Dansk terminsprøve.

Hej.
Til skriftlig eksamen får i udleveret hæfte 1 kl 9.00 derefter har din gruppe 1½ time til at læse teksterne og diskutere hvad de handler om. Kl 10.30 får du så udleveret hæfte 2. Så skal du læse tesksterne og vælge hvilken genre du vil skrive i. Skriveprocessen er fra kl 10.30 til kl.

I opgave 1 skal du lavet et analysernde oplæg til en Hf klasse der handler om forholdet mellem fiktion og fakta.

Det kommende afsnit er min egen opgave, den er nemlig endnu ikke blevet uploadet på studie portalens side, men er på vej. Jeg fik 7 (ny skala) for opgaven. Det er nogle fejl i opgaven, men så kan du få noget inspiration.Og det kan måske hjælpe dig.
Kopiere IKKE opgaven !
Carina Hasnsen.


Journalistikkens lyrik


Fiktion og fakta i journalistik, er umiddelbart en uforenelig størrelse, men i løbet af det 20 århundrede spirede en ny journalistisk gren frem, denne hed New Journalism. Hvad det indebærer, vil jeg se nærmere på i det følgende afsnit, samt analysere Johannes V. Jensens artikel: Verdens-Udstillingens Ofre, som er et glimrende eksempel på den nye genre. Jeg vil sammenligne J.V. Jensens artikel med, Hemingways artikel: En ny slags krig. Afslutningsvis jeg vil vurdere Jensens mulige grund til at sætte pen til papir.

Hvad er Traditionel journalistik og New Journalism?
Vi møder hver dag den traditionelle journalistik, i medierne og aviser, det er P1´s nyhedsudsendelser, eller interviews, det er nyhederne på forsiderne af landets mange aviser. Mikkel Hvid beskriver i sin artikel: Fiktion, fakta og fortællinger at traditionel journalistik hovedsageligt består af to elementer som er fakta og baggrund. Fakta er den konkrete viden skribenten videregiver til læseren, som har hold i virkeligheden og som måske åbner læserens øjne for nye oplysninger. Baggrunden består i at underbygge hele historien og besvare læserens hv-spørgsmål. Altså består den traditionelle journalistik kun af disse to elementer.
I løbet af det tyvende århundrede kom der så dét vi kalder New Journalism, det har et tredje element i sig, ud over fakta og baggrund, det er handling. Handling som vi kender det stammer fra skønlitteraturens verden, og det er handlingen der holder os som læsere ved ilden og binder teksten sammen til en helhed. New Journalism blev i datiden betegnet som en særlig form for journalistik, en oplevelses-journalistik, der havde en mere utydelig overgang mellem fiktion og fakta, pga. de mange litterære virkemidler. Ud af New Journalism kom der en ny måde at skrive reportager og feature på. Det udmønter sig på en sådan måde at der kan opstå fiktion, ved hjælp af de litterære virkemidler. Umiddelbart er der ikke noget der hedder fiktion i journalistik, og slet ikke i traditionel journalistik. Men med de litterære virkemidler kan skribenten lave fiktion, som mere ligner de fortællinger vi møder i skønlitteraturens verden, og af den vej fange læserens opmærksomhed på en ny måde end tidligere. Skribenten kan samtidigt farve artiklen, så den går i en bestemt retning eller give skribentens egen holdning til kende.


For at gøre en kort historie lang
Johannes V. Jensen skrev en artikel til Social-Demokraten d. 25. april 1900, artiklen hed Verdens- Udstillings Ofre. Grunden til at denne er en spændende artikel er, at han er en af dem der har været med fra starten, artiklen vi skal se nærmere på kalder jeg en overgang mellem traditionel journalistik og New Journalism. Hvorfor, kig med her: Starten af Jensens artikel, med under rubrikken: En Hverdagsbegivenhed, starter i jeg person, hvor han fortæller læseren, at han har læst en notits, over en tilfældig mands død, den fyldte kun en halv snes linjer, i en fransk avis, det sammenligner jeg med en nekrolog, sådan en har helt og holdent rod i den traditionelle journalistiske genre. I en nekrolog er det ofte kun personens navn, erhverv, og efterladte der er nævnt, altså en meget kort beskrivelse. Det er den traditionelle journalistiske genre der er repræsenteret derved. Derefter går Jensen i gang med at skabe fiktion, det gør han ved at bruge en alvidende fortæller, der er kendetegnet ved at, det er muligt at bruge forfatterkommentar hvilket J.V. Jensen også benytter sig af: Det er den slags nyheder der altid står nogle af i en Avis; de indbringer Reporteren et Par Kroner, de læses af gamle Fruentimmer, af Folk, der har været syge, af ensomme, der lider af Trang til Sindsbevægelse . Egentlig kan Jensen ikke vide om det er den slags mennesker, han omtaler, der læser de notitser, og med støtte fra negationerne i ordvalget bliver det til hans mening, hans foragt der kommer frem, altså en forfatterkommentar. Herefter er det ved hjælp af indre og ydre synsvinkel at Jensen beskriver den afdøde for os, men den indre synsvinkel er noget Jensen må gætte sig til da han ikke er i stand til at være inden i hovedet på andre mennesker. Med brugen af indre og ydre synsvinkel skaber han også en identifikation med den af døde for læseren.
Et andet litterært træk Jensen gør brug af flere steder er sammenligninger: …paris vokse under sig, svulme ud i Vidden, eller : da svulmer Byen gradvist udenom ham . Dette virkemiddel er med til at skabe billeder, så læseren bedre kan se situationen for sig. Der er også kontraster i teksten, en pudsig lille en, der står i kontrast, til starten som er murerens tragiske død, er: han gør sig ingen Tanker.. Dette underbygger at det er fiktion og ikke fakta, da døde mennesker ikke kan fortælle hvad de tænkte. Jensen bruger også kontrasten og gentagelsen til at gøre murerens fald i døden mere dramatisk og langtrukken: Stødet kommer! Tænker han, stødet kommer, stødet kommer, stødet kommer .
J.V. Jensen laver en malerisk og udførlig beskrivelse af sammenstødet med jorden efter faldet, som er præget af et dynamisk ordvalg der giver os et indtryk af at det går hurtigt, samtidig med den udførlige beskrivelse virker slowmotion-agtig, det gør at man ser det tydeligt for sig, og næsten kan høre lyden. Hvorefter han laver en smuk metafor for den sorg der måtte ramme hans efterladte og verden: Solen og Himlen, sønderbrødes for den ene .
Johannes V. Jensen har herved præsteret at skabe en reportage, ud fra en meget kort, men traditionel, notits i en avis, og derfor kalder jeg det en overgang til New Journalism.

Et godt eksempel der ligger lige for at tage med her er Ernest Hemingways artikel: En ny slags krig. Han beskriver levende og malende den spanske borgerkrig. Han gør brug af mange af de samme litterære virkemidler som vores J. V. Jensen. Hemingways sprog er så levende og indlevelses-rigt, pga. hans massive brug af billedsproget: …ligger der en bunke murbrokker, knust beton og opkastet jord og en enkelt død mand. og hans gentagende brug af sansesprog; rong, karong, rong . De to artikler ligner hinanden meget, og ligger endda i samme genre, men alligevel er der forskelle. Man kan nemlig ikke umiddelbart finde nyheden i Hemingways reportage. Det er notitsen i Jensens, og den kommer som bekendt i starten, i Hemingways kommer den hen af vejen, man skal selv flette den ud af den billedrige fortælling. Altså er Hemingway med pennen, helt ovre i New Journalism, men med fødderne gør han stadig fodarbejdet, på den måde at han er ude i marken, hører folket og føler det på egen krop.

Reportagen: Et talerør
Johannes V. Jensen, bruger de litterære virkemidler til at tage os med på en rejse, hvor han malende beskriver alt op til og lidt efter murerens fald i døden. Han har skabt en lang reportage ud fra en lille notits på få linjer, skønt han formodentligt ikke har været ude i marken eller lavet interview med manden, i modsætning til Hemingway. Han giver os en på opleveren, ikke kun med murerens historie, men også den historie der ligger nedenunder, den der formentlig har fået Jensen til at skrive historien. Nemlig den voksende teknologi, som nok har været en smule tankevækkende for en ung Johannes på 27, fra Himmerland. Denne teknologi er jo heller ikke god, når man af politisk holdning som en god socialdemokrat kæmper for den lille mand på gulvet. Men ikke desto mindre får han via denne reportage belyst sine egne betænkeligheder ved teknologien og dets mere eller mindre betydningsfulde ofre.