Andre fag

Karakterer!!! Superstudent

23. januar 2003 af SP anonym (Slettet)
Hej, jeg læste sidst i avisen, at der på studenterbeviset, når man er færdig i gymnasiet, vil være 37 karakterer. Kan det passe?

Fx, hvis jeg nu fik 9 i kemi i 1.g, men ikke kommer op til eksamen i det, gælder det så, at 9-tallet føres over som både eksamenskarakter og årskarakter. Altså, at man har to 9-taller? Og, at disse to 9-taller står på eksamensbeviset sammen med de 35 andre?

Det kunne være spændende at se, hvis nogen havde scannet deres studenterbevis ind og så lavet et link, hvor man kunne betragte sådan et.

Er der nogen af jer, der har fået et højt gennemsnit? Jeg skal begynde i 1.g til sommer, og mit mål er at være en superstudent den dag jeg er færdig ud. Altså et gennemsnit over 11 - Det vil jeg, fordi, at man bagefter kan få legater og sådan noget, hvilket tiltaler mig. Nogen synes, at det er en arrogant holdning, og jeg kan godt følge dem. Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt arrogant.

Lige nu går jeg i 10. og får stort set 11 i alt. Det irriterer mig, at lærerne per defintion ikke vil give 13-taller, når man nu engang vitterligt fortjener det. Jeg glæder mig til gymnasiet, hvor lærerne kan være mere tilbøjelige til at give 13, hvis en elev fortjener det.

Nu, hvor jeg skal begynde i 1.g har jeg anskaffet mig 4-5 biologi-bøger (regner med at ville afslutter biologi efter 1.g), og jeg har allerede nu læst dem (Har en læsehastigheder på over 2000 ord i minuttet) og nærmest affotograferet dem mentalt + jeg har lavet notater. Er der nogen, der har effaring med sådan denne fremgangsmåde?

For, at jeg kan få en høj karakter i musik, så er jeg faktisk begyndt at spille klaver, hvilket jeg nyder meget. Jeg er kun gået til det i et ½ år, men er allerede ganske erfaren og velspillende.

Jeg har ambitioner som I kan se, og vil gerne høre jeres mening. Nu er det ikke sådan, at jeg ikke har noget liv ved siden af. Det har jeg faktisk, jeg går i byen hver weekend og spiller fodbold i fritiden. Har før været model, men opgivet det. Kæreste har jeg ikke tid til, da jeg gerne vil tilegne mine studier.

mvh

Max Schentzen

Brugbart svar (1)

Svar #1
23. januar 2003 af Casanova (Slettet)

Hej..
Du lyder som en meget ambitiøs og målrettet dreng, hvilket er godt.
Dét, at du får 11-taller i folkeskolen er ikke ensbetydende med, at du vil få de samme karakterer på gymnasiet, men med hårdt arbejde kan det dog godt lykkedes, men det kræver virkelig at man er "med" 110% hver gang.

"Du skal jo yde før du kan nyde".

Det er godt, at du er begyndt at spille klaver, det vil du få meget gavn af, når du har musik, fordi lærere betragter elever efter deres musik egenskaber, og der er det meget gavnligt, at kunne spille et instrument..
Jeg spillede personligt selv keyboard og trommer, som gav mig en høj karakter i musik, men jeg synes da, at det er lidt synd for de elever, som ikke kan spille på et instrument eller ikke kan lide at synge.
Held og lykke.
Peace out.

Brugbart svar (1)

Svar #2
23. januar 2003 af 404error (Slettet)

"Fx, hvis jeg nu fik 9 i kemi i 1.g, men ikke kommer op til eksamen i det, gælder det så, at 9-tallet føres over som både eksamenskarakter og årskarakter. Altså, at man har to 9-taller? Og, at disse to 9-taller står på eksamensbeviset sammen med de 35 andre?"

Ja, i så fald figurerer karakteren som "overført" på eksamensbeviset, d.v.s. både som eksamens- og årskarakter. Og ja, karakteren står naturligvis på dit eksamensbevis sammen med de mange andre.

"Det kunne være spændende at se, hvis nogen havde scannet deres studenterbevis ind og så lavet et link, hvor man kunne betragte sådan et."

...så spændende er det nu heller ikke at se på!

"Er der nogen af jer, der har fået et højt gennemsnit? Jeg skal begynde i 1.g til sommer, og mit mål er at være en superstudent den dag jeg er færdig ud. Altså et gennemsnit over 11 - Det vil jeg, fordi, at man bagefter kan få legater og sådan noget, hvilket tiltaler mig. Nogen synes, at det er en arrogant holdning, og jeg kan godt følge dem. Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt arrogant. "

Legater og sådan noget..? Jeg har en matematisk studentereksamen med et udmærket gennemsnit (over 11), men endnu er der ingen, der er kommet løbende og tilbudt mig legater. Sørgeligt! Mit råd til dig; slå koldt vand i blodet. Gymnasiet er ikke en ren intellektuel investering i fremtiden - det vil i hvert fald være særdeles kedeligt! Hvis du vil gå efter højeste karakterer, så gør det fordi du synes det er sjovt og udfordrende. Ikke fordi det giver fordele engang ude i fremtiden (for de er sgu få, medmindre du vil ind på en speciel uddannelse)!

"Jeg glæder mig til gymnasiet, hvor lærerne kan være mere tilbøjelige til at give 13, hvis en elev fortjener det."

Ja, det er der bedre muligheder for i gymnasiet - men er man på toppen, skal man kæmpe noget hårdere for at blive der, end i folkeskolen!

"Nu, hvor jeg skal begynde i 1.g har jeg anskaffet mig 4-5 biologi-bøger (regner med at ville afslutter biologi efter 1.g), og jeg har allerede nu læst dem (Har en læsehastigheder på over 2000 ord i minuttet) og nærmest affotograferet dem mentalt + jeg har lavet notater. Er der nogen, der har effaring med sådan denne fremgangsmåde?"

Nu er jeg ikke særligt skrap til tal, men 2000 ord i minuttet lyder noget voldsomt!

Alt i alt respekterer jeg skam dine ambitioner, men vil råde dig til at overveje grundigt, hvad det egentlig er, du ønsker at opnå - udover (måske) en gulerod om en tre års tid.

vh,

Anders.

Svar #3
23. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

Hej Max!

Jeg tænkte på hvilket tilvalgssprog du har i skolen, altså jeg mener har du tysk el. fransk, fordi hvis du får 10 el. 11 i TYSK må du MEGET gerne hjælpe med mine tyske stile:-), idet jeg har vanskeligheder med grammatikken...

MVH Sabine

Svar #4
23. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

"Nu, hvor jeg skal begynde i 1.g har jeg anskaffet mig 4-5 biologi-bøger (regner med at ville afslutter biologi efter 1.g), og jeg har allerede nu læst dem (Har en læsehastigheder på over 2000 ord i minuttet) og nærmest affotograferet dem mentalt + jeg har lavet notater. Er der nogen, der har effaring med sådan denne fremgangsmåde?"

Jeg tror det er forbavsende få, der benytter sig af den fremgangsmåde... I øvrigt mener jeg, at dine ambitioner virker barnlige; hvad vil du opnå ved et gennemsnit >11? Legater... næppe. Ingen videregående uddannelser (ikke nogen jeg kender til ivertfald) kræver et sådant gennemsnit og du skal ikke forvente anerkendelse pga. et højt gennemsnit (tværtimod forbinder de fleste mennesker ekstremt høje gennemsnit med arrogante og selvcentrerede stræbere - hvilket selvfølgelig generelt er forkert).

Istedet synes jeg, at du skulle overveje hvad du vil med dit liv og justere dine ambitioner derefter. En så ekstrem arbejdsindsats og målrettethed, som du åbenbart har tænkt dig at lægge for dagen vil (udover at den nok vil vise sig nytteløs) sandsynligvis have en enorm negativ indflydelse på dit sociale liv i klassen.

Personligt er jeg en dvask 3ger, hvis gennemsnit kun befinder sig omkring 8-9 pga. karaktererne i de fag (mat og fysik hovedsageligt), som virkelig interesserer mig. Dog er mit gennemsnit, som det ser ud nu, tilstrækkeligt til det studium jeg ønsker at påbegynde og jeg vil til enhver tid forsvare den lidt mere afslappede holdning til gymnasiet. Det er ganske enkelt meget sjovere!

Svar #5
24. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

"Ingen videregående uddannelser (ikke nogen jeg kender til ivertfald) kræver et sådant gennemsnit og du skal ikke forvente anerkendelse pga. et højt gennemsnit (tværtimod forbinder de fleste mennesker ekstremt høje gennemsnit med arrogante og selvcentrerede stræbere - hvilket selvfølgelig generelt er forkert)."

Jeg bliver hver eneste sommer konfronteret med superstudenter i medierne. Jeg synes det er flot, og jeg betragter dem ikke som værende arrogante, bare fordi de har valgt at bruge tiden i gymnasiet mere fornuftigt end andre. Nej, jeg ser op til dem, og jeg under dem den anerkendelse de får.

Jeg har både tysk og fransk som tilvalgsfag i 10. Grunden til at jeg overhovedet har valgt at tage tiende med, er fordi jeg sprang to klasser over i folkeskolen og derfor kun er 14 år (bliver 15 til september).

Jeg har selv været lidt i tvivl om jeg nu skulle vælge den sproglige linje, da jeg har et gedigent kendskab til latin og græsk. Men eftersom jeg betragter de matematiske fag som værende mere "brugelige", så har jeg ladet mig forføre af den naturvidenskabelige verden.

Jo, jeg har skam mål i mit liv. Jeg er en hund efter matematik og fysik, og så har jeg også interesse for den politiske debat herhjemme (er medlem af KU). Det kunne være den ene eller den anden retning jeg skulle gå, men det er kun tiden, der kan vise, hvad jeg til sidst vil vælge. Derfor føler jeg mig forpligtiget til at være så godt rustet som overhovedet muligt; jeg har bl.a. en fætter, der kom til USA - på statens regning -, hvor han studerede på Harvard - hans gennemsnit som matematisk student var 11,4. I dag leder han et konsulent bureau nær Koldning.

Den kommentar med, at min læsehastighed ikke kan passe, støder jeg tit på. Men, jo, jeg læser meget hurtigt, og det har jeg altid gjort. Allerede inden jeg kom i skolen, kunne jeg stave og læse perfekt, og siden har jeg da læst mangt og meget. Læser blandt andet en del af de store filosoffer gennem historien og om filosofi generelt(helst originaltekster), og jeg har overvejet at skrive en mindre bog om ontologiens historie blandt vestens tænkere eller om den dynamiske og dialektiske inkommensurabilitet, hvilket jo så fører et samfundsmæssigt aspekt til. Men det er alle ideer som jeg tumler rundt med i mit unge sind.

mvh

Max Schentzen

Brugbart svar (1)

Svar #6
24. januar 2003 af 404error (Slettet)

"...har valgt at bruge tiden i gymnasiet mere fornuftigt"

D.v.s., ikke-superstudenterne bruger ikke deres tid fornuftigt..? Af egen erfaring: jeg var sådan set selv en ganske almindelig gymnasieelev med for meget fravær, manglende afleveringer i ny og næ og tid til andet end bøger. Rigtig gode karakterer er ikke nødvendigvis hårdt arbejde, men mindst ligeså meget strategi; så tro ikke, at samtlige superstudenter har slidt sig gennem deres gymnasietid. Du får mere glæde af at koncentrere dig om de fag, der virkelig har din fulde interesse.

"Men eftersom jeg betragter de matematiske fag som værende mere "brugelige"..."

Ja, det kan jeg jo kun bifalde :)

Brugbart svar (1)

Svar #7
24. januar 2003 af Casanova (Slettet)

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg at du virker meget ARROGANT..
Du fortæller alt mulig med, at du har været model før o.s.v, men hvad rager det os..?!!
Den påstand med 2000 ord i minuttet lyder heller ikke særlig troværdigt..
Jeg er enig med 404error, at du burde koncentrere dig om de fag du virkelig interessere dig for..
But it's not my life..

Brugbart svar (2)

Svar #8
24. januar 2003 af Kaare (Slettet)

Karakterer er ikke alt! (føler sig fristet til at skrive det 100 gange så det ikke passerer alt for hurtigt forbi den fotografiske hukkomelse :~) Karakterer bliver faktisk mindre og mindre vigtige så længe du har høje nok karakterer til det studium du ønsker. Legater og studiepladser uddeles ikke på baggrund af dine karakterer men derimod på baggrund af dine evner og mål. Der vil være mange der vil være kloge og sandsynlige legatmodtagere samtidig med at de får høje karakterer men jeg kan love dig for at det er fordi netop indsigt har været målet med uddannelsen og ikke karakterer. Det er ekstremt let at maksimere sine karakterer i folkeskolen uden egentlig at være særlig intelligent i en dynamisk forstand. Det bliver lidt sværere i gymnasiet men det er stadigvæk muligt med en koncentreret indsats. Det bliver stort set umuligt på universitetet og det bliver fuldstændig meningsløst at tale om efter afsluttet studium. Men tilbage til min pointe. Jeg er ikke overbevist om at du kan læse og forstå 2000 ord i minuttet - jeg regner det faktisk for yderst usandsynligt. Jeg kan naturligvis ikke udelukke det men resten af dit indlæg udstråler ikke ligefrem troværdighed (ie alt din snak om dine enorme evner på alle områder). Derimod er det selvfølgelig en mulighed at du har en fotografisk humkommelse. Hvis du har det vil jeg enormt gerne advare dig mod at tro du når særlig langt rent intellektuelt ved at lære udenad. Det giver pote i folkeskolen men værdien daler støt jo længere du kommer i dit uddannelsesforløb. Jeg har enormt svært ved at forrestille mig at din dynamiske indlæring kan foregå med meget mere end en tiendedel af det du angiver for det indebærer ud over at kunne huske de enkelte ord også et løbende mentalt arbejde med stoffet der kategoriserer det og sætter det i indre sammenhænge. Først når du har forstået stoffet sådan kan du anvende det fuldt ud og opnå en selvstændig forståelse der lader dig gøre andet end at gengive hvad andre har sagt.

Svar #9
24. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

"D.v.s., ikke-superstudenterne bruger ikke deres tid fornuftigt..?"

Nej, det mener jeg selvfølgelig ikke, jeg mener, at der er forskellige grader, og superstudenter bruger deres tid mere fornuftigt end andre. Dermed ikke sagt, at andre ikke bruger deres tid fornuftigt. Her kunne jeg jo relatere til Løgstrups teori om interdependens.

At få en fotografisk hukommelse er ganske let. Prøv at bruge 5-15 sekunder på at se på en side i en bog, få det hele i fokus, træk vejret stødt og roligt, og luk så øjnene efter 5-15 sekunder, derefter går du videre til næste side. Med træning vil du kunne genkalde det læste. Jeg lærte mig teknikken, da jeg var 10-11 år, og mine lærere var selvfølgelig meget skeptiske - som jer -, da jeg fortalte dem det. Men, vi lavede et forsøg, hvor jeg læste nogle eventyr af H.C. Andersen, og jeg kunne svare på hvad som helst lærerne nu kunne spørge om.

Jeg kan, hvis jeg vil, læse med omkring 5000 ord i minuttet, men så går det også virkelig stærkt. Bruger det kun til at læse aviser, og jeg kan måske genkalde omkring 50% (De vigtigste 50%). Det tager mig kun 10-15 minutter at læse Politiken, Berlingske og Jyllands hver morgen.

"Jeg har enormt svært ved at forrestille mig at din dynamiske indlæring kan foregå med meget mere end en tiendedel af det du angiver for det indebærer ud over at kunne huske de enkelte ord også et løbende mentalt arbejde med stoffet der kategoriserer det og sætter det i indre sammenhænge."

Jeg må jo åbenbart have evnen til at kunne kategorisere, rubricere osv. i sådan en fart. Jeg oplever også noget lignende, når mine jævnaldrende skal udtrykke sig. Der er gange, hvor jeg er ved at gå op i en spids, når folk skal bruge meget tid på at formulere noget, der kun tager mig 5 sekunder at komme frem til. Det kommer selvfølgelig ikke til udtryk - heldigvis -, da jeg har lært at leve med, at nogle folk ikke har samme evner som jeg har.

Max Schentzen

Brugbart svar (1)

Svar #10
24. januar 2003 af Kaare (Slettet)

Tja... der er ikke nogen mulig måde jeg kan vurdere om du har ret eller ej over Internettet - hvem ved, underligere ting er sket. Men det virker stadigvæk en del gange mere sandsynligt i mit hoved at du enten fejlbedømmer dig selv eller bevidst vildleder. Igen vil jeg gerne pointere at kunne gengive et stof ikke er lig forståelse af stoffet - forståelse på den måde at du aktivt har en forståelse for tankerne bag argumenter eller metaforer. Det er et krav hvis du vil gøre andet end de gengivelsesøvelser man laver i folkeskolen - f.eks. hvis du gerne vil forske. Jeg er lset ikke i tvivl om at man med en fotografisk hukkommelse kan gengive præcist hvad nogle mennesker har udtrykt fra en avis eller hvad der faktuelt skete i et af HC Andersens eventyr men igen er det altså ikke et bevis for en egentlig forståelse.

Brugbart svar (1)

Svar #11
24. januar 2003 af 404error (Slettet)

Max Schentzen <- keder du dig ikke, når det du foretager dig er så ligetil (venligt ment)?

Svar #12
24. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

for mig lyder alt dette som noget opdigtet snavs..

jeg selv stræber sq overhovedet ik. tager alting afslappet på gym, men har et gennemsnit på 10,8.

alt det du beskriver hører ikke virkeligheden til. der skal andre kvaliteter til for at få gode karakterer, end at være en mega-bog nørd!

det handler om erfaringer og almen dannelse.

jeg synes du skulle bruge tiden indtil din gymnasiestart på at få dig et normalt liv.

vil du gerne være autist ???

Svar #13
24. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

Hej Max...
Jeg tænkte på, at siden du er så super klog -kunne du så ik' lige se min oversættelse igennem?
(Først den danske tekst og derefter mit eget bud på oversættelsen).

Dansk:
Hovedpersonen i den følgende tekst er en lille pige, der hedder Sabine. Hun er ca. 6 år gammel og går endnu ikke i skole. Sabine og hendes mor bor alene sammen i en lille tysk by.
Det er december, og Sabine glæder sig til jul. Hun håber, at hun får en pakke fra julemanden. Hun sidder ofte ved vinduet og betragter de mennesker, der går på gaden, og de mange biler. En gul bil er særlig interessant.

Tysk:
Die Hauptperson in dem folgenden Text ist ein kleines Mädchen, die heißt Sabine. Sie ist zirka (sechs Jahr alt) und geht noch nicht in Schule. Sabine und ihre Mutter leben allein zusammen in einer kleinen deutschen Stadt.
Es ist Dezember, und Sabine freut sich zu Weihnachten. Sie hofft, daß sie ein Paket von dem Weihnachtsmann bekommt. Sie sitzt oft bei dem Fenster und betracht die Menschen, (den /die) auf die Straße geht, und die viele Autos. Ein gelbes Auto ist besonderes interessantes.

PÅ forhånd tak
Hilsen Sabine


Brugbart svar (1)

Svar #14
24. januar 2003 af MarieBS (Slettet)

Hej Max.

Jeg er enig i at alt hvad du kan opnå ved et ekstremt højt gennemsnit er endnu en styrkelse af dit eget (i forvejen velvoksne) selvværd. Vi andre er faktisk rimeligt ligeglade! Eller rettere ville jeg faktisk langt hellere være fri for at høre om det. Derfor forstår jeg heller ikke helt hvem du tror der har interesse i at høre om din læsehastighed, din Harvard-fætter, dine folkeskolekarakterer eller dine abnorme ambitioner. Hvis du selv synes det er fedt udelukkende at få 13-taller, så tillykke! Der er der jo dybest set heller ikke noget galt i. Det der derimod bliver et stort problem for dig er, at din sociale intelligens jo ikke ligefrem er noget at råbe hurra for. Objektivt set er det bedøvende ligegyldigt, om det der præger din fremtoning er bevidst eller ubevidst arrogance. Resulatet af den bliver under alle omstændigheder, at dine medmennesker bliver irriterede på dig. Ingen bryder sig om at du bestandig fortæller dem, at du i hvert fald er bedre end dem. At de ikke kan lære dig noget, men at de kan lære noget af dig. Ligegyldigt om det er det du mener, eller ej, så er det det vi andre hører. Hvis det er den måde du gerne vil opfattes på, må der være noget galt.

I og for sig synes jeg ikke der er noget galt i have et højt ambitionsniveau, og egentlig heller ikke i gerne at ville være den bedste. Men tænk over, at hver gang du fortæller om det, sårer du flere end du glæder...

Det her er ikke ment som en krigserklæring. Du har ikke lagt skjul på hvad du synes om dig, og det har jeg heller ikke gjort. Jeg er ikke direkte vred på dig, jeg har nærmere ondt af dig. På et tidspunkt bliver du træt af den rolle du er faldet ind i.

Marie Skaarup

Brugbart svar (1)

Svar #15
24. januar 2003 af The Ronin (Slettet)

"Grunden til at jeg overhovedet har valgt at tage tiende med, er fordi jeg sprang to klasser over i folkeskolen og derfor kun er 14 år (bliver 15 til september)."

Jeg vidste ikke at man må springe klasser over i Danmark?

Brugbart svar (1)

Svar #16
24. januar 2003 af The Ronin (Slettet)

Sgu synd for dig at du bor i Danmark pga. at jeg kan læse dine ambitioner. OG derved konkludere at du kunne havde nået endnu længere i lande som usa eller england osv. de går efter skillzz. i Danmark er det "det sociale". Men jeg forstår stadig ikke hvrodan du har fået tilladelse til at springe to klasser over?

Brugbart svar (1)

Svar #17
24. januar 2003 af The Ronin (Slettet)

Lige en ting til det er sgu godt at du laver noget, du vil sikkert gavne Danmark i fremtiden(hvis du bliver her :D)? Jeg er også ening med MarieBS. Men som alle kender den jantelov. Jeg vil væde en 1000 kr på at nogen fra din klasse er trætte af dig. De tænker nok stræber osv. og er sikkert også meget misunderlige. Men du har sikkert også gode vender i klassen formoder jeg. En af de vigtigste faktor i østen er at man ikke skal blære sig for meget, det er ikke noget man holder af i østen.

Men en gik skal vi nu ikke glemme hvordan vil verden se ud hvis vi alle sammen var lgie kloge så ens ud osv?


jajajajajj jeg gider ikke sætte de skide kommaer heletiden :D hvis i synes det er for gnideret dont read it!

Brugbart svar (1)

Svar #18
25. januar 2003 af The Ronin (Slettet)

vender = venner

Svar #19
25. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

"Ingen bryder sig om at du bestandig fortæller dem, at du i hvert fald er bedre end dem. At de ikke kan lære dig noget, men at de kan lære noget af dig. Ligegyldigt om det er det du mener, eller ej, så er det det vi andre hører. Hvis det er den måde du gerne vil opfattes på, må der være noget galt."

Jeg fortæller ingen, at jeg er bedre end dem! Det at være bedre og have evner er ikke det samme! Jeg har fx ikke evnerne til at dyrke sport, men gør det mig dårlig? Du laver disgressioner, så man får helt ondt, og det er tydeligt kun et bevidst forsøg på at ramme mig. Jeg har respekt for dem, som er ældre end mig, og hvis ingen kunne lære mig noget, så kunne jeg jo ikke vide noget? Forstår du?

Hvis du var "ligeglad", så ville du jo ikke skrive hvad skriver MarisBS.

Intet er mig ligetil, hvis alt var mig ligetil, så var jeg ligeglad. Og ligeglad er jeg jo ikke! (Rettet mod 404error)

Du kender mig kun fra et forum, så om du (MariBS) kan bedømme min sociale intelligens er tvivlsomt. Skriver du det for at ramme mig? I så fald mislykkedes det for dig. Du indfletter ting som jeg aldrig har påstået, hvilket for dig til at være den "dumme".

"Men tænk over, at hver gang du fortæller om det, sårer du flere end du glæder..."

Sårer det dig, at jeg fortæller dig noget, som du selv mener er noget, som er dig ligegyldigt, men som du alligevel reflekterer på?
Hvornår glæder man nogen ved at fortælle noget? Kan man overhovedet glæde nogen på bagrund af det du skriver?

Man kan sagtens springe klasser over, det sker normalt i de yngre årgange. Jeg sprang fra 2. til 4.

Hej Sabine! Jeg har lige rettet det for dig. Der var ikke nogen graverende fejl, og jeg synes du har nydeligt tysk med flot ordstilling.

Tysk:
Die Hauptperson im folgenden Text ist ein kleines Mädchen, das Sabine heißt. Sie ist ungefähr sechs Jahre alt und geht immernoch nicht zur Schule. Sabine und ihre Mutter leben alleine zusammen in einer kleinen deutschen Stadt.
Es ist Dezember, und Sabine freut sich auf Weihnachten. Sie hofft, daß sie ein Geschenk vom Weihnachtsmann bekommt. Sie sitzt oft beim Fenster und betrachtet die Menschen, die auf der Straße gehen, und die vielen Autos. Ein gelbes Auto ist besonderes interessant.

Max Schentzen

Svar #20
25. januar 2003 af SP anonym (Slettet)

Undskyld glemte lig den sidste sætning i din oversættelse. Den skal lyde:

Ein gelbes Auto ist besonders interessant.

Mit freundlichen Grüssen
Max Schentzen

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste

Der er 131 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.