SMUK-modellen

SMUK-modellen er det skridt, der forekommer lige inden man som virksomhed vælger sin endelige målgruppe(r). Det er her, man vurderer de forskellige segmenter, man har udvalgt igennem segmenteringsprocessen, for at finde ud af, hvorvidt disse er attraktive og brugbare for virksomheden.

SMUK står for:

  • S = Størrelse og vækst
  • M = Muligheder for bearbejdning
  • U = Udgifter ved bearbejdning
  • K = Konkurrencesituation i segmentet

Anvendelse af modellen

Når man udarbejder en SMUK-model, gør man det på baggrund af en række segmenter, som skal vurderes, før virksomheden kan vurdere, hvilken målgruppe de finder mest passende til deres virksomhed. Efter man har benyttet SMUK-modellen til at vurdere, hvilke segmenter man vil benytte sig af, vil man som virksomhed til sidst i processen skulle beslutte sig for hvilken målgruppestrategi man skal bruge.

I opgavesammenhæng vil benyttelsen af SMUK-modellen kunne blive brugt i følgende sammenhæng:

  • ”Vurder virksomhedens målgruppe”
  • ”Udvælg en eller flere målgruppe(r) for virksomheden”

Til det sidste eksempel vil man skulle udarbejde en SMUK-model i forbindelse med en hel segmenteringsproces, som leder op til udvælgelsen af målgruppen i sidste ende – efter vurderingen af hvert segment.

Modellens opbygning

Vurderingen af hvert segment er delt op i fire forskellige dele, som hver især udgør deres del af SMUK-udtrykket for modellen, og som indeholder informationer omkring både interne og eksterne elementer for virksomhedens vedkommende.

Størrelse og vækst

I denne del af modellen skal man vurdere hvor stort selve segmentet er, ud fra størrelsen af den købekraft som segmentet har. Hvis man har flere mulige segmenter, vil et segment med højere købekraft automatisk være mere attraktivt end et segment med en lav købekraft. Man skal herudover også vurdere, hvorvidt der kan forekomme vækst indenfor dette segment i de kommende år. Et segment med stigende købekraft gennem de seneste år vil automatisk være mere attraktivt end et som har stået stille i de seneste år.

Muligheder for bearbejdning

Under dette element ser man nærmere på hvorvidt det er muligt at påvirke segment og gennem hvilke distributionskanaler. Dette betyder altså at man skal ind og se nærmere på hvilke medier og hvor mange af det er muligt at påvirke de enkelte segmenter med. Dette betyder så også, at et segment som kun kan nås igennem reklamation i en avis vil være mindre attraktive end dem man kan nå ud til med mange forskellige medietyper. Samme situation gælder for den distributionskanal der føre ud til det enkelte segment.

Udgifter ved bearbejdning

Her skal man ind og vurdere hvor store omkostninger, der forekommer i forbindelse med at nå ud til hvert segment. Her skal man se på, at det til tider er muligt at bearbejde et segment, men det simpelt nok er for dyrt til at det kan betale sig i sidste ende. På denne måde vil segmenter med mange bearbejdningsmuligheder være at foretrække, da man her har flere omkostningsmuligheder at vælge imellem.

Konkurrencesituationen i segmentet

Man bliver også nødt til at se på hvilken konkurrencesituation, der fremkommer ved de forskellige segmenter. Det kan være svært at komme ind på markedet, hvis der i forvejen er et højt konkurrenceniveau, og der sidder store konkurrenter på dette segment i forvejen. Vurderingen af denne konkurrencesituation kunne ske igennem udarbejdelsen af det midterste element i branchemodellen lavet af Porter, samt det element i hans model hvor man ser nærmere på adgangsbarriererne, som man skal tage hensyn til, når man som virksomhed gerne vil indtræde på et nyt marked.

Brug af SMUK-modellen

Når man har gennemgået de fire elementer i modellen for hvert segment, skal disse sammenlignes og herigennem vil man kunne vurdere hvilke(n) af målgrupperne, der er mest attraktiv for virksomheden. Det er vigtigt at huske på, at en virksomhed godt kan satse på flere forskellige målgrupper, og ikke kun en! Man kommer frem til en målgruppe, som virksomheden nu kan lægge en strategi ud fra, gennem analyser af denne målgruppes købsadfærd og købsprocesser, da man nu har vurderet, hvordan man skal ”komme i kontakt” med dem.

Man bliver nødt til som virksomhed også at vurdere, hvilke af de forskellige elementer man lægger mest vægt på i vurderingen. Hvis man som virksomhed lægger mere vægt på, at der måske kommer fremtidig vækst i segmentet frem for de omkostninger, som de i øjeblikket skal af med i henhold til markedsføringen mod segmentet, så vil man vælge det mulige segment med den største vækstrate.

Til sidst skal man huske på, at mange af de ting, man undersøger i denne model, er antagelser om hvordan situationen kan komme til at se ud, da man ikke ved med sikkerhed hvordan, eksempelvis, de forskellige bearbejdningsmuligheder kommer til at forløbe og virke i forhold til det omkostningsniveau, som de optager.

Når man har udvalgt sig et eller flere segmenter, som virksomhedens endelige målgruppe, vil man også kunne udvælge hvilken målgruppestrategi, der vil være mest praktisk for virksomheden at anvende. Målgruppestrategien skal hjælpe virksomheden til at finde ud af, hvordan de skal rette deres markedsføring mod de(n) udvalgte målgrupper. Der vil i følgende afsnit blive gennemgået, hvilke målgruppestrategier virksomheden kan benytte sig af.