Analysemodel - kildekritik

MODEL FOR BEHANDLING AF SKRIFTLIGT MATERIALE


1. Tekstens oprindelse
? Hvem har skrevet teksten?
? Hvornår er den skrevet?
? Hvilken slags tekst er det? Brev, dagbog, officielt dokument osv.
? Er det den fulde tekst eller et uddrag? Hvis det er et uddrag, hvem har lavet det?
? Er teksten på originalsproget, er det en oversættelse eller er teksten oversat til nyere dansk?


2. Tekstens indhold
? Hvad står der i teksten? Få et overblik over den måde, den er bygget op på. Lav overskrifter til forskellige afsnit. Understreg vigtige ord, vigtige personer, vigtige begivenheder. Hvis der er ord, personer osv., du ikke kender: slå dem op eller spørg læreren. Du skal huske, at der er i mange bøger er både indholdsfortegnelse og indeks, som kan bruges.


3. Kan man stole på oplysningerne i teksten?
? Er det første- eller andenhåndstekst? Hvis personen, der udtaler sig, selv har været til stede, er det en førstehåndstekst.
? Er det en primær eller sekundær tekst? En primær tekst er den første, der i dag er bevaret, en sekundær har sine oplysninger fra en primær eller en anden sekundær tekst. En primær tekst kan godt være andenhånds. I mange tilfælde kan den endda være skrevet ned lang tid senere.
? Er teksten samtidig/ikke-samtidig med begivenhederne?
En model for behandlingen af mange tekster, især moderne, kan være denne, som er lavet af en norsk historiker, Ottar Dahl:

personlig institutionel
offentlig
hemmelig


4. Tekstens tendens
? Alle tekster har en eller anden form for tendens. Forfatteren ser begivenhederne på den baggrund, som han selv har. Derfor er tekster til den samme problemstilling ofte forskellige. Forskellen kan være bevidst: Forfatteren gør sig ikke sin baggrund klar. Men mange tekster kan være skrevet med et specielt formål for øje. Det kan spænde fra helt primitiv propaganda til udspekulerede forsøg på at sætte sig selv i et bedre lys.

Spørgsmål man kan stille, kunne være:
? Angiver forfatteren en speciel hensigt?
? Kan du ud af teksten se, at forfatteren har en bestemt hensigt?
? Undersøg sprogbrugen, f.eks. forfatterens brug af tillægsord.
? Viser han sympati eller antipati mod bestemte personer?
? Er han en kvalificeret betragter?
? Er han repræsentativ for en gruppe, eller tegner han kan sig selv?
? Er den foreliggende tekst den eneste til den problemstilling, den behandler? Hvis der er flere: Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? I givet fald: Hvor? Hvorfor?


5. Tekster, som viser menneskers måde at tænke på (mentalitet)
Selvom en tekst er fuld af fordomme, ja direkte løgnagtig, så kan den bruges til noget. Selve det, at den er blevet skrevet, er vigtigt. Hvis f.eks. en person beskriver en anden person på en bestemt negativ eller positiv måde, eller beskriver en begivenhed, som må forekomme direkte forkert, er det jo en oplysning om, at forfatteren har ønsket at give samtiden eller eftertiden et bestemt indtryk. Teksten bliver altså en kilde til den persons ønsker, og det kan i sig selv være meget interessant eller sigende.


6. Fremstillinger ? senere fortolkninger
Historikere fortolker tekster, og de bruger andre historikeres arbejde som grundlag for deres eget. De skriver ikke objektivt - de er hele tiden underkastet det forhold, at de skriver ud fra en fortolkning af deres samtid og ønsker for/håb for/forventninger til fremtiden. De kan have en bestemt hensigt med at skrive, som de gør.

Spørgsmål kunne være:
? Hvem har skrevet bogen? Hvornår og hvor?
? Er det originalsprog eller en oversættelse?
? Hvilket materiale bygger forfatteren sin fremstilling på?
? Hvilke kvalifikationer har forfatteren?
? Hvilken slags bog er det? Videnskabeligt værk? Populærvidenskabeligt? En skolebog? Til folkeskole eller gymnasium?
? Har forfatteren haft en bestemt hensigt med bogen?
? Hvilken historieopfattelse har forfatteren? (Hvad er det, der ,,driver historiens hjul”?)
? Præsenterer forfatteren andre synspunkter og andre tolkninger end sine egne?

Skide godt!

men kan det godt med i en analyse, skal ophavsanalysen ikke være med i indledningen?

tak homie