Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Bruttomargin

14. december 2007 af bettebirk (Slettet)
Jeg sidder og er ved at lave en regnskabsanalyse, og har beregnet nøgletallet "bruttomargin".
Der står absolut intet i mine bøger om det, så jeg mangler lidt viden om, hvor i regnskabanalysen det passer ind? Er det under kapitaltilpasningsevnen? Hvilket niveau skal den ligge på for at være tilfredsstillende?

Mette..

Brugbart svar (2)

Svar #1
14. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hej Mette

Her er et link til en, der spurgte om noget af det samme for en uge siden:
https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=430876

Mvh

Mads

Brugbart svar (2)

Svar #2
14. december 2007 af madsbs (Slettet)

Og som opfølgning derpå vil jeg mene, at du bare skal tolke det som bruttoavanceprocenten.

Svar #3
14. december 2007 af bettebirk (Slettet)

Det er ikke helt nok desværre.. Jeg ved godt hvordan den beregnes, og har også kigget på det spørgsmål + svar inden jeg spurgte om mit.
Hvor høj skal den være, for at være god?

Brugbart svar (2)

Svar #4
14. december 2007 af Cas_sen (Slettet)

Bettebirk,

Det er fuldstændig umuligt at udtale sig om, når man ikke ved hvilken branche du ser på.

Eksempler på bruttofortjenester i forskellige brancher er er:

Branche 2005
513000 Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer: 12,1%
501009 Autohandel: 16,3%
521100 Supermarkeder, kolonialhandel: 19,6%
523000 Apoteker og materialister: 25,7%
351000 Bygning af skibe og både: 26,3%

Branche 2005
741100 Advokatvirksomhed: 99,4%
741200 Revision og bogføring: 96,4%
610000 Skibsfart: 85,6%
747000 Rengøringsvirksomhed: 84,8%
703009 Ejendomsmæglervirksomhed: 80,1%

Som du ser kan et svar på dit spørgsmål være alt fra 12,1% til 99,4% :-)

Med venlig hilsen
Casper
Virksomhedsøkonomi @ Studieportalen

Brugbart svar (2)

Svar #5
14. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

En lille uddybning:
Den hører under indtjeningsevnen, og man kan som sådan ikke sige, hvornår den er tilfredsstillende (jf. Caspers indlæg). Det kan være, at du måske har tænkt på AG og EKF-nøgletallene, der sammenlignes med markedsrenten, men det kan man ikke med bruttomarginen.

Mvh

Mads

Svar #6
14. december 2007 af bettebirk (Slettet)

Jamen det er jo heller ikke bruttofortjeneste.. :D det er bruttoresultat jeg bruger i min beregning... Er helt forvirret lige nu...
Men det er en IT service virksomhed der hedder Mondo A/S jeg har om... :)

Brugbart svar (2)

Svar #7
14. december 2007 af madsbs (Slettet)

Ok, men hvad et bruttoresultatet så?
Er det før eller efter afskrivning? (dvs. EBITDA eller EBIT)
Eller er det før kapacitetsomkostninger? For så er det bare bruttefortjenesten.
Men det hører i hvert fald under analysen af indtjeningsevnen.

Svar #8
14. december 2007 af bettebirk (Slettet)

Det er efter afskrivninger i min virksomhed, ka jeg se på regnskabsnoterne...

Svar #9
14. december 2007 af bettebirk (Slettet)

Nå, men i hvert fald mange tak for hjælpen.. :) Jeg prøver mig frem.. Så længe jeg har styr på alle de andre nøgletal, kan det ene vel ikke vælte det hele.. :D hehe...

Godnat til jer.. og ckeck lige det her: http://politiken.dk/indland/article445629.ece

Så er os der er igang med det her sq lidt til grin... :S

Brugbart svar (2)

Svar #10
14. december 2007 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Ja, jeg har fundet regnskabet.
For 2006 vil jeg beregne bruttofortjenesten som sådan:
Bruttofortjeneste = bruttoresultat + personaleomkostninger i produktionen + 50% af afskrivningerne = 19.391 + 19.864 + 0,5*3.398 = 40.954

Det mest essentielle er at du får hevet personaleomkostningerne ud af bruttoresultatet og sat dem ned som kapacitetsomkostninger. Derudover har jeg antaget, at 50% af afskrivningerne er lagt i produktionsomkostninger, og 50% er lagt i kapacitetsomkostninger. Du kan selv vælge, hvor stor en procentdel du tror, det er, men 50% er yderst rimeligt. Det er dog ikke det, der rokker meget i din analyse.

Mvh

Mads

Skriv et svar til: Bruttomargin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.