a priori

a priori viden er viden du imidbart kan have inden du går ud og undersøger det i verden. Fx. at en trekant har 3 sider (difinitionen på en 3 kant!) eller andet matematik man kan tænke sig til.

a priori viden er en modsætning til a priot viden som fx. fysiske love som man først skal ud at undersøge i verden for at afprøve om de er rigtige

Se
http://da.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Kant

apriorisk:

Immanuel Kant (22. april 1724 - 12. februar 1804) var en tysk filosof:
...det der er, forud for vor erkendelse, kan vi naturligvis ikke erkende. Kant kaldte det >>das Ding an sich<<

...erkendelsesformer: det apparatur af erkendelsesredskaber, vor fornuft er udstyret med. Ved hjælp af dem griber vi efter das Ding an sich, former den efter vor erkendelse, og resultatet er den verden, vi kender. Dvs. at ordet virkelighed aldrig betyder virkeligheden uden for os og uafhængig af os. Den er vi aldeles udelukket fra. Det betyder altid den af os erkendte og formede virkelighed. Og det er om denne virkelighed, videnskaben udtaler sig.

...anskuelsesformerne er dem, gennem hvilke vi sanser verden, ikke således at forstå, at de simpelt hen er vore sanser, men de er de grundformer, som alt, hvad vi sanser, nødvendigvis må forme sig efter. Disse grundformer er rum og tid. Vi kan ikke sanse noget uden at sanse det i rummet, placeret et bestemt sted og i et bestemt rumligt forhold til andre ting. På ganske samme måde er tiden, tingenes kronologiske rækkefølge, en anskuelsesform. Alle sansede ting indtager en plads i tidsfølgen.
Det er vigtigt at forstå, at rum og tid ved at være anskuelsesformer overhovedet ikke gælder for das Ding an sich. Uden for vor anskuelse er de slet ikke til. Det er os, der medbringer dem, og vi medbringer dem på en sådan måde, at vi ikke kan undgå at bruge dem. De er uomgængeligt nødvendige for enhver anskuelse. Man kan derfor på forhånd sige, at alt det, man også i fremtiden vil anskue, vil forme sig i tid og rum. Hvad bliver resultatet? At den videnskab, der beskæftiger sig med rummet som sådant og med tiden som sådan, er i stand til at opstille love, der nødvendigvis gælder for enhver tænkelig anskuelse. Videnskaben om rummet som sådant er geometrien og om tiden som sådan, rækkefølgen af ting, aritmetikken; kortere udtrykt: det er matematikken, der beskæftiger sig med de rene anskuelsesformer, og derfor må de sætninger, matematikken formulerer, på forhånd gælde for al erfaring. Det er dette >>på forhånd<<, Kant kalder apriorisk, og en apriorisk videnskab bliver altså en videnskab, der uden først at gå ud fra erfaringen kan definere love, efter hvilke al erfaring nødvendigvis vil rette sig.

tak for hjælpen.. kan se vi har brugt begrebet flere gange i etik (Kants) men ville man også anvende det i islam og buddhisme?

..."ville man også anvende det i islam og buddhisme?"...

hvem er man?

1) forskerne?

2) de religiøst udøvende?