Geografi

big bang

23. december 2006 af Lisa02 (Slettet)
For ca. 13,7 milliarder år, var alt Universets energi samlet på et punkt, - det, som forskerne kalder en ”sigularitet”. Men på et tidspunkt blev energien udløst i en kæmpe eksplosion: ”Big Bang”. Energien blev til gas helium og brint, der fylder det meste, og 2% andre små grundstoffer.

Er det rigtigt?
Hvad kan man evt. skrive mere om big bang, det skal være meget meget kort. Da emnet ikke er "big bang" men det vil være godt at starte med det i min opgave..

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. december 2006 af DanielPetersen (Slettet)

Var det ikke 15 mia år siden? Jorden skabelse fandt sted for 5 mia år siden (:

Svar #2
23. december 2006 af Lisa02 (Slettet)

hmm.. jeg fandt ud af at jorden blev skabt på 4,6 mia. år...

og big-bang for 13,7 mia. år siden..

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. december 2006 af Sara.H.K (Slettet)

big bang, (eng. 'det store brag'), model for Universets opståen for 13-14 mia. år siden ved en eksplosiv udvikling fra en begyndelsestilstand med alt stof og energi koncentreret i et meget lille område med ekstremt høj temperatur. Big bang-teorien kan bl.a. forklare Universets udvidelse, den kosmiske baggrundsstråling og forekomsterne af de lette grundstoffer. Der er dog stadig uafklarede forhold.

Dette er taget fra gyldendals online leksikon... men det er meget lignende det du allerede har...

Brugbart svar (0)

Svar #4
23. december 2006 af Sara.H.K (Slettet)

Endnu et lille indskud fra gyldendals...

big bang, modellen om 'det store brag', teori for Universets udvikling fra en varm, meget tæt tilstand for 13-14 mia. år siden frem til dets nuværende udseende. Modellen er i god overensstemmelse med observationerne af Universets ekspansion (se Hubbles lov), den kosmiske baggrundsstråling, forekomsterne af de letteste grundstoffer (brint, helium og lithium, som alle menes dannet nogle minutter efter big bang) samt en række andre astronomiske data. Selvom alternative modeller har været foreslået (se steady state-modellen), kan de nyeste data kun forklares, hvis Universet oprindelig ekspanderede fra en meget varm og tæt tilstand.

Big bang-modellen bygger på Einsteins almene relativitetsteori. I den enkleste version forudsiger modellen, at Universets nuværende udvidelse vil fortsætte i mange mia. år endnu, men hvis massefylden er større end en vis kritisk værdi, svarende til omkring et hydrogenatom pr. kubikmeter i gennemsnit, vil gravitationen en gang med tiden standse udvidelsen, og Universet vil kollapse i et big crunch. Nye observationsdata fra slutningen af 1990'erne og frem tyder imidlertid på, at Big bang-modellen skal bruges i sin næstsimpleste version; her beskrives Universets nuværende udvikling ved tre parametre, nemlig udvidelsesraten samt de to bidrag til Universets massefylde: urelativistisk masse (fx stjerner og mørkt stof) og vakuumenergi (svarende til den kosmologiske konstant). Summen af de to bidrag til massefylden er omtrent lig med den kritiske tæthed, der svarer til et geometrisk fladt Univers, men vakuumenergien får Universets ekspansion til at accelerere og vil medføre evig ekspansion.

Big bang-modellen skal betragtes som en matematisk-fysisk ramme, der beskriver de store træk i Universets udvikling. Mange detaljer, herunder fx dannelse af galakser, er uafklarede, ligesom modellen kan udvides med ekstra ingredienser, fx den såkaldte inflation, dvs. en ekstremt hurtig ekspansion i Universets tidligste fase. Se også Universet, kosmologi og begyndelse.

- Håber at det kan bruges.. heh..

Brugbart svar (0)

Svar #5
24. december 2006 af Stenalt (Slettet)

Vil lige skyde lidt ekstra ind:
Selve dannelsen af stof var dannelsen af kvarker. Man mener at disse er dannet på grund af et fænomen der kaldes virtuelle par. Virtuelle par dækker over det fænomen at energi bliver lavet til masse direkte i form af to antipartikler. Dette kan lade sig gøre så længe tiden fra dannelsen af antipartiklerne til deres anihilation er under et vist tidsrum (meget kort). Man mener at disse virtuelle par således også har været dannet inden inflationen. Ved selve infaltionen skete der det at antipartiklerne blevet hevet så meget fra hinanden at de ikke nåede at anihilere hvorved stof og antistof var dannet. Man ved ikke hvor antistoffet er blevet af, men alt det stof hele universet består af er angiveligt fremkommet på denne måde. Desuden kan det fortælles at der i starten var meget mere energi i universet i form af fotoner end i masse og at energien i de enkelte fotoner var meget stor, hvilket er grunden til at universet består af en stor procentdel brint da brint har udgjort en flaskehals idet der ikke kunne bindes protoner og neutroner da disse blev løsrevet af energien fra fotonerne. Da energien blev lav nok gik det utrolig hurtigt og meget af massen blev til brint. Deenne model er senere bekræftet ved teoretiske udregninger.

Svar #6
24. december 2006 af Lisa02 (Slettet)

mange mange tak ..:)
go jul

Skriv et svar til: big bang

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.