Fysik

Fysik - Radioaktivitet og Ioniserende stråling

13. februar 2014 af UnknownLS (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej alle derude!

Jeg er i øjeblikket i gang med en fysikrapport. I perspektivering skal jeg skrive lidt om, hvordan man kan bruge radioaktivitet og ioniserende stråling i hverdagen. 

Jeg ved dog, at man kan bruge ioniserende stråling til at helbrede kræft (strålingbehandling) og radioaktivitet til sporstoffer. Men jeg har brug for mere. 

Derudover vil jeg også lige tilføje noget andet:

I forsøget startede vi først med alfa kilden. Vi fandt ud af, at jo længere afstanden var, jo færre impluser. Ved beta skulle der først et stykke aluminium mellem geigertælleren og kilden, før den fik færre. Ved gamma kilden skulle der en blyplade til.

Kan nogen forklare mig, hvorfor det er sådan, og hvad det er, der sker?

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. februar 2014 af peter lind

Det gælder for alle typer stråling at at der kommer færre impulser jo større afstanden er. Du kan sammenligne det med lys. Jo større afstand fra en lygte du er jo mindre lys får du, fordi noget af det havner andre steder end i dine øjne.

Det med opbremsningen er et spørgsmål om partiklerne. Almindelig lys kan gå gennem mange stoffer uden at der sker væsentlige tab. Ved meget høje frekvenser og lille bølgelængden har fotonerne mere energi  skal der mere til at stoppe dem, hvorfor en blyplade er nødvendig (eller et tykkere lag af et andet stof.

Beta partikler er elektroner og der er lettere at stoppe og alfa partiklerne endnu lættere


Svar #2
14. februar 2014 af UnknownLS (Slettet)

Da vi gjorde afstanden længere med beta og gamma, blev de mindre - men ikke lige så meget som ved alfa kilden. Hvis vi ville have næsten samme resultat som ved alfa skulle der, som nævnt forudgående, aluminium og blyplade til.


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. februar 2014 af mathon

"Da vi gjorde afstanden længere med beta og gamma, blev de mindre - men ikke lige så meget som ved alfa kilden. "

viser dig, at α-strålingen bremses af få cm luft, medens β- og γ-strålingen er mere gennemtrængende.
Der skal et tungere materiale end luft til at standse β- og γ-strålingen, hvorfor disse to strålingstyper er farligere at omgås end α-stråling.
Da β-strålingen består af elektroner - ganske vist meget små partikler - kan de standes ved sammenstød med Al-atomerne i en aluminiumplade af nogen tykkelse.
γ-strålingen, som er energirig EM-stråling og altså er uden ladning, skal have et tungere og tykkere materiale med mange forskellige energiniveaumuligheder at afgive elektronexiterende fotonenergi til for at blive svækket kendeligt.


Skriv et svar til: Fysik - Radioaktivitet og Ioniserende stråling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.