kristendom "påske og pinse"

Påsken er et ritual, som de kristne overtog fra Jødedommen - jøderne fejrer israellitternes udvandring fra Egypten med Moses, mens de kristne ændrede myten bag ritualet, så at påsken blev en helligholdelse af Jesus død på korset, dvs. man fejrer den stedfortrædende lidelse, som er HELT central i kristendommen. Derfor er påsken også den helligste højtid i Kristendommen.

I pinsen fejrer man stiftelsen af kirken. Kan ikke lige huske detaljer...var det ikke noget med Helligånde, der viste sig...for disciplene, eller...er ikke helt sikker.

påske: indstiftelsesfortællingen 2. Mosebog 12, blev i Israels historie til legenden om baggrunden for den jødiske påskefest. Festen har haft en lang og broget historie, som ikke længere kan følges i detaljer. Oprindelig har den - med ofringen af det førstefødte lam - vistnok været en naturfest hos kvægavlende nomader, ved hvilken man sikrede og fejrede kvægets frugtbarhed. Senere er den blevet til en national-religiøs mindefest for israelitternes udvandring fra Ægypten. Som sådan fejrede jøderne den på Jesu tid.

...under måltidet tog Jesus et brød, velsignede det, brød det, gav sine disciple det og sagde: >>Tag dette og spis det; dette er mit legeme>>. Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: >>Drik alle heraf; thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige<< (Mat.26,26-29).

Nadverindstiftelsen er berettet tre andre steder i NT: Mark. 14,22, Luk. 22,15-20 og 1. Kor. 11,23-25. Beretningerne er ikke helt ens, men forskellene er ikke væsentlige. I dem alle fortælles, at Jesus indstiftede en ny pagt til erstatning af den gamle og med sig selv som pagtsoffer.

Nadveren peger altså tilbage til Sinajpagten, der også havde et blodigt pagtsoffer, påskelammet. Når jøderne hvert år spiste påskemåltidet, var det et pant på, at pagten stod ved magt. I den nye pagt er brød og vin pant på, at disciplene får syndernes forladelse. Når Jesus siger, at >>dette er mit legeme<< og >>dette er mit blod<< mener han, at ved sit liv og sin forestående død giver han alt, hvad han ejer og har: sin kærlighed.


Pinse: (7 uger efter påsken) var oprindelig en fest for hvedehøsten, men i jødedommens sidste århundreder blev den også fejret til minde om lovgivningen på Sinaj.

...mens de sad i huset, mærkede de et vældigt vindpust. Det var ånden, der kom over dem. De begyndte da at tale i mange fremmede sprog, og blandt de mange, der nu strømmede til, var der stor forbavselse, da det viste sig, at de mange fremmede (det vil sige jøder i adspredelsen) kunne forstå, hvad de sagde...

Disciplenes mærkelige optræden ville nogle forklare ved, at de var berusede. Dette afviste Peter (det var en meningsløs tanke, da det endnu var tidligt på formiddagen!) og gav sig dernæst til at forklare, hvad det egentlig var, der skete. Han påviste, at den Jesus, som jøderne havde korsfæstet, i virkeligheden var den Messias, som det GT havde lovet. Han var opstået fra de døde og var faret til himmels, og han havde nu udgydt den helligånd over disciplene.
Denne beretning vil særlig fremstille det overvældende og underfulde ved begivenheden. Helligånden kendes også fra GT, hvor den ofte omtales som en særlig overnaturlig kraft, som menigheden får del i. Åndens udgydelse opfattedes som et bevis på, at Gud selv har udrustet menigheden.

Mega godt. bukker og takker..