Universitetsverdenen - karriereforhold m.v.

Du skal passe på med at blande de amerikanske og danske udtryk...
efter Ph.D. kommer en post.doc stilling og derefter kan man blive ansat som lektor.

Hvis man er god så kan man lave en doktorgrad, som blot er en afhandling, og man kan så blive ansat som professor, dvs. professor er ikke nogen grad, men blot en ansættelses-titel. Man kan sagtens blive professor uden at have en doktor-grad.

Husk på at i DK er universiteterne betalte af staten/skatten, derfor får de ikke så meget i løn, som i USA, hvor man selv skal betale for sin uddannelse. Derfor bliver lønnen større.

Hmm... Inde på www.econ.ku.dk ser det bare ud som om at de kun kører med PhD-studerende, Assistant Professor, Associate, Professor... Mens springet fra "assistant" til "associate" ser ud til at ske ofte efter 2-3 år, så kan det tilsyneladende tage alt fra 5-12 år at blive rigtig professor derefter.

Men ved du hvad professorerne får i løn? Altså, kan man ikke komme helt op at tjene maksbeløbet af hvad man kan tjene i det offentlige + "det løse" (hvis man f.eks. bliver inviteret ud af virksomheder, seminarer osv.).

Professorer er mig bekendt lønramme 37 plus hvad der måtte være af tillæg osv. Dvs. en årsløn på omkring 500.000. Langt de fleste universitetsansatte ender som lektorer. Professorstillinger er der kun ganske få af, og følgelig skal man være mere end almindelig dygtig forsker for at sikre sig en sådan.

Jeg vil tro, at en universitetsforsker her i landet er bedre lønnet i starten af vedkommendes karriere ift. mangre andre steder; men næppe i slutningen. Man modtager eksempelvis automatisk løn som phD-studerende, hvilket er ganske uhørt i eksempelvis USA og England. De flestes motivation for at vælge forskervejen er dog interesse fremfor økonomi - samt at man har en betydelig grad af frihed i en sådan stilling.

Hejsa

I Danmark har vi da nogle kendte professorer - fx Bjørn Lomborg, som er tilknyttet CBS.

Vi har også adskillige matematikkere - om de er verdenskende (svært at vurdere, hvordan man kan være verdenskendt inden for et område, der interesserer de færreste), ved jeg ikke.

En professor kan få rigtig meget i løn ved netop at have mange udvalgsposter og deltage i konferencer - på den gode side af 60.000 om måneden tror jeg, der er flere, der kan prale af.

En forholdsvis kendt dansk professor (i hvert fald fald af de studerende) er Han Keiding, som har en doktorgrad i økononomi. Han kan stort set oprette de kurser, han har lyst til (har jeg hørt).

Okay, og her har i grunden til at jeg spurgte:

“The door to the conference room opened, and another fresh young face entered: dark suit, white shirt, crimson tie, athletic build. Thick blond hair and a fake tan that made the few premature creases in his face stand out. He would’ve done well in the pages of a J. Crew catalog or on the deck of a luxury sailboat. Even before he spoke, I sensed an upper-class New England air about, a sense of entitlement written in the glassy depths of his pale blue eyes and in the way he used his fingers to push errant blond locks off his forehead. He didn’t look much older than anyone else in the boardroom [unge kommende tradere midt i tyverne], but when he took his position at the head of the table, unfolding a manila folder against the black glass and leaning forward on both hands, there was a palpable shift of attention toward him, a straightening of shoulders and a stiffening of limbs.
‘Michael Danville,’ he said, by way of introduction. ‘I’m an associate professor at Harvard Business School, and I’m here to tell you some stories about liears, cheaters and fools. Hopefully, you’ll all listen up. It would be pretty disheartening if next year I’d have to add one of your names to my lecture.”
(Mezrich, Ugly Americans – ikke skønlitteratur, men biografi)

Havde altid forestillet mig at academia var mere stift, men her fremstår det jo som om noget af det består af rene YUPPIEer :)

Altså, hvordan er det jeres indtryk, at universitetsmiljøet er i Danmark. Altså, er det en god arbejdsplads for unge, hvor man som ung har mulighed for virkelig at være med til at præge forskningen eller er det meget de ”gamle” der styrer det. Og hvilke typer er det der er i universitetsverdenen – var nemlig til noget intro-arrangement på polit, hvor ”Associate Professor” virkede ligeså smart og morsom som alle andre unge sidst i 20’erne – tilmed var han enormt begavet. Fascinerende… Nogle kan åbenbart det hele :)

Hehe... Citatet er rimelig vildt.

Anyways, er der nogle af de studerende her på siden, der regner med at blive i universitetsverdenen? Hvis ja, hvorfor? :)

Hvis jeg ikke kan få posten som universitetsrektor, så vil jeg nok ikke..

Hvorfor? PRESTIGE... kan man blive noget højere?

Miljøet er meget afhængig af, hvor man havner, mens typerne er, som folk er flest. Det tror jeg er mere eller mindre uafhængigt af studiet.

Selv satser jeg på at blive indenfor universitetsverdenen - hvor ellers har man chancen for at lave lige præcis det, man selv synes er sjovt, uden at en arbejdsgiver står og ånder én tungt i nakken.

Når man bliver ansat til at forske, hvilket ofte er begyndelsen på en universitetskarriere, er man toppen af poppen. Det er kun de bedste, som får mulighed for at forske på AU og KU, da disse stillinger er eftertragtede. Af disse er det de færreste, som senere får et professorat på enten AU eller KU. Eksempelvis kan det nævnes, at Bjørn Lomborg var lektor på AU, hvilket vidner om hvilke kompetente personer i universitetsmiljøet, der ikke er professorer. Han er dog senere blevet adjungeret professor på CBS, men jeg ved ikke om det er nemmere at blive professor på CBS.
Der stilles generelt store krav til ph.d.-studerendes evner, og det er kun de færreste af disse, som senere opnår et professorat. Derfor bør man nok ikke sigte mod en stilling som professor, da det kræver et ekstraordinært C.V., som ikke kan trækkes i en automat.
Jeg kan ikke sige noget om, hvor svært det er at blive ph.d.-studerende på SDU, CBS og de andre steder. Det er muligvis nemmere at få en forskerstilling og blive udnævnt til professor eller lektor, men mit indlæg tager kun udgangspunkt i KU og AU, da det er disse universiteter, jeg har indgående kendskab til.