Genetik - Hjælp !

Har du selv nogle forslag til dine spørgsmål, så kan jeg hjælpe dig med dine forslag...

..Jeg har lavet en projekt opgave om det, da jeg gik i niende klasse. Hvis der er noget, du gerne vil vide, må du lige skrive!

**

Når bakterier bliver resistente overfor pencicillinen, så dannes der modstandsdygtige bakterier. Der er to måder bakterier kan blive modstandsdygtige overfor penicillin. Den første måde det er at bakterierne danner enzymer, de binder sig til penicillinen. Penicillinen kan så ikke binde proteiner og bakterierne lever af proteiner, så de overlever!

Hvor er bakterier resistente overfor penicillin?
..Jamen hvis man ikke behandler dem rigtigt så kan bakterier bliver resistente overfor penicillin. Bakterier kan blive resistente på forskellige måder. Hvis man giver folk behnadling i for kort tid, eller hvis man nu har nogle piller f.eks. læggende i skabet og man ikke får fat i lægen, også tager man to eller tre piller, så bliver de resistente for så bliver de ikke rigtigt slået ihjel. Når man starter med en kur, så er det meget vigtigt at man fuldfører det. Det er derfor vi siger at man må heltst ikke tage et par stykker hist og pisk for det gør nemlig at de bliver resistente, de bliver også resistente ved at de, altså noget man kalder mutere det vil sige at de kan forandre sig og det kan også give resistens! Hvis man bruger noget som er unødvendigt skrapt så kan det også give resistens......

Tilbage til dit spørgsmål;


Lige siden mennesket begyndte at holde dyr og dyrke jorden, har man forsøgt at påvirke og forme sine omgivelser. Historien er fyldt med eksempler på hvordan mennesket har taget dyr og planter til sig, og igennem mange år ændret dem gradvist, så de kom til at passe endnu bedre til vores behov. Denne proces er bedre kendt under navnet forædling.

Et godt eksempel på forædling er f.eks. kornsorter. Her har mennesket igennem mange generationer arbejdet på, at få hvert aks til at indeholde flere korn. Dette har betydet at kron sorterne gradvist er blevet lavere og lavere da kornet da kan bærer mere uden at vælte. Hvis man f.eks. ser på malerier af kornhøst, tilbage i tiden, vil man ofte se, at kornet er afbilledet som værende ligeså høje som menneskene selv. Dette skyldes ikke en fejl eller fordi menneskene var meget kortere, da kornet var højere den gang. Forædling foregår i princippet på den måde, at man efter hver korn generation vælger de korn frø ud, der kommer tættest på de egenskaber man ønsker sig dvs. lav strå højde og flere frø. Ved at udføre denne selektion kan man på ganske få år, set i et evolutionsmæssigt perspektiv, ændre på planten markant, hvilket har betydet at korn har fået forøget sit kromosom tal betragteligt. Et andet godt eksempel på dette er majs planten – som har sine aner helt tilbage til inka indianerne. Den originale majs plante var en bælg plante, der smed sine 4 til 5 frø når de var modne. Menneskets årevise forædling har bevirket at planten på 2000 år markant har skiftet udseende, til det som vi kender i dag. At mennesket piller ved sine omgivelsers arvemateriale er derfor ikke noget nyt! I dag har vi fundet et endnu mere kraftfuldt værktøj til at pille ved naturen, nemlig gensplejsning, men resultatet er i princippet det samme bare lidt hurtigere.

Gensplejsning går i princippet ud på, at modificere en organismes arvemateriale ved enten at tilføje eller fjerne gener. Denne teknologi tog for alvor fart da man i 70’erne opdagede nogle enzymer, kaldt restriktionsenzymer, der kan klippe DNA over ved forskellige base kombinationer. Dette gjorde det muligt, at klippe et gen ud fra en organisme og sætte det ind i en anden.

Genterapi
Genterapi går i sin enkelhed ud på, at erstatte gener der giver en bestemt sygdom med et rask i et levende menneske. Dette er ikke helt nemt fordi, der ikke er tale om en enkel celle genet skal erstattes i men om flere millioner i en levende person. Man arbejder her med, at anvende virus til at overføre det nye gen. Indtil videre har det været meget få sygdomme man på denne måde har kunnet helbrede.
Diskutere
Genteknologi har mange samfundsmæssige anvendelser og muligheder, og har lige fra den spæde start i 1950’erne medført megen debat verden over. En debat, som ikke kun præges af videnskabsmænds udtalelser, men også af andre grupperinger i samfundet som ikke nødvendigvis har den samme videnskabelige indsigt. Religiøse grupper mener, at man ikke bør spille gud, økologer frygter en naturkatastrofe hvis farlige gensplejsede bakterier, planter og dyr slipper ud i naturen, og andre er igen bange for kloner og gensplejsede mennesker skaber en fagre ny verden af uhyrlige dimensioner, som man kun har set lige i sciensfiction film som Jurrasic Park og Blade Runner. Forskerne hævder derimod, at det de blot gør det samme, som mennesket har gjort i århundrede overfor planter og dyr, blot hurtigere. Ikke desto mindre er alle disse diskussioner relevante at tage i en demokratisk verden. I det følgende skitseres et antal diskussioner der har tegnet debatten i de sidste par år.