Samfundsfag

Idealisme - kollektiv sikkerhed

13. december 2007 af B.R. (Slettet)

Hej!

I forbindelse med teorierne Realisme og Idealisme, er jeg kommet i tvivl om, om medlemmerne af en sikkerhedsorganisation ( i dette tilfælde FN) vælger at anvende militær magt mod aggressoren/den angribende stat?

Mener ikke selv, at det kan passe, da idealisterne jo mener at krig bør og kan undgås. Men hvordan straffes aggressoren så? Økonomiske sanktioner?

Pyha, håber nogen fatter mit spørgsmål?! :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. december 2007 af FredeW (Slettet)

Hehe, nej jeg er sgu ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål...

Tænker du på, hvordan medlemmerne af Sikkerhedsrådet ville regere, hvis de på forhånd havde fået at vide, at "nu skal I gøre, som liberalismen foreskriver"?

Svar #2
13. december 2007 af B.R. (Slettet)

Nu er JEG ikke sikker på, hvad du mener? ha ha

Med andre ord spørger jeg: Hvis nu vi har FN som sikkerhedsorganisationen, ik?! Og hvis fx Rusland begynder at angribe USA. Hvordan vil USA og resten af FN's medlemmer straffe Rusland? Vil de gøre det med militær magt (som realisme-teorien foreskriver) eller anvende "blød magt", såsom økonomiske sanktioner (som idealisme-teorien foreskriver)?

Skal Rusland ha' tæsk, eller bare nægtes aftensmad? :-D

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. december 2007 af FredeW (Slettet)

Den grundlæggende ide om at overlade al legitim udøvelse af militær magt til Sikkerhedsrådet er temmelig idealistisk - dog har man ved hjælp af vetomagterne forsøgt at tilgodese stormagterne.

Problemet er her, at disse i høj grad benytter Sikkerhedsrådet i deres egen interesse og går uden om, hvis det er i deres interesse.

Man kunne her tænkte, at FN-pagten ville blive sat ud af spil, hvis russerne angreb USA (eller omvendt) pga. de to landes vetoret, men her findes en af undtagelserne til den grundlæggende regel om at det kun er Sikkerhedsrådet, der kan sanktionere brug af militær magt: et land har nemlig altid ret til at forsvare sig selv (individuelt eller kollektivt).

Når FN virker efter hensigten (altså hvor stormagterne kan blive enige) sker det normalt efter en glidende proces. Således starter man med at opfordre agressoren til at stoppe, hvorefter man kan gå over til hårdere midler.

Jeg ved ikke lige, hvor meget du fik ud af det her, men problemet er at dit spørgsmål i høj grad er "akademisk". Inden for samfundsvidenskab er det ikke altid at en teori kan bruges direkte.

Svar #4
13. december 2007 af B.R. (Slettet)

Ok! Tak for svaret! Jeg er kun en uvidende 3.g'er, så du ved helt sikkert langt mere end mig om international politik.

Lige et sidste (dumt) spørgsmål - bare for at være sikker på, at jeg forstår dit svar rigtigt: Idealisterne GÅR ind for en militær magtanvendelse, forudsat at staterne (el.stormagterne) er enige?

MEN: Hvis det er selve medlemmerne, der bliver uvenner, og ikke en stat uden for FN, så vil det vel altid føre realismens hårde magt med sig, fordi staten vil forsvare sig?

Så kan man jo i realiteten sige, at FN er ineffektivt, hvis det er medlemmerne, der bliver uvenner?!

Brugbart svar (0)

Svar #5
13. december 2007 af FredeW (Slettet)

Det er ikke et helt enkelt spørgsmål, for igen: Idealismen (eller rettere: liberalismen) inden for IP kan deles op i mange grene. Fælles for disse grene er en tro på fremskridt, sådan at man på længere sigt kan komme til at leve i en mere fredelig verden.

FN er en organisation, der er oprettet til bl.a. dette formål. Og ja, intentionen er, som vi vist begge har været inde på, at FN kan gå ind med militær magt, hvis der er nogen, som "forbryder sig mod freden". Det var f.eks. det vi så ved Golfkrigen, hvor verdens stormagter kunne blive enige om at smide Irak ud af Kuwait.

Blandt liberalister er troen på en sådan "verdensregering" som vejen mod "verdensfred" dog ikke så udpræget længere. Det skyldes netop nogle af de grunde, som vi har været inde på: Staternes egne interesser osv.

Lidt stiliseret kan man sige, at liberalismen er bedst til at forklare fred mellem to stater, mens realismen er bedst til at forklare krig.

Svar #6
13. december 2007 af B.R. (Slettet)

Jeg takker endnu en gang for svaret!

Svar #7
13. december 2007 af B.R. (Slettet)

Jeg skal bruge teorierne i forbindelse med Koreakrigen, hvor Nordkorea besluttede sig for at invadere Sydkorea.

Jeg har brug for hjælp, for at afgøre om følgende sætning er noget værre vrøvl:

"Selvom realismen i form af egne nationale interesser supermagterne imellem var det primære, lå der i denne situation i teorien også et idealismeprincip bag, værende den kollektive sikkerhed, nu da resten af medlemmerne i FN-organisationen – som rammen for international sikkerhed –jo med undtagelse af Sovjet, havde vendt sig mod aggressoren (Sovjet)."

Er dette helt hen i vejret?

Brugbart svar (0)

Svar #8
13. december 2007 af FredeW (Slettet)

Det er ikke helt hen i vejret, men det kommer meget an på, hvordan man tolker vestmagternes interesser. Greb de ind fordi Sydkorea skulle bevare sin suverænitet, eller greb de ind som et led i den generelle inddæmningspolitik mod kommunismen (jf. den her dominoteori).

Og det spørgsmål er svært at afgøre - det endelige svar ligger sikkert i en blanding af de to faktorer. Jeg hælder mest til en overvejende realistisk forklaring, men et endeligt svar kræver en dybere analyse, som jeg absolut ikke kan give på stående fod :-)

Svar #9
14. december 2007 af B.R. (Slettet)

Ok! Ja, det er tvetydigt, men taget spændingen mellem USA og USSR i betragtning under Den kolde Krig og Koreakrigen, vil jeg også skyde på realismen.

Tror jeg vælger at inddrage MULIGHEDEN for idealsme, for at vise min lærer, at jeg har tænkt mig om... he he

Skriv et svar til: Idealisme - kollektiv sikkerhed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.