Kemi

påvisning af proteiner

14. juni 2006 af Amalthea (Slettet)
Hej
Jeg skal skrive terminsprøve i kemi i morgen og har derfor af min lærer fået en slags "øveseddel".
Han beder her om at vi giver nogen eksempler på hvordan man påviser proteiner.
Som svar skriver han:
F.eks. uldtråden, der farves gul af koncentreret salpetersyre og bagefter rød af ammoniakvand.
I min bog står dette eksempel ikke nærmere forklaret og jeg forstår ikke hvad han mener.
Er der nogen der kan forklare mig det, eller give en anden måde at påvise proteiner på?

På forhånd tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. juni 2006 af Leah (Slettet)

En af proteiners egenskaber er, at det kan stivne. Vi kender det jo alle fra et spejlæg og kogt æg. Her stivner proteinerne på grund af opvarmningen de bliver påført. Proteiner kan dog også stivne på grund af kemisk påvirkning. De stoffer vi kalder ”salte af tungmetaller” får proteiner til at stivne. Det er f. eks barium, bly og kviksølv. Hvis man får noget salpetersyre på huden, bliver huden farvet gul. Det skyldes de proteiner vi har i vores hud. På den måde, kan man altså finde ud af, om der er proteiner i noget.

Udover det kan du tage Kobbersulfat,0,5 M
Natriumhydroxid, 2 M
i en blanding. Hvis du så har en væske som du vil finde ud af, om det er protein i, hælder du det ned i den blandede væske. Hvis det bliver violet-farvet, er der protein i.

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. juni 2006 af Katen (Slettet)

Vi måler proteiner med et produkt "biorad", hvilket metoden også er opkaldet efter.
Med farvestoffet biorad farver vi proteiner i en kuvette, som vi bagefter måle vha. spektrofotometri.
Hvis du er nyssig, kan du sikkert finde noget på nettet om det.
Overstående
#1 kender jeg ikke, men virker ret let - Du kender ikke detektionsgrænsen dvs hvor langt ned i konc. den giver udslag?

Kath.

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

0# Det eksempel du nævnte med salpetersyre efterfulgt af ammoniakvand er sådant set nemt at forklare.

Stort set alle peptider/proteiner indeholder aminosyren tyrosin. Det er en phenol, og phenoler er meget villige til at lade sig nitrere med salpetersyre. Herved dannes mono- og dinitrotyrosin som er gule. Generelt er nitrophenoler gule til orange.

Nitrogruppen indføres i ortho-positionen til OH i phenol-delen. Herved øges syrestyrken af OH ret så markant pga af induktiv/resonanseffekt fra nitrogruppen.

Ammoniak vand som er svag base er således stærk nok til at indgå i en syre-base reaktion med nitrotyrosinen. Herved dannes (di)nitrophenolat-ionen og de oftest orange til røde.

Håber du forstod :-)

Svar #4
14. juni 2006 af Amalthea (Slettet)

Tak for hjælpen.
Det skulle være nok til at tilfredsstille min lærer.

Brugbart svar (0)

Svar #5
15. juni 2006 af Leah (Slettet)

#2 - må desværre indrømme, at det er noget jeg har fra min gamle opgave fra 9-klasse. Kan ikke forklare det yderligere, da der dengang ikke var krav på det, og da jeg aldrig sakl have kemi mere (;

Brugbart svar (0)

Svar #6
07. marts 2012 af larsenline (Slettet)

Dig Leah hvorfor bliver den violet?


Skriv et svar til: påvisning af proteiner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.