Topskat - Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Brugbart svar (1)

Svar #1
13. maj 2008 af Jean

>Helt ganske kort; hvad betyder bundskat, mellemskat og topskat ?

Du kan kigge her:

http://unge.skat.dk/Svaere_ord.asp

>Hvad ville der ske hvis man lettede topskatten? Fx?

Der kunne ske flere ting:

1) Folk der i forvejen arbejder meget vil arbejde mere, da de tjener mere på den sidste tjente krone (marginalskat)

2) Folk der i forvejen arbejder meget vil arbejde mindre, da de lettere kommer til at tjene "nok" penge.

Svar #2
13. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

Vil top skatten gavne de rige?

Brugbart svar (1)

Svar #3
13. maj 2008 af (Studerende) (Slettet)

Jeg vil nu ikke sige at det gavner noget, men modsat at mennesker der betaler topskat mister arbejsdlysten, mindre velfærd osv..

Men for nogen rige mennesker i Danmark gør det ingen foreskel da de i forevejen har mange penge..

Svar #4
13. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

Regeringen ville ellers lette topskatten - hvorfor ville de gøre det?
Troede det ville gavne de rige..

Brugbart svar (1)

Svar #5
13. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

#4 Ja, at lette topskatten vil gavne de rige. Hvis dem i gode jobs skal betale mindre i skat af deres lønninger, er der en stor chance for, at de vil arbejde noget mere, da det nu kan betale sig. Det skulle gerne sætte gang i en positiv økonomi for DK.
Problemet ved at lette topskatten er, at uligheden i landet vil blive størrere, da de rige nu tjener endnu flere penge i forhold til de lavtlønnede.

Brugbart svar (1)

Svar #6
13. maj 2008 af (Studerende) (Slettet)

Hov, misforstod spørgsmålet. Besvarede kun på baggrund af #2.

Brugbart svar (1)

Svar #7
13. maj 2008 af emul0c

Synes det er forkert at bruge udtrykket "rige", om folk som betaler topskat. Man betaler topskat allerede ved en løn på ca. 28.000,- om måneden - Det er ca. 40% af befolkningen, eller næsten hver anden, som betaler topskat. Derfor er det nok ikke helt korrekt at bruge ordet "rig". Selvfølgelig er der ingen ting der definere rig, men man må gå ud fra, at rig er hvis man tjener væsentligt mere, end gennemsnittet. Dette ligger tæt på gennemsnittet.

Så lige for at informere om hvad topskat er til #0. Topskat er noget ekstra man betaler ud over den almindelige skat. Hvis man f.eks. tjener 30.000,- om måneden (vi antager lige at man ikke har noget fradrag), så betaler man "normal"-skat af de første (ca.) 28.000,- (omkring 40% i skat), af de sidste 2.000,- betaler man så topskat, som er 15% lagt oven i de ca. 40% altså ca. 55% i skat. Derudover kommer selvfølgelig arbejdsmarkedsbidrag osv. men det er noget man ikke kan slippe for, uanset hvor gammel man er eller hvor meget man tjener.

Svar #8
13. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

#7 Kan godt lide dit regnestykke.
Hvordan ville de fx se ud med bundskat og mellemskat?

Brugbart svar (1)

Svar #9
13. maj 2008 af emul0c

http://da.wikipedia.org/wiki/Amtsskat

I ovenstående link, kan du se hvor grænserne går for de forskellige type skatter - så kan du selv regne det ud. Bare på samme måde som jeg har gjort. Man starter selvfølgelig nedefra, først regner du ud, hvor meget af de f.eks. 30.000,- der skal betales bundskat af, så mellemskat og til sidst topskat.

Svar #10
13. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

Hvilke fordele er der ved at lette skatterne, hvis man ser på det ud fra velfærdsdebatten??
Venstre sagde jo skattelettelser, men hvorfor gjorde SD ikke?

Brugbart svar (1)

Svar #11
13. maj 2008 af Peden (Slettet)

#10:
Der er mange facetter i sagen. Blandt andet noget rent økonomisk om det jævnfør de samfundsøkonomiske modeller vil give mening at føre expansion eller stram finanspolitik.

Rent taktisk gjorde SD det ikke da deres kernegruppe ikke tjener topskat, og hvis de gør betaler de ikke en ret stor procentdel af deres samlede løn i topskat. Politikere generelt har det jo også med at antage at lige meget hvad de gør rent skatte og afgiftsmæssigt så har det ingen effekt på folks handlemåder. Man hører tit at hvis der indføres en afgift på det og det, så vil det føre til X kroner flere i kassen. Men det er kun såfremt ingen ændrer deres handlemåde.

Brugbart svar (1)

Svar #12
13. maj 2008 af Jean

#11.

>Rent taktisk gjorde SD det ikke da deres kernegruppe ikke tjener topskat, og hvis de gør betaler de ikke en ret stor procentdel af deres samlede løn i topskat.

Forhåbentlig ligger der også andre motiver bag. F.eks. sociale ideolgier om omfordeling i samfundet...

Brugbart svar (1)

Svar #13
13. maj 2008 af emul0c

Altså der er jo både fordele og ulemper ved det. En major ulempe er, at hvor skal man finde de ekstra penge, som de giver i skattelettelser. Eller sagt på en anden måde, hvis de giver de skattelettelser, så kommer de til at mangle nogle penge i statskassen, som de så må lade være med at bruge på nogle andre ting, f.eks. sygehusvæsen.

Ved en skattelettelse på topskatten kan der ske en af følgende tre ting. Eller de kan selvfølgelig altid kombineres, men overordnet set:

- Folk der tjener mange penge og betaler topskat vil arbejde mindre og stadig få nogenlunde det samme udbetalt.
- Folk der tjener mange penge og betaler topskat vil arbejde mere og tjene endnu mere, da de marginalt set betaler mindre af sidst tjente krone i skat.
- Folk ændre ikke vane.

Det kommer an på hvor stor substitutionseffekten eller indkomsteffekten er. En skattelettelse vil være det samme som en lønstigning. Man kan se arbejde som en udbudskurve, (som i udbud og efterspørgsel), en arbejdsudbudskurve kan så være bagudbøjet ved at givent punkt, og altså ikke blot en konstant stigning.
En højere løn betyder, at det bliver dyrere at tage fritid. Derfor trækker substitutionseffekten i retning af, at en person ønsker at arbejde mere. Men, når lønnen vokser, bliver personen også rigere, og når man bliver rigere ønsker man mere fritid. Det betyder, at der er to modsat rettede effekter af en stigning i lønnen. En substitutionseffekt, der trækker i retning af, at personen vil arbejde mere, og en indkomsteffekt, der trækker i retning af, at personen vil arbejde mindre. En bagudbøjet arbejdsudbudskurve betyder blot, at indkomsteffekten er dominerende.

Så det kan ikke umiddelbart afgøres, hvordan folk vil reagere, det kommer an på folks præferencer. Man håber jo på, at folk vil arbejde mere, da vi har mangel på arbejdskraft - men det er ingen garanti, det kan også have den modsatte effekt..

Brugbart svar (1)

Svar #14
13. maj 2008 af klotte (Slettet)

En enkelt overvejelse når det gælder nationaløkonomi er det lidt dumt at overveje hvad man selv tjener.
Hvem er "de rige" i Danmark ????? ( os alle sammen ?)

Hvis dem der tjener mest flytter i skattely i et andet land kommer penge ikke i statskassen.
Når flere bliver rigere og mobiliteten størrer - må man sikrer at dem der bliver tilbage i landet ikke allesammen er på overførselsindkomst( f.eks SU)
Bare lige en overvejelse.

Brugbart svar (1)

Svar #15
13. maj 2008 af The Master (Slettet)

fjern dog den inhumane topskat! det er uretfærdig, at dem (de målrettede arbejdere) som skaber velfærdstaten (uden dem ville velfærdstaten slet ikke findes, hvilket er indlysende) skal straffes med mere skat.

Svar #16
14. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

Selvfølgelig kan man ikke fjerne topskatten. Jeg synes faktisk kun at det er fair, at dem som tjener mange penge betaler lidt mere til velfærdssamfundet end andre. Ellers ville vi jo ikke have det gode velfærdssamfund som vi har i dag!:)
Er I ikke enige??

Brugbart svar (1)

Svar #17
14. maj 2008 af Peden (Slettet)

#16:
Nej.

Dem der tjener mest betaler også mest selvom topskatten bliver fjernet. Sådan fungerer procenter :)

Svar #18
14. maj 2008 af sukkerknald (Slettet)

Undskyld vil du uddybe det bare lidt? Jeg vil vædde med, at det du siger er rigtigt, men jeg skal bare lige forstå det rigtigt!

Brugbart svar (1)

Svar #19
14. maj 2008 af Peden (Slettet)

Ok, vi tager to personer i to cases. Vi kan kalde dem Adam og Bjarne.

Lønnen for hhv. Adam og Bjarne er den samme i case 1 og case 2, vi varierer bare skattesatsen: (jeg har forsimplet regler lidt ved at udlade at inddrage fradrag, samt kraftigt forenklet satserne etc.)

Adams løn pr. år: 240.000kr
Bjarnes løn pr. år: 480.00kr

Case 1: (Hvor der findes mellemskat og topskat)

Adam:
Mellemskat af løn optil 280.000 kroner = 50% = 120.000 kroner
Topskat af løn over 280.000 kroner = 70% = 0 kroner
Samlet skattebetaling: 120.000 kroner

Bjarne:
Mellemskat af løn optil 280.000 kroner = 50% = 140.000 kroner
Topskat af løn over 280.000 kroner = 70% = 196.000 kroner
Samlet skattebetaling: 336.000 kroner

Case 2: (Hvor der kun findes mellemskat)
Adam:
Mellemskat af løn = 50% = 120.000 kroner
Samlet skattebetaling: 120.000 kroner

Bjarne:
Mellemskat af løn = 50% = 240.000 kroner
Samlet skattebetaling: 240.000 kroner

I begge tilfælde betaler Bjarne langt langt mere skat end Adam. Hvis, vi havde raffineret modellen og inkluderet et bundfradrag ville han tilmed have betalt mere endnu. Jeg er klar over at der er en masse raffinerede ting ved skatten vi ikke har med, men rationalet er klart: Selvom vi ikke har en progressiv skat betaler dem der tjener mest stadig mest. De bredeste skuldre bærer stadig de tungeste byrder.

Brugbart svar (1)

Svar #20
14. maj 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Enig med Peden, og det er endvidere bemærkelsesværdig, at selvom Bjarne "kun" tjener det dobbelte af Adam, betaler han næsten 3 gange så meget i skat, under case 1, som i Pedens eksempel illustrerer den nuværende beskatningsmodel, og altså ikke blot tilsvarende det dobbelte i skat (som er tilfældet i case 2)