Musik
Monodi i barokken
27. maj 2007 af
Plafintarr (Slettet)
Der står i min bog at monodien blev opfundet i Barokken. En monodi er så vidt jeg har forstået en enstemmig melodi med generalbasledsagelse. Det er jo homofon musik, men hvad har homofon musik at gøre med barok? Barokmusik er jo polyfonisk med streng tostemmighed.
Svar #1
28. maj 2007 af aetas (Slettet)
Hmm. Du blander nogle ting sammen. Barokken som musisk stilepoke strækker sig over lang tid, og har været igennem stor udvikling. I renæssancen er vokalpolyfonien (altså som du nævner: flerstemmigheden) dominerende. I år 1580 danneds der en såkaldt forening ved navn "Camerata", hvor to komponister mødtes som var med til at udvikle monodien som rent funktionelt skulle være modparten til vokalpolyfonien. Monodi er korrekt en enstemmig melodi som undgår en decideret polyfoni, men samtidig støttes af harmoni. Det blev i særdelesheds anvendt i Barokken, fordi det jeg beskrev ovenover er ligepræcis det som blev til operare.
Eks: Solosang (monodi) understøttes af et random instrument (harmoni). Det hedder homofoni, som du siger, men homofoni betyder bare at en stemme er førende og andre eventuelle lyde danner ledsagende samklange.
Ja, der er meget polyfoni i barokken, eks. Fugaerne, men der var (og der blev også anvendt) meget homofoni og monodier.
Eks: Solosang (monodi) understøttes af et random instrument (harmoni). Det hedder homofoni, som du siger, men homofoni betyder bare at en stemme er førende og andre eventuelle lyde danner ledsagende samklange.
Ja, der er meget polyfoni i barokken, eks. Fugaerne, men der var (og der blev også anvendt) meget homofoni og monodier.
Skriv et svar til: Monodi i barokken
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.