Religion
Determinisme/Indeterminisme
Kan i give en forklaring på determinisme og indeterminisme?
Jeg ved godt, at det ene betyder noget i retning af, at skæbnen er forudbestemt, hvor den anden betyder, at man bestemmer livets gang på baggrund af sine egne valg. Men en mere præcis definition ville være dejligt.
Er islam deterministisk/indeterministisk?
Hvis Allah kender alle menneskers skæbne, så er skæbnen vel forudbestemt for alle mennesker, og den enkelte har vel ikke et valg i tilværelsen? Eller hvad?
Svar #1
15. juni 2007 af blackduck (Slettet)
"Sig: Intet rammer os undtagen hvad Allah har forskrevet os" (Sura 9,51)
Der er dog meget forskellige udlægninger af denne skæbnetro/determinisme. Problemet er især, at en naturvidenskabelig determinisme siger, at alle små ting du siger, gør og tænker er forudbestemt. Der er dog næppe mange muslimer, der tager determinismen så bogstaveligt. Som regel er det kun de overordnede linjer der er forudbestemt.
I "Islam" af Edvard Pedersen er der et rigtig godt kapitel, der udtrykker de forskellige holdninger.
Svar #2
16. juni 2007 af MiaMette (Slettet)
Generelt er determinisme vs. indeterminisme et tricky problem i religioner med alvidende guder. Som blackduck siger, man undgår som regel at føre tanken helt ud i livet, da det ofte bliver for filosofisk.
Men man kan selvfølgelig argumentere for, at selvom gud er alvidende, så behøver han ikke nødvendigvis at bestemme vores skæbner. Bare fordi han kender fremtiden, så kan vi godt foretage vores egne valg. Det er pga. den frie vilje. Fra vores synsvinkel kender vi jo ikke fremtiden :)
Svar #3
17. juni 2007 af Nicoz (Slettet)
Omvendt ser jeg kristendommen som værende indeterministisk og dette bygger jeg på syndefaldet. Adam og Eva synder. De vælger. De har en vilje, og det er ikke Gud, der styrede hvorvidt de spiste af kundskabets træ eller ej.
Kan jeg blive be- eller afkræftet i dette?
I øvrigt lækkert indlæg, Yousif ;) - Sunde
Svar #4
17. juni 2007 af ysubhi (Slettet)
problemet er netop, at Gert (vores rel lærer) mente, at islam IKKE er deterministisk(!).
Men jeg kan godt se argumentationen i, at VI ikke kender vores fremtid, altså må det fra vores synsvinkel se ud som om vi har et valg = indeterministisk
Skriv et svar til: Determinisme/Indeterminisme
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
