dansk eksamen 2007

Nogen der vil se den igennem da jeg ingen fornemmelse har for den overhovedet ! Altså hvad den ca kommer til at ligge på ??


Skolestue
Opgave 2

Af. Suzanne Brøgger

Susanne Brøgger mener at det moderne menneske er startet forfra, hun skriver at ”os” det moderne menneske ikke ved hvordan man føder eller passer børn, hvordan man spiser eller arbejder osv. ”Ergo, det allermest basale ved at være levende mennesker kender moderne mennesker ikke noget til.” Brøgger skriver at, for at det moderne menneske skal kunne lærer hvordan man bærer sig af med at være menneske, bliver de nød til at finde nogle programmer i fjernsynet der lærer dem hvordan de skal gøre tingene. Hun mener at det moderne menneske springer over hvor gærdet er lavest og helst sniger sig udenom. ”Det er lærestykker om livets opgaver i primetime: hvordan man gør rent, hvordan man arrangere sig i et køkken, hvordan man laver mad, hvordan man køber ind, og hvordan man smider væk. Hvordan man føder, hvordan man spiser, hvordan man dør med den smigrende undertekst: Hvordan man kan undgå det. Suzanne Brøgger mener at det er en angstfuld afmagt at se hvordan det hele står til, hun mener at det burde være som det var før i tiden. Hvor børnene kunne luge i roemarken og samtidig bagefter kunne cykle de 25 kilometer i skole. I dag er der ikke ret mange børn der kan og vil hjælpe til i haven, de er bange for at komme til at støde på en regnorm, bille eller en edderkop. Mange af de gode ”gammeldags” ting bliver simpelthen valgt fra fordi de er for ulækre. Brøgger skriver også at hun bliver overvældet af alt den vold der spreder sig rundt omkring hende. Hun mener at det der er udslaget til størstedelen af volden er irritationsmomenter. Enhver er sig selv nærmest og gider ikke bruge kræfter på at lytte eller hjælpe sit medmenneske. ”Var den fodklamme kållugt i de mugne entreer da ikke fortvivlende på samme måde, som de bugnende indkøbsvogne med bjerge af pommes fritter er det i dag? Suzanne Brøgger mener at vi er havnet i det helt vilde paradoks, at gamle mennesker må spørge små børn på 7 år til råds. ”Har vi nogen sinde rigtig forstået, hvad opbruddet fra bondesamfundet betød? Bondesamfundet, der var det samme i hele verden og gav en sikker rolle i livet?

Spørger min ven Jens Smærup Sørensen, der er god til at smide grus i andedammen.” Suzanne Brøgger skriver at Jens Smærup Sørensens spørgsmål minder én om hvordan fjernsynet erstattede det fællesskab et samfund havde, hvordan et fjernsyn kan give følelsen af at være med i et ”falsk” fællesskab. Brøgger er ked af at bondegårdskulturen ikke er på samme måde som den var engang. Engang kunne man tage til hvilken som helst gård i verdenen og intet ville være forandret. Brøgger mener at ”globalisering ikke handler så meget om handel, kommunikation eller økonomi, for i så fald har verden været globaliseret altid.” Hun mener det handler om, ”de forsvindende kulturelle, sproglige, mentale, fysiske grænser. Og deraf helt nye vilkår for nødvendigheden af at genopdage, hvad fællesskaber er, for at skabe nye samfund.”

I dagens Danmark er reality programmer blevet utrolig populære, som det fremgik af teksten af Suzanne Brøgger kan man i dag se hvordan man skal opdrage sine børn, gøre rent, lave mad, slappe af, kører bil, opfører sig på en øde ø osv. Jeg mener dette både har en positiv og negativ udvikling. Lad os bare starte med den positive først. Mange forældre er usikre på hvordan de skal opdrage deres børn, ved at de kan se hvordan andre gør eller sågar se hvordan en professionel barnepige ville gøre tingene, kan være til stor hjælp. Hvis familielivet er ved at blive splittet fra hinanden på grund af en barns opførsel er det utrolig godt at de via fjernsynet kan få et par fif. Jeg mener dette gælder alle disse reality programmer, man kan på en nem måde få hjælp til en masse af de daglige gøremål som man måske ikke havde lært hjemmefra. Jeg ved godt at Suzanne Brøgger mener at alle burde vide hvordan man gør rent, passer børn, dyrker motion osv. Da man før i tiden havde en masse daglige gøremål, man skulle hjælpe i marken, gøre rent, cykle til købmanden osv. Men i dagens Danmark er der simpelthen ikke de muligheder mere. Forældrene har ikke tid til at lærer deres børn alt hvad der skal lærers, det hele skal gerne gå stærkt. Dermed ikke sagt at ikke mange alligevel får alle disse værdier med hjemmefra, jeg selv og min bror har mere eller mindre lært hvad vi skulle. Vi havde ”gammeldags”



daglige pligter såsom, da jeg boede hjemme skulle jeg skrælle kartofler, tømme opvaskemaskine, hænge tøj ud, lægge tøj sammen. Jeg dækkede bord, hjalp med at rydde af igen osv. Men mange af disse ting var ikke noget jeg som sådan skulle, det var bare ting jeg vidste man hjalp med. Også når man var på besøg hos andre, så spurgte man om der var noget at hjælpe med. Og hjalp med at tage af bordet. Det er værdier som jeg selvfølgelig da jeg var yngre syntes var træls og nogen gange urimeligt. Men den dag i dag er jeg utrolig glad for at jeg ved hvordan man opfører sig og holder sit hjem rent. Jeg kunne også da jeg ikke var ret gammel se, når Jeg havde veninder på besøg om de var godt opdraget eller ikke. De fleste af dem vidste hvordan man opførte sig men nogle af dem gjorde bestemt ikke. Men også nu hvor jeg bor sammen med min kæreste kan jeg se om mine venner og veninder har lært noget hjemmefra. Jeg har f.eks. nogle veninder jeg sagtens kan tage med hjem til mine forældre, og så er der dem som mine forældre ikke skal møde. Da jeg ikke mener de har den rette opførsel og mine forældre måske ville sige at de veninder ikke er ordentlig opdraget. Jeg mener at når man er gæst hos andre, skal man hjælpe selvom man ikke er blevet bedt om det. Man spiser hvad der bliver serveret om man kan lide det eller ej. Det er min opfattelse at ikke alle har lært dette hjemmefra. Det er en skam. I teksten skriver Suzanne Brøgger også at, børn engang kunne hjælpe til i marken, men hvor børnene i dag ikke engang gider hjælpe til i haven, det er simpelthen for kedeligt og ulækkert. Da mener jeg hun skære alle over en kam. Det er ikke rimeligt, ja, børn er generelt blevet meget mere dovne end de var for 50 år siden. Dengang var der heller ikke så mange muligheder, i dag har vi maskiner til at gøre hele arbejdet for os. Men der er stadig mange børn der får lov til at gå til hænde derhjemme, og ikke alle børn er disse overfølsomme væsner som Brøgger får det til at lyde som. Ja det er rigtig nok at mange af disse lokalsamfund ikke er det samme som før i tiden, men mange kommer stadig hinanden ved. Børnene hjælper ikke på samme måde på gårdene mere, men det er heller ikke muligt på samme måde som før i tiden. Dengang fik børnene fri fra skole når der skulle høstes eller sås. Da så man ikke en uddannelse som noget vigtigt. Og da havde man heller ikke alle de maskiner som børn ikke kan eller ved lov må bruge. Men mange børn hjælper stadig til ved et landbrug, de fleste bønder er af den samme mening som Suzanne Brøgger og deres børn får derfor lov til at hjælpe til. Jeg er ikke selv fra en


landbrugs familie, men det er min kæreste. Han hjalp til da han var yngre og gør det stadig når han har tid og ikke skal på arbejde. Hans lillebror og søster hjælper også hvor de kan.
Når jeg er der hjælper jeg også hvor jeg kan. Det er ikke noget jeg er blevet bedt om men jeg føler selv at det er en selvfølge, det er ikke kun det indvendige, men jeg hjælper også ved hestene, marken osv. Ja, jeg er bange for edderkopper og biller, men dem kan man se og gå udenom. Brøgger har ret i meget af det hun skriver, men jeg mener ikke hun skal skære alle over en kam. Lad os så gå over til den negative side ved alle disse reality programmer. Mange tror alt i disse programmer er sandt, ja det er en rigtig familie man følger, ja de har måske nok disse problemer, ja deres hjem er ikke specielt rent. MEN, ved mange af disse programmer bliver familien bedt om at gøre det hele en smule værre end det i virkeligheden er. Det hele bliver klippet sammen og redigeret, selvom det reality skal de for det meste følge et manuskript. Ikke fuldstændig som en skuespiller, men der er retningslinjer for hvad de skal gøre og hvordan de skal opfører dem osv. Det sender et forkert signal ud til seerne, mange af de ting som disse familier bliver hjulpet med, hjælper måske ikke i sidste ende. Det lyder da meget underligt at uanset hvor uduelige børnene er i disse programmer, jamen så på fjerde og sidste dagen opfører se sig eksemplariske og der er aldrig bøvl med dem igen. Ved at de viser disse programmer tror mange forældre at de gør det helt forkerte og måske endda ændre deres opdragelse over for deres børn, men i sidste ende er det måske lige netop det forældrepars opdragelse der passer på netop deres barn.

Men ikke alt er lykke og gammen, heller ikke engang før i tiden i bondegårdskulturen. Dengang var der også røvere og banditter. det er der ikke et samfund, kultur eller for den sags skyld et nyt årti der kan se sig fri for. Det er noget der desværre altid vil være der. Men man kan også vende det om, for hvis ikke samfundet i dag krævede så meget af os ville der måske ikke være så meget kriminalitet. Vi skal have det rigtige tøj, være tynde og have det perfekter ansigt og hår. Vi skal kører i de rigtige biler, have et stort smukt hus, have perfekte børn og dyr. Det er ikke alle der har råd og overskuddet til det. Derfor er der mange der bliver nød til at stjæle, røve banker, sælge stoffer osv. Nu vi er ved stofferne, der er mange som har et misbrug, da de ikke kan leve op til hvad der bliver forventet af dem. Mange kan ikke overskue alle disse krav, om det perfekte

familieliv, uddannelse, udseende osv. Alt det som et moderne samfund kræver af os. De vælger så den ”nemme” vej og ryger ud i et misbrug de måske aldrig kommer ud af. Det er en forfærdelig ting at spilde hele sit liv på den måde. Men de hygger sig, bare se på de landsstrygere der går rundt i hele landet. De har et dejligt frit liv, ingen der hundser med dem. De kan nyde dagen fuldt ud. Men så igen, de har måske ikke altid til dagen og vejen, men jeg ved ikke hvad der er værst? Er det at man spilder sit liv ved at nyde sin fulde frihed, hvor man måske ikke altid er sikker på et bad eller et ordentligt måltid. Eller er det at arbejde sig halvt ihjel, og ikke få fuldt udbytte af sit liv? Det er op til den enkelte person at bestemme, for vi er selvfølgelig ikke alle ens. Og heldigvis for det da. Hvordan ville verden ikke se ud hvis den ikke havde udviklet sig, ja vi ville have alle disse bondegårdskulturer endnu, det kunne da også være meget hyggeligt. Men vi ville ikke have fået opfundet alle disse herlige ting som vi har i dag. Vi ville ikke have løsningen på mange forskellige sygdomme, vi ville ikke kunne hjælpe små børn der knap nok har nået at leve hvis ikke vi havde udviklet os. Mennesket er af natur meget nysgerrig, og det ligger til vores natur at udvikle os hele tiden. Dermed ikke sagt at vi ikke skal beholde vores værdier fra gammel tid, men Suzanne Brøggers tekst ligger op til at hun helst så alt var ved det gamle, at man stadig spurgte de ældre om hjælp, at det kun var dem der vidste det hele. Men det er i dag umuligt da teknologien er så udviklet at de ældre ikke kan følge med mere. Det er ikke noget at skamme sig over, jeg er kun tyve år gammel, og jeg bliver endda nød til at spørge min bror på 12 år om hjælp til enkle ting. At Brøgger mener at globalisering ikke handler så meget om handel, kommunikation eller økonomi kan hun måske både have ret og uret i. Før i tiden handlede de også over landegrænser, på nogenlunde samme måde som vi gør det i dag. Dengang var der ikke forskellige handelsgrænser og masser af forskellige love der skulle overholdes på samme måde som de skal i dag. I dag er der krige overalt, nogle lande er venner og andre er ikke. Derfor er det godt vi har fået EU, der er med til at sikre fred, venskaber, frie handelsgrænser osv. Det er en meget stor ting at lande skal være på god fod med hinanden, en ting der måske var nemmere dengang men som kræver en stor indsats i dag. I og med verdenen har udviklet sig er alt blevet mere kompliceret, ikke alt kan være som det var engang, det er en drøm at leve i, jeg så da også helst at verden blev som den er i dag. Jeg ville selvfølgelig gerne have at de inden for det medicinske stadig udviklede sig, men dette er ikke muligt

da der hele tiden sker udviklinger rundt om i verden. Jeg Tænker ofte på hvordan det måtte være at leve i f.eks. stenalderen det måtte have været dejligt men samtidig meget hårdt, da blev alt gjort ved håndkraft. De mente sikkert også at udviklingen gik for stærkt, selv dengang og ønskede at alt fortsat blev som det var. Det er nok noget enhver menneskealder vil syntes, at deres tid var den bedste. Dermed ikke sagt at vi ikke kan lærer en masse fra de ældre, for selvfølgelig kan vi det. F.eks. maden, der er ikke noget bedre end god gammeldags mad. Også hyggen, i dag er det hygge når man smider børnene ind foran fjernsynet med dynen på sofaen og en skål slik. Det er da også utrolig hyggeligt, men det er mere hyggeligt at sidde og spille et spil, se gamle billeder eller sidde og snakke som de gjorde før i tiden. Dengang var der mere tid til hinanden. Ikke ligesom i dag hvor der knap nok er nogen hjemme i weekenderne. Jeg syntes f.eks. også det er hyggeligt at hjælpe til derhjemme, man kommer tættere på hinanden og det er nemmere at snakke når man hjælpes om at male, ordne have og sådan nogle ting. Jeg kan sagtens forstille mig hvordan det må have været at leve i den tid Brøgger skriver om. Og jeg kan godt forstå hvorfor hun gerne vil have at det moderne menneske burde være mere som dengang, dermed ikke sagt at jeg støtter hende hundrede procent, for det gør jeg ikke. Det moderne menneske ved godt hvordan man lever, og laver tingene. Ofte er der bare ikke tid til det som der var før i tiden. Før i tiden havde de selvfølgelig også en masse ting der skulle nås, men da var det andre ting så som høsten, den skulle være høstet til tiden ellers ville kornet blive ødelagt. Men ellers var der mange ting man kunne lave dagen efter hvis man ikke lige nåede det. Da var det som regel manden og sønnen der var ude og kvinderne der var inde. Derved lærte man også de forskellige gøremål fra barnsben af. Som jeg har skrevet før er tiden der simpelthen ikke til det mere. Men jeg håber at flere forældre vil indse hvor vigtigt det er at de giver deres børn de samme værdier de selv har fået med hjemmefra. Så om jeg mener at Suzanne Brøgger har ret i sin opfattelse af det moderne samfund, dertil kan jeg kun sige ja og nej. Hendes opfattelse af at mennesket bliver mere dovent og pylret er måske rigtig nok, at enhver er sig selv nærmest. At børnene bliver skånet for det hårde arbejde og ikke behøver hjælpe ret meget til derhjemme. At ting som at flå en kanin og slagte en høne er ulækre ting vi helst undgår. Det er alt sammen sandt, men det er også kun fordi det ikke længere er en nødvendighed.


At et barn ikke har samme energi og ”leve” lyst er ikke barnets skyld. Det skyldes alt sammen udviklingen. Men det moderne samfund kommer også hende til gode en dag, til den tid vil hun måske ikke nedgøre videnskaben som hun ubevidst gør. Alt vil ændre sig fra menneskealder til menneskealder, intet vil forblive det samme i al evighed. Altid vil der være nogen der mener at samfundet er blevet for moderne at man kommer for nemt til tingene, men sådan er udviklingen selvom det er hårdt at se i øjnene.