Dansk
Littærere træk ved romantikken
16. april 2008 af
ipsens (Slettet)
Som beskrevet, nogen der hra nogen litteære træk fra romantikken?
Svar #1
16. april 2008 af danielruhmann (Slettet)
Se om du kan bruge dette:
ROMANTIKKEN (1800-1870)
Dansk guldalder 1803-1807 – højromantikken personificeret ved Adam Oehlenschläger
Heinrich Steffens
Studerede som en af de første i Danmark elektricitet. Selve idéen om elektriciteten i naturen fik Steffens til at tænke, at naturen var gennemstrømmet af ånd – den ansås for at være en bevægende kraft bag naturens udvikling. Han var altså naturvidenskabsmand, men som H.C. Ørsted så han en forbindelse mellem naturvidenskaben (specielt magnetismen) og samtlige eksistens- og udviklingsformer (filosofi og biologi). Heraf opstod én organisk naturteori: at alt i verden er bygget op af modsætninger, som tilsammen udgør Verdensaltet – ét hele.
I ”Indledning til philosofiske Forelæsninger” stiller han krav om en videnskab ”i hvilken det Enkelte faar sin Betydning blot ved sin Forbindelse med det Heele, og ved sin umiddelbare Existenz i Totaliteten.” Der er tale om en såkaldt organisk naturfølelse.
Grundtanken er, at en ordnende ånd skjuler sig bag verdens tilsyneladende tilfældigheder. Alt – planter, dyr, menneskehedens historie, kunsten og geniet – forbindes i ”en uendelig Sammenhæng”
Steffens fik ry for at være ”forskregen Atheist og Gudsbespotter”
Oehlenschläger:
Naturromantisk digter. Overværede Steffens indledningsforelæsning og var stærkt påvirket af Heinrich Steffens’ naturfilosofi. Skrev Guldhornene umiddelbart herefter (Oehlenschläger havde allerede forud for mødet med Steffens aftalt at udgive en digtsamling med en forlægger).
Guldhornene:
Guldhornene – nationalklenodier, hvoraf den ene har landets ældste runeindskrift – blev i 1802 sjålet og omsmeltet af en københavnsk guldsmed. Tabet af guldhornene digtede O. om til en myte om guldhornene som et tegn fra guderne – og dermed som et tegn fra en tid, hvor himlen var på jorden og verden udgjorde en harmonisk enhed. I digtet anråber en søgende, men splittet menneskehed om sådan et tegn, men da den får tegnet udløser den materiel guldtørst. I naturen skaber han billeder af enhed i naturen – en be-åndet natur. Men menneskene er selvvalgt uden for denne enhed, idet de er optaget af de forkerte ting: penge, de ”raver i blinde”, er nysgerrige, samlere.
Med andre ord: O. angriber det borgerlige samfund (som han i høj grad selv var en del af).
Modtagelsen
Digte 1803 blev ikke stormende modtaget af datidens kritikere. Grundtvig skrev om den, at digtsamlingen kun ænsedes af faa og yndedes af færre.”
Drejers klub
I Drejers klub samledes datidens litterære ånder og betydeligste embedsmænd. Her mødtes alle i borgerskabet med navn, betydning og indflydelse. I starten – dvs. i 1780’erne - diskuterede medlemmerne politik, men efter omslaget i Frankrig i 1793 udviklede klubben sig væk fra politiske og litterære formål til mere og mere at blive en selskabelig forening.
Indskrænkelsen af trykkefriheden i Danmark og udvisningen af P.A. Heiberg gjorde embedsmændene tilbageholdende med at ytre sig politisk.
Taler, hyldestsange og drikkeviser blev det, man mødtes om i stedet for samfundsdebat. De borgere, der før følte sig forbundet med frihed, lighed og broderskab, gled over i mere og mere nostalgiske former for samvær. Hvor klubben - sammen med andre klubber – i oplysningstiden var en vigtig faktor i borgernes selvorganisering, blev den mere og mere indadvendt.
I dette miljø dukker O. op som en af de nye, unge digtere. Han ender med at melde sig ud af Drejers klub, fordi han ikke føler sig fuldt forstået.
_________________________
Romantikken 1800 –70
Negative træk i den historiske udvikling
1801 Slaget på Reden ved København. Englænderne vinder
1807 Englænderne bomber København og tager derefter den danske flåde
1813 Danmark går bankerot
1814 Danmark mister Norge (del af Danmark siden 1380)
1813 – 30 Alvorlig økonomisk krise i Danmark
1848 – 50 Treårskrigen mellem Slesvig-Holsten og kongeriget Danmark. Kongeriget vinder
1864 Krig mellem Damark og Tyskland. Danmark taber, og grænsen flyttes fra Holstens sydgrænse ved Altona til Kongeåen i Jylland. (Danmarks areal formindskes med 33%, og befolkningstallet ændres fra 2,5 mill. til 1,7 mill.)
Guldalderen i kunsten
Mange kunstnere sendes på statsligt betalte studieophold til udlandet
N. F. S. Grundtvig
H. C. Andersen
Søren Kierkegaard
Bertel Thorvaldsen (billedhugger)
C. W. Eckersberg (maler)
J. Th. Lundbye (maler)
Wilhelm Marstrand (maler)
ROMANTIKKEN (1800-1870)
Dansk guldalder 1803-1807 – højromantikken personificeret ved Adam Oehlenschläger
Heinrich Steffens
Studerede som en af de første i Danmark elektricitet. Selve idéen om elektriciteten i naturen fik Steffens til at tænke, at naturen var gennemstrømmet af ånd – den ansås for at være en bevægende kraft bag naturens udvikling. Han var altså naturvidenskabsmand, men som H.C. Ørsted så han en forbindelse mellem naturvidenskaben (specielt magnetismen) og samtlige eksistens- og udviklingsformer (filosofi og biologi). Heraf opstod én organisk naturteori: at alt i verden er bygget op af modsætninger, som tilsammen udgør Verdensaltet – ét hele.
I ”Indledning til philosofiske Forelæsninger” stiller han krav om en videnskab ”i hvilken det Enkelte faar sin Betydning blot ved sin Forbindelse med det Heele, og ved sin umiddelbare Existenz i Totaliteten.” Der er tale om en såkaldt organisk naturfølelse.
Grundtanken er, at en ordnende ånd skjuler sig bag verdens tilsyneladende tilfældigheder. Alt – planter, dyr, menneskehedens historie, kunsten og geniet – forbindes i ”en uendelig Sammenhæng”
Steffens fik ry for at være ”forskregen Atheist og Gudsbespotter”
Oehlenschläger:
Naturromantisk digter. Overværede Steffens indledningsforelæsning og var stærkt påvirket af Heinrich Steffens’ naturfilosofi. Skrev Guldhornene umiddelbart herefter (Oehlenschläger havde allerede forud for mødet med Steffens aftalt at udgive en digtsamling med en forlægger).
Guldhornene:
Guldhornene – nationalklenodier, hvoraf den ene har landets ældste runeindskrift – blev i 1802 sjålet og omsmeltet af en københavnsk guldsmed. Tabet af guldhornene digtede O. om til en myte om guldhornene som et tegn fra guderne – og dermed som et tegn fra en tid, hvor himlen var på jorden og verden udgjorde en harmonisk enhed. I digtet anråber en søgende, men splittet menneskehed om sådan et tegn, men da den får tegnet udløser den materiel guldtørst. I naturen skaber han billeder af enhed i naturen – en be-åndet natur. Men menneskene er selvvalgt uden for denne enhed, idet de er optaget af de forkerte ting: penge, de ”raver i blinde”, er nysgerrige, samlere.
Med andre ord: O. angriber det borgerlige samfund (som han i høj grad selv var en del af).
Modtagelsen
Digte 1803 blev ikke stormende modtaget af datidens kritikere. Grundtvig skrev om den, at digtsamlingen kun ænsedes af faa og yndedes af færre.”
Drejers klub
I Drejers klub samledes datidens litterære ånder og betydeligste embedsmænd. Her mødtes alle i borgerskabet med navn, betydning og indflydelse. I starten – dvs. i 1780’erne - diskuterede medlemmerne politik, men efter omslaget i Frankrig i 1793 udviklede klubben sig væk fra politiske og litterære formål til mere og mere at blive en selskabelig forening.
Indskrænkelsen af trykkefriheden i Danmark og udvisningen af P.A. Heiberg gjorde embedsmændene tilbageholdende med at ytre sig politisk.
Taler, hyldestsange og drikkeviser blev det, man mødtes om i stedet for samfundsdebat. De borgere, der før følte sig forbundet med frihed, lighed og broderskab, gled over i mere og mere nostalgiske former for samvær. Hvor klubben - sammen med andre klubber – i oplysningstiden var en vigtig faktor i borgernes selvorganisering, blev den mere og mere indadvendt.
I dette miljø dukker O. op som en af de nye, unge digtere. Han ender med at melde sig ud af Drejers klub, fordi han ikke føler sig fuldt forstået.
_________________________
Romantikken 1800 –70
Negative træk i den historiske udvikling
1801 Slaget på Reden ved København. Englænderne vinder
1807 Englænderne bomber København og tager derefter den danske flåde
1813 Danmark går bankerot
1814 Danmark mister Norge (del af Danmark siden 1380)
1813 – 30 Alvorlig økonomisk krise i Danmark
1848 – 50 Treårskrigen mellem Slesvig-Holsten og kongeriget Danmark. Kongeriget vinder
1864 Krig mellem Damark og Tyskland. Danmark taber, og grænsen flyttes fra Holstens sydgrænse ved Altona til Kongeåen i Jylland. (Danmarks areal formindskes med 33%, og befolkningstallet ændres fra 2,5 mill. til 1,7 mill.)
Guldalderen i kunsten
Mange kunstnere sendes på statsligt betalte studieophold til udlandet
N. F. S. Grundtvig
H. C. Andersen
Søren Kierkegaard
Bertel Thorvaldsen (billedhugger)
C. W. Eckersberg (maler)
J. Th. Lundbye (maler)
Wilhelm Marstrand (maler)
Skriv et svar til: Littærere træk ved romantikken
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.