Samfundsfag
Side 4 - Ny Alliance
Svar #62
03. juni 2007 af lars_engelsby (Slettet)
Med lavere skatter bliver det ikke nødvendigvis værre... for alle... Dem med flest penge mellem hænderne får det bedre.. så jeg forstår da godt firkant 59, som må have mange penge.. Og som ingen værdighed eller tolerance må have.. Det er forskellen på en idealist(som mig) og en irriterende liberalist(som baaay) som kun tænker på sig selv, og hvad der ligger inden for en overskuelig sfære...
Svar #63
03. juni 2007 af L'egeRN (Slettet)
Jeg blev ret overrasket da jeg læste, at enhedslisten har den største andel af vælgere med en husindkomst på over 700.000.
På den anden side passer det på mine højtlønnede, højtuddannede og VENSTREORIENTEREDE forældre. De er hverken uarbejdsomme eller misundelige. Havde de været det, ville de nok gå ind for skattelettelser...
Citat #47:
"Enhedslistens vælgere består (...) af alle de mennesker, som er misundelige på andre individer, der forstår at skabe sig velstand og fremgang. Det er ligemeget, at vi alle har samtalekøkken og 35 kanaler. Der vil altid findes mennesker, som vil kigge misundende på naboen og sige:" Hvorfor helvet skal det svin have en større bil en mig?" Det er den type mennesker, Ø består af."
NEJ!
Man kan stemme Ø eller SF for at ændre den umenneskelige udlændingepolitik, for at forbedre miljøet, for øget velfærd, solidaritet og social retfærdighed og/eller diverse andre grunde, men IKKE pga. egoisme eller dovenskab.
Svar #64
03. juni 2007 af L'egeRN (Slettet)
Det er absurd, at man pga. de stigende boligpriser kan tjene flere penge på at eje et hus end på at arbejde.
Men de store partier vil eller tør ikke gå ind for øget ejendomsskat fordi boligejere udgør så stor en del af vælgerne...
Ny Alliances forslag om en skat på højst 40% vil koste samfundet dyrt og gør dem til det mest ultraliberalistiske parti i folketinget. Om de vil holde fast i kravet er derfor usikkert, når de vil fremstå som SOCIALliberale... Folk har vel meldt sig ind i partiet for at få "fornyelse" i dansk politik, men det er ikke så smart, hvis ingen ved, hvad denne fornyelse dækker over...
Svar #65
03. juni 2007 af DeutscherDäne (Slettet)
Det er helt sikkert, at der er nogle mennesker, som virkelig mener det, de siger, men størstedelen af de bumser i Danmark stemmer, hvad de nu stemmer, fordi de selv har det så dårligt og misunder progressive mennesker.
Svar #66
03. juni 2007 af L'egeRN (Slettet)
Jeg tror ikke "misundelse på progressive mennesker" er et udbredt motiv for at stemme rødt. Men hvis nogen har det dårligt kan det være tegn på, at noget er galt i samfundet, og det er da en helt legitim grund til at kræve forbedringer...
Svar #67
03. juni 2007 af Madsst (Slettet)
En diskussion omkring en skattereform lige nu, handler ikke om mere eller mindre omfordeling. Det handler om hvordan vi bedst muligt indstiller os på den fremtidige situation med mere og mere mobil arbejdskraft. Om hvordan man, i en situation med mangel på arbejdskraft og hvordan man kan få befolkningen til at yde en ekstra times indsats.
Mogens Lykketoft er i øvrigt en af de største fortalere for en skattereform og han er Socialdemokrat.
Hvis man har fulgt de tre frontfigurer i Ny Alliance førhen vil man også vide at ingen af dem bare ønsker at nedsætte skatten, de vil lave en ændring i den måde skatten bliver opkrævet på.
Samtidig er det værd at bemærke at der for nylig har været en undersøgelse som viste at nogle skattelettelser vil være helt eller delvist selvfinansierende.
Svar #68
03. juni 2007 af DeutscherDäne (Slettet)
Det er desuden rigtig godt, at de svageste bliver hjulpet, men jeg tror, at den høje marginalskat helt fjerner lysten fra den enkelte til at tjene lidt ekstra, da staten alligevel "snupper" over halvdelen.
...men er det her ikke en evighedssnak? :P
Svar #69
03. juni 2007 af eksamenshaj (Slettet)
Du har ikke helt ret angående Lykketoft og skattereform, ifald du dermed mener, at han vil sænke skatten.
I følge Lykketoft selv, er der slet ikke brug for at sætte skatten i vejret, men for at beholde det nuværende serviceniveau, samt forhindre udhulning af velfærdsstaten gennem flere skattelettelser nu.
Se videre på:
http://216.239.59.104/search?q=cache:hl5Kcpk-o64J:www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/10046/10275/10295/10326/Index.htm%3FID%3D10326%26tID%3D56+mogens+lykketoft+skattereform&hl=da&ct=clnk&cd=1
Lykketoft citeres her:
»Det nye er jo netop, at den nye politiske kamp ikke kommer til at stå om, at nogen vil hæve skatterne. Det er der slet ikke behov for. De penge, kommunerne skal bruge til at forbedre velfærdssamfundet, er allerede i statskassen nu. Det handler om, hvordan vi får formuleret et alternativ til den næste fase af skattelettelser, som regeringen kommer med, og som vil undergrave vores muligheder for at videreføre velfærdssamfundet? Dem, der ikke vil have, at vi skal acceptere skattestoppet nu, overser, at vi ikke skal skaffe flere penge. Det er det, der har ændret sig.«
Svar #70
03. juni 2007 af Madsst (Slettet)
Min pointe var dog netop at diskussionen omkring skat ikke handler om omfordeling, men om ændringer i den måde vi opkræver skat. Det er jeg også ganske sikker på er holdningen i Ny Alliance. Det tror jeg bare de har været dårlige til at kommunikere ud.
Svar #71
03. juni 2007 af eksamenshaj (Slettet)
Hvordan kan du, som formentlig det eneste menneske i DK, være sikker på er Ny Alliances holdning i den sag?
Jeg mener netop det modsatte.
Men det smarte fra deres side, er jo netop, at de fører sig frem på demokrati, ikke politik, hvilket får de fleste mennesker til at synes, at de fremstår sympatiske. Meget smart strategi, fordi det vil samle en masse forskellige mennesker om deres parti, uden at man egentlig gennemskuer deres politiske dagsorden.
Svar #72
03. juni 2007 af stræber-pigen (Slettet)
Svar #73
03. juni 2007 af Fætter Guf (Slettet)
Vedr. deres stemmeandel, så skal man aldrig undervurdere nyhedens interesse, men højst sandsynligt ville de da komme i Folketinget.
Svar #74
03. juni 2007 af Madsst (Slettet)
En skattereform der sænker indkomstskatten til 40% er selvfølgelig ikke noget man gør på en gang, derfor er det også irrelevant hvorvidt det kan finansieres lige nu. Der er dog økonomisk råderum til at sænke indkomstskatten (måske i forbindelse med en ny kick-start ala 1994) og derfor kan man lige så godt sænke indkomstskatten med det samme. Det er der behov for, så simpelt er det bare efter min mening. Det har intet at gøre med omfordeling, men med velfærd for alle i fremtiden. Hvis/når budgettet senere hen så ikke hænger sammen igen, så kan man begynde at kigge på at øge boligskatterne, de grønne afgifter osv.
Som sagt kan det lige nu kun være kvalificeret spekulation, men jeg er temmelig sikker på at det er sådan de tænker. Det synes jeg også man kan læse mellem linierne når de giver interviews.
Det er en meget mere pragmatisk tilgang til den politisk virkelighed vi har idag end den de store partier har haft de senere. Dybest set er det denne pragmatik som giver partiet sin berettigelse, synes jeg.
Skriv et svar til: Ny Alliance
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
