Historie

Økonomi i slutningen af 1800-tallet

26. august 2007 af siimba (Slettet)
Hej,
Hvilke økonomiske omvæltninger skete der i DK omkring slutningen af 1800-tallet?

På forhånd tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. august 2007 af MP7 (Slettet)

I 1813 gik Danmark bankerot.

Svar #2
26. august 2007 af siimba (Slettet)

hvorfor?

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. august 2007 af Epimetheus (Slettet)

Vi stod på den forkerte side i Napoleonskrigene, og så manglede vi lidt penge og så fik seddelpressen lov til at rulle :-)

/epi

Brugbart svar (0)

Svar #4
28. august 2007 af MP7 (Slettet)

#2 - Hvilket gjorde vi måtte afstå Norge til Sverige.

Brugbart svar (1)

Svar #5
06. september 2019 af AndersBirkemose

Nu lød spørgsmålet så godt nok på økonomi i slutningen af 1800-tallet.
1800-tallet var kendetegnet ved, at man i slutningen af det forrige århundrede var overgået fra store agerbrugsplantager (godser) til i overgradende omfang at have jorden fordelt ud på selvejerbønder. - Det var et politisk motiverede incitament grundet, at man mente, at en selvejerbonde kunne producere mere end en godsproduktion.

Det er både rigtigt og forkert. Resultatet blev, at flere og flere selvejerbønder dukkede op i løbet af 1800-tallet og på trods af dansk landbrugskrise op til c.1830, kom det danske landburg ret godt efter det indtil 1880'erne.

Denne økonomiske vækst man oplevede skal ses som resultat af tre faktorer.
- Nationalt lukket marked.
- Urbanisering og produktivitetsvækst
- Økonomisk liberalisering.

Efter indførelsen af "proto-demokratiet" i 1849, blev der allerede i 1850'erne indført nye love, som opløste laugene (dvs. fagforeningerne) i byerne og gav alle mennesker lov til at lytte til købstæderne såsom København, Aarhus, Ribe og Aalborg. Det var skidt for de lokale håndværkersvende, men det resulterede i en urbanisering, som bragte mange ufaglærte dagslejere eller husmænd fra landet ind til byen for at arbejde, hvilket pressede lønningerne ned og forøgede den økonomiske kapital for arbejdsgiverne.

Til at starte med var det en win-win situation (for alle andre end laugene) for det betød, at de aller fattigste på landet ikke var tvunget til at søge begrænset arbejde hos en godsejer eller en friejerbonde, men kunne søge sin lykke inde i byen. Særligt med industrialiseringen (som tog fart efter 1870) skabte det endel arbejdspladser. Men pga. for meget urbanisering førte det til nogle ret dårlige arbejdsforhold for arbejderne, som dårligt kunne tjene til dagen og vejen. Der var forsøg på at samle arbejderne i et parti, men det resulterede i slaget på Fælleden i 1871.

På landet var selvejerbønderne dybt afhængige af deres tidl. godsejere, idet det kun var disse, der faktisk havde råd til ordentligt landbrugsudstyr. Det betød at friejerbønderne måtte leje udstyret, enten imod penge, eller imod arbejde, hvilket førte til en lavere egen kapital for friejerbønderne. Husmændene og dagslejerne havde det ikke særligt godt, men der er desværre ikke skrevet så meget om dem.

I starten af 1880'erne stoppede systemet med at virke ordentligt, idet Danmark blev ramt af en landbrugskrise. Amerikansk og russisk korn strømmede ind på det internationale marked pga. dampskibe og toge og udkonkurrerede de danske fribønder. Eftersom Danmark var et landbrugssamfund ramte det hele den danske økonomi, at vi ikke rigtigt kunne eksportere vores korn længere, men også internt i landet, eftersom danske landmænd måtte fyre ansatte eller betale dem mindre, eller helt sælge gården. Dette førte selvfølgelig til mere urbanisering, som forværrede forholdene i byerne. Derfor begyndte selvejerbønder at organisere sig i andelsforeninger hvor man, istedet for at leje udstyr ved en godsejer, ejede det sammen (ligesom Arla) og man omlagde store dele af det danske landbrug til svine, kvæg og sukkerruge fabrikation. På den måde kunne du fordele risici og ikke miste alt ved at konjunkturerne på kornpriser svingede.

I byerne førte den dårlige nød til organiseringen af fagforeninger i 1880'erne, hvilket i 90'erne førte til strejke på strejke, indtil Stor lockouten endelig kom i 1899 hvor flere fabriksejere simpelthen nægtede deres arbejdere adgang til deres arbejde (så de ikke kunne få løn). Dette førte til Septemberforliget hvor man aftalte, at arbejderne ikke strejkede imod, at man hvert år aftalte lønninger fagforening og arbejdsgiver imellem. Dette system har været uudfordret (med særlige kriseperioder som undtagelse; se Kanclergadeforliget) op til moderne tid, hvor Folketinget med Venstre-regeringen som primus moter i 2010'erne desværre udfordrede den tradition ved at lovbestemme skolelærenes løn.

Krisen i 1880'erne førte også til etableringen af Danmarks første sociale ydelse, nemlig Folkepensionen. Dengang var det bestemt ikke alle der kunne få den, men det er da en start. Det kom fordi, at man opdagede igennem økonomiske undersøgelser, at de husmænd der blev tilbage på landet, ikke blev rigere selvom, at deres konkurrenter (andre husmænd) flyttede til byen. Det vil sige, at selvom udbyddet (husmændene) faldt, faldt efterspørgslen altså også (fordi, at arbejdsgiverne; landmændene, ikke kunne sælge deres korn). Folkepensionen blev betalt som en afgift på øl. - Dengang brugte man ikke personbeskatning, men istedet et hav af afgifter og told på alverdens ting. Det tætteste du nok kommer på en personskat er hartkornskatten, som beskattede din jordejendom på hvor mange tønder hartkorn, der skulle til at beplante marken. - Det er en klassisk Højre (partiet) politik.

Krisen førte også til andre ting såsom Socialdemokratiets samarbejde med fagforeningerne, og en større opbakning til dem, men også Venstre vandt mange stemmer blandt landmændene, som ikke længere ville støtte Højre, selvom, at de traditionelt set havde støttet landbruget og landbrugets frie marked.

Jeg burde nok skrive en konklusion på det her, men det orker jeg ikke, så den flittige elev på lige læse det igennem og drage en god konklusion.


Skriv et svar til: Økonomi i slutningen af 1800-tallet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.