Geografi
Luft der opstiger?
08. januar 2006 af
baloon (Slettet)
Hej kloge geo. hoveder.
Kan I lige fortælle mig, hvorfor luften afkøles jo højere man kommer op?
Dernæst, hvorfor bliver luften kun afkølet ½ grad pr. 100 meter efter den har nået dugpubktet?
Det ville være rart, hvis i gad at svare på de to spørgsmål.
På forhånd tak
Kan I lige fortælle mig, hvorfor luften afkøles jo højere man kommer op?
Dernæst, hvorfor bliver luften kun afkølet ½ grad pr. 100 meter efter den har nået dugpubktet?
Det ville være rart, hvis i gad at svare på de to spørgsmål.
På forhånd tak
Svar #1
08. januar 2006 af 150972 (Slettet)
forkellen på temperaturen i luften der stiger op og luften den opstiende luft "møder" på vej op.
tør-adiabatisk proces og fugt-adiabatisk proces (evt. danne skyer)
tør-adiabatisk proces og fugt-adiabatisk proces (evt. danne skyer)
Svar #2
08. januar 2006 af baloon (Slettet)
Hej igen,
Vil det så sige at luften bliver koldere fordi den opstigende luft møder forskellen i temperatur i luften?
I spørgsmål 2 vil det så sige den får noget af det frigivne energi tilbage, og dermed kune ½ grad pr. 100 meter?
Mv. Allan
Vil det så sige at luften bliver koldere fordi den opstigende luft møder forskellen i temperatur i luften?
I spørgsmål 2 vil det så sige den får noget af det frigivne energi tilbage, og dermed kune ½ grad pr. 100 meter?
Mv. Allan
Svar #3
08. januar 2006 af 150972 (Slettet)
Når solen skinner, bliver luften nær jordoverfladen opvarmet. Trykket i den opvarmede luft svarer til omgivelsernes tryk og den varmere luftmængde vil udvide sig. Densiteten i den opvarmede luftmængde bliver derfor lidt mindre end densiteten i den omgivende luft. Opdriften på den opvarmede luftmængde fra den omgivende luft vil derfor værre større end tyngdekraften. Det medfører, at en sådan lidt varmere, afgrænset luftmængde kan stige til op.
Føhnen – en fysisk forklaring:
Føhn er en typisk faldvind, dvs. en luftstrømning, der går ned ad en bjergside. Når luftstrømmen strømmer mod bjergkæden tvinges den opad, den kommer dermed under lavere tryk og afkøles (adiabatisk afkøling) med ca. 1 0C for hver 100 m's højdeforskel. I en bestemt højde, hvor temperaturen er blevet så lav, at vanddampen kondenseres, danner der sig skyer og nedbør på vindsiden af bjergene. Samtidig med at vanddampen kondenseres, tilføres luften kondensationsvarme, hvorved afkølingen under opstigningen mindskes til ca. 0,5 0C pr. 100 m. Når luften er kommet over bjergkammen, strømmer den nedad, og kommer dermed under højere tryk og opvarmes (adiabatisk) med ca. 1 0C pr. 100 m. Skyerne opløses da hurtigt og luften er tør, når den kommer ned i dalen.
Føhnen – en fysisk forklaring:
Føhn er en typisk faldvind, dvs. en luftstrømning, der går ned ad en bjergside. Når luftstrømmen strømmer mod bjergkæden tvinges den opad, den kommer dermed under lavere tryk og afkøles (adiabatisk afkøling) med ca. 1 0C for hver 100 m's højdeforskel. I en bestemt højde, hvor temperaturen er blevet så lav, at vanddampen kondenseres, danner der sig skyer og nedbør på vindsiden af bjergene. Samtidig med at vanddampen kondenseres, tilføres luften kondensationsvarme, hvorved afkølingen under opstigningen mindskes til ca. 0,5 0C pr. 100 m. Når luften er kommet over bjergkammen, strømmer den nedad, og kommer dermed under højere tryk og opvarmes (adiabatisk) med ca. 1 0C pr. 100 m. Skyerne opløses da hurtigt og luften er tør, når den kommer ned i dalen.
Skriv et svar til: Luft der opstiger?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
