Andre fag

Eksistentialisme

17. juni 2007 af Hannibal den store (Slettet)

Hvad ville man kunne perspektivere til, hvis man kom op i eksistentialisme?

gerne en religion eller en anden filosofi..

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. juni 2007 af H03 (Slettet)

hej du kunne evt. perspektivere til behaviorisme...

Svar #2
17. juni 2007 af Hannibal den store (Slettet)

ok det vil jeg lige prøve at kigge på.. tusind tak

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

Søren Kierkegaard er jo en væsentlig filosof når det angår eksistensialisme, og du kunne evt. også relatere til Friedrich nietzsche, den tyske filosof.

Svar #4
17. juni 2007 af Hannibal den store (Slettet)

jeg synes bare at nietzsche er så indviklet

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. juni 2007 af Bezt (Slettet)

Så kunne du eventuelt sætte det i relation til andre filosoffer som har en anden opfattelse end de eksistentialistiske. F.eks. Platon med hans medfødte ideer eller Kant og hans pligtetik.

Brugbart svar (0)

Svar #6
17. juni 2007 af martin88a (Slettet)

Det var camus og sotre (eller hvertfald nogle franskmænd) der i 1945 cirka genoptog debatten efter kirkegaard havde haft tankerne 100 år før

Brugbart svar (0)

Svar #7
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

ja han kan godt være lidt svær at forstå, og han fik også meget kritik og han blev også først anerkendt da den danske litteratur forsker Georg Brandes begydnte at holde foredrag om ham. Men du hentyde jo til at du gerne ville relatere til religion evt. og han var jo stor modstander af kristendommen, næste lige siden hans barndom. Hans kendte "ordsprog" er jo også at "Gud er død", for han mente at religion og guderne var en forhindring for den humanistisk udfoldelse. Han mente vi hellere skulle se på virkeligheden. Han var jo også nihilist, som er troen på at vi skal udslette alt og starte forfra, så vi kunne genskabe en perfekt tilværelse uden de mange forstyrrelser, som fx religionen.

håber det måske gav et lille overblik over Freidrich. ;D

Svar #8
17. juni 2007 af Hannibal den store (Slettet)

tak, ja det hjalp lidt..

det jeg synes er forvirrende ved ham er når han snakker om at intet er godt eller ondt - at det er op til mennesket selv at vælge det, og at det så bestemmer hvem der er ûbermensch og hvem der ikke er.

Brugbart svar (0)

Svar #9
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

ja nu er du jo også inde på noget af det svære og det svære ved selv at forstå eksistensen. Han er inde på at vi er individualister og vi dermed skaber vores egen tilværelse, og at vi dermed ikke bliver styret af en større skæbne, men vi er selv herre over den. Dermed skal vi også selv lave forestillinger om hvad der er etisk korrekt.

Det er der mange der har svært ved at forholde sig til, som har været et problem for mange filosoffer op igennem tiderne, da mange religiøse folkefærd har henrettet disse filosoffer som udfordrer religionen. Folkene kan ikke lide disse filosoffer, fordi de sætter den individuelle alene, og dermed har de ikke en trosretning at læne sig op ad. de skal selv vurdere hvad der er etisk korrekt. Det er der mange der har svært ved. Fx muslimerne lever efter Koranen, som er Guds ord. DE skal ikke selv ræsonnere over livets gåder og konflikter, men skal blot leve efter Guds ord.

Svar #10
17. juni 2007 af Hannibal den store (Slettet)

ja, det ka du ha ret i..

Brugbart svar (0)

Svar #11
17. juni 2007 af Hoys (Slettet)

Hvis det er psykologi kunne du holde den eksistentialistiske menneskeopfattelse op overfor den freudianske med henblik på fri vilje og determinisme.

Brugbart svar (0)

Svar #12
17. juni 2007 af gymelev99 (Slettet)

Hvad med at bruge noget fra Anthony Giddens .. !?

Brugbart svar (0)

Svar #13
17. juni 2007 af juz2 (Slettet)

det er rigtig rigtig go stil hvis du kommer op i noget med søren kierkegaard(faderen til dansk eksistentialisme) så kan du perspektivere til græsk filosofi, hvor søren kierkegaard har forskellige niveauer som mennesket kan opnå mht. oplysning:
1. spidsbrorgeren(har ikke set sig selv)
2. Æstetikeren(flygter ved sin eksistens ved forbrug og ødsel)
3. Etikeren(personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, er dog grebet af eksistentiel angst)
4. Den religiøse(religiøs A: styret af religionen, rutinekristen, religiøs B:Den lidenskabelige og åndeligt krævende troende.

disse fire stadier kan du perspektivere til sokrates tre stadier af oplysning:
1. Dóxa = mening, dvs. at man tror/ hævder, at man ved noget (som man egentlige ikke ved)
2. Epistéme = egentlig indsigt, som man opnår via den endelige erkendelse af idéverden.

Brugbart svar (0)

Svar #14
17. juni 2007 af juz2 (Slettet)

det er rigtig rigtig go stil hvis du kommer op i noget med søren kierkegaard(faderen til dansk eksistentialisme) så kan du perspektivere til græsk filosofi, hvor søren kierkegaard har forskellige niveauer som mennesket kan opnå mht. oplysning:
1. spidsbrorgeren(har ikke set sig selv)
2. Æstetikeren(flygter ved sin eksistens ved forbrug og ødsel)
3. Etikeren(personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, er dog grebet af eksistentiel angst)
4. Den religiøse(religiøs A: styret af religionen, rutinekristen, religiøs B:Den lidenskabelige og åndeligt krævende troende.

disse fire stadier kan du perspektivere til sokrates to stadier af oplysning:
1. Dóxa = mening, dvs. at man tror/ hævder, at man ved noget (som man egentlige ikke ved)
2. Epistéme = egentlig indsigt, som man opnår via den endelige erkendelse af idéverden.

Skriv et svar til: Eksistentialisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.