituttet hvor den opdeles, og specielt proteinet albumin anvendes, men også en række immunoglobuliner (antistoffer) gemmes (som nævnt bl.a. anti RhD), koagulationsfaktorer og antikoagulationsfaktor.

pyyyha. En længere smøre. Man har for meget energi når man dyrker sport sent om aftenen.
God fornøjelse, håber andre end Herman kan bruge svarene (det er jo nok lidt sent for hans vedkommende)
/Peter