Almen studieforberedelse (AT)

Tværfaglig nok?

26. februar 2008 af Avav (Slettet)
Hej
Jeg sidder, som mange andre, og skriver AT og er stort set færdig. Mit problem er nu, om jeg er tværfaglig nok.
Af vores AT-vejleder fik vi at vide, at kun et af fagene behøves at optræde i redegørelsen, men at alle skulle optræde i analyse såvel som vurdering/diskussion.
Har I fået samme info?
Jeg kan gerne lægge min problemformulering, så I evt. kan kommentere på, hvordan jeg kan garantere, at den er tværfaglig.

Tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. februar 2008 af MiaMette (Slettet)

Jep, bare sæt den ind.

Svar #2
26. februar 2008 af Avav (Slettet)

Sådan!

Al Gore fik i 2007 tildelt Nobels Fredspris for sit arbejde mod global opvarmning og er også en af de førende talere for Kyoto-aftalen. Samtidig mener Bjørn Lomborg, at den globale opvarmning ikke er en stor trussel og, at Kyoto-aftalens er en dårlig investering.
Jeg vil med denne opgave undersøge om Al Gores forudsigelse, der kommer til udtryk i An Inconvenient Truth, om den globale opvarmning og drivhuseffekten er rimelig.
Det vil jeg gøre, idet jeg først redegør for hvad drivhuseffekten er og hvordan drivhusgasser fungerer. Herefter vil jeg analysere Al Gores holdninger med henblik på at finde ud af, om hans arbejde er videnskabeligt. Jeg vil desuden arbejde med Bjørn Lomborgs Køl af. Jeg vil sætte Al Gores meninger op imod Bjørn Lomborgs og diskutere hvem af de to, der bedst argumenterer for sine holdninger. Til slut vil jeg vurdere om Al Gores foredrag er troværdigt.

Jeg skriver i øvrigt i fagene kemi og dansk.

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. februar 2008 af Occulta (Slettet)

Jeg vil mene, at du her kommer med en opgaveformulering - eller en sammenskrivning af synopsens problemstillinger. Men altså ikke en egentlig problemformulering, der kort og klart fortæller, hvad der er PROBLEMET, du vil søge at afklare gennem dit arbejde.

Du kunne sætte overskriften "Problemstillinger" på dette afsnit - og så INDEN det have selve problemformuleringen som en "one-liner". Ét overordnet spørgsmål - det, din konklusion også skal svare på.

Men nu til det, du egentlig spurgte om - er den tværfaglig nok? Ja, det synes jeg. Jeg ville måske ikke formulere det som et spørgsmål om, hvem der "bedst" argumenterer for sin holdning, men snarere som et undersøgende og vurderende "hvordan argumenteres der".

I sidste linje skriver du "Al Gores foredrag" - var det et foredrag?

Svar #4
26. februar 2008 af Avav (Slettet)

Ja, har du set filmen?
Filmen omhandler Al Gores foredrag, men den kommer også ind på nogle episoder fra hans eget liv. F.eks. da han tabte valget til Bush. Som så sættes lidt ind i sammenhængen.

Tak for din respons.
Jeg har svært ved at komme op på den one-liner.
Hvis du har idéer, er du velkommen til at lufte dem :)

Tak

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. februar 2008 af Occulta (Slettet)

Hvad med:
"Er global opvarmning en reel trussel, eller er der blot tale om argumentationskneb?"

Svar #6
27. februar 2008 af Avav (Slettet)

Tak.
Den lyder fornuftig, så jeg overvejer den lige.

Skriv et svar til: Tværfaglig nok?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.