Medlemsskab af organisationer.

Det kunne måske skyldes at man i hhv. 1973/1979 havde de 2 oliekriser, som betød at hele verdensøkonomien nærmest brød sammen. Dette har måske været med til at få folks øjne op for hvor "skånsom" naturen er, efter man i 1950/60'erne oplevede et forbrugsboom som resultat af 2. VK og dertilhørernde efterkrigstiden (Marshallhjælpen fra USA). Desuden var der i midtfirserne sager om NATOs atomraketter, der skulle opmagasineres i Europa. Det var her venstrefløjen, sammen med den generele antimilitariske holdning i R, gennemførte den såkaldte fodnotepolitik (det med DK og alle de mange forbehold - DK er stadig kendt for det i omverdenen ;))

Det var mit bud

Samtidig var det Schlütter (C) der sad på regeringsmagten (overtaget efter A. Jørgensen (A) gik af). Det kunne måske samtidig have været en form for provokation af højrefløjens politiske handlinger ( og EF's indre marked/de 4 frie bevægeligheder der blev vedtaget i '85). Lidt ligesom beatleshåret ;)

I øvrigt var det i '86, at EF's miljøpolitik fremgik direkte af traktaten. Dog eksisterede de også i 1970'erne... (se mere i Rom-traktaten)

Kilde ang. EF/EU: Bogen om EU's Traktater http://euoplysningen.dk

Helt enig med Vange, gode politiske bud.

Det kunne også være en mulighed at komme ind forbi sociologien.
Jeg tænker eks.vis på Ulrich Beck, som måske er i dit pensum, med hans teorier omkring risikosamfundet, hvor vi i postmodernismen (=tiden nu) konfronteres med bl.a. global opvarmning. Under Becks begreb 'subpolitik' ligger netop en teori omkring de nye sociale bevægelser søger og får indflydelse.
Anthony Giddens ligger tæt op ad Beck, og han kunne måske også være relevant at inddrage (hans teori om ricisi, hans begreb livspolitik).

Men jeg ved selvfølgelig ikke, om det ligger inden for rammerne af opgaven, eller om det skal være mere almindeligt politisk, som Vange beskriver :-)

--> og det samfund du refererer til, kan kaldes det postmoderne samfund.