AT-Eksamen!

mener du selve talepapiret eller bare en oversigt over, i hvilken rækkefølge man vil ind på de forskellige ting?(:

jeg fik 12, da jeg var oppe(så har nok gjort det rigtigt), så kan da lige svare på dine sidste spørgsmål:

jeg startede med en kort indledning, fortalte hvorfor mit emne er akutelt(hvis det er det), læste problemformulering op, og så er du jo igang.

jeg nåede aldrig alt det, jeg havde planlagt, men jeg havde planlagt at slutte med noget, jeg havde undret mig over - noget, der kunne diskuteres (noget, der var "forkert" i mit tilfælde)

jeg kom ind på metoder på den måde, at jeg først forklarede, hvad fakulteterne indebar - fx humaniora med det tænkende væsen i centrum, kommunikerer via symboler og tekst og så ellers fortælle, hvordan netop det passede med faget, og hvordan jeg havde brugt den på en tekst, en undersøgelse osv.

håber, det kunne bruges(:

Vi har fået denne på min skole:

-Indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er godt for sammenhængen i fremlæggelsen, hvis du præsenterer undersøgelsens hovedresultater i denne første fase.

-En punktopstilling med hoved- og underpunkter om problemstillinger fra synopsen, der forklares og uddybes ved eksamen. Undgå at skrive i helsætninger - det vil have karakter af skriftsprog og kan let forlede til oplæsning.

-En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet.

-En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give.

-En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes / perspektiveres i lyset af det nye stof der er kommet til.

-En kobling til elementer fra studierapporten

Den er vist nok hentet herinde et sted?!

Tusind tak for svarerne!
Vil gerne have flere:)
Og ja demilia vil du evt ligge dit talepapir ind?
Og det der med fakulteterne lyder rigtig spændende? må man se det uddybet evt?
Tak:)

det vil jeg da gerne, håber, du kan forstå det, for det er jo skrevet til min egen forståelse(;

med fakulteter mener jeg samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab. altså der er forskellige metoder inden for disse, og det er dem, du kommer ind på. jeg har fx skrevet i historie og religion, og i religion har jeg taget en humanvidenskabelig tilgangsvinkel, og i historie har jeg valgt en mere samfundsfaglig vinkel.

jeg skriver lige mine hovedpunkter med store bogstaver, for den vil ikke vise fede bogstaver(:





INLEDNING MED OPLÆSNING AF PROBLEMFORMULERING
Globalisering i Vesten, godt sammenhold, men udefrakommende er utilfredse med vores – i deres øjne – løsslupne, materialistiske og økonomisk ulige samfund, oplever derfor angreb udefra. Hvad kan det føre med sig ?
Læs problemformulering op + fortæl konkret, hvad jeg vil finde svar på.


VÆSTENLIGE RESULTATER/KONKLUSIONER(delkonklusionen i synopsen)


Jeg erfaret, at det for det første handler om SEKULARISERING/AFSEKULARISERING

Hvis vi stiller det sort/hvidt op, som Huntington siger ”Vesten og resten”

Vesten - sekulariseret samfund ifølge Tim Jensen, lektor, grundloven sikrer en adskillelse af stat og religion (kirke), religionsfrihed og at religion ikke propageres i det offentlige. Anders Fogh vil have religion ud af det offentlige rum.
Biblen er nedskrevet af mennesker og er derfor åben for kritik og debat, og derfor er det nemt for os ikke at blande religion ind i det offentlige, fordi det er en mere privat sag.

Islam – afsekulariseret samfund, hvor Koranen er Allahs åbenbaring og er derfor perfekt og indiskutabel. Derfor ser de det som en selvfølge at blande religion og politik.


DJIHAD

Vestlig verden-> tendens til at generalisere når det kommer til Djihad. Tror, at Djihad = hellig krig, og er derfor en kæmpe trussel, også når vi ser på 11. September.
MEN når man læser koranen med en objektiv tilgangsvinkel, viser det sig, at begrebet Djihad er opdelt i to: Den store Djihad er kampen mod satan el. udelukkende det onde i en selv, og lille Djihad, som er mere samfundsorienteret til beskyttelse af muslimske værdier (men defineres aldrig af muslimer som værende aggressiv). Dog bliver lille Djihad af muslimer tolket som Allahs ”tilladelse” til at gå i krig, og Islam ER altså en reel trussel, også for vores demokrati.
Det ses ved som Hizb-ut-Tahrir, der kalder sig selv et politisk parti, mener at Vesten er materialistiske og og som går ind for genindførelse af Kalifatstaten med en Shajrialovgivning. Partiet er netop en trussel for vores samfund, dels fordi de mod Vesten, og især fordi de ikke kan forbydes ved lov jvf. Grundlovens paragraffer om ytringsfrihed og foreningsfrihed, da de hævder, at de ikke er voldelige.


ORIENTALISME
Centralt begreb - Kan konkludere, at vi – generaliserende – at betegnelsen ORIENTALISME er passende i denne sammenhæng – os og dem – folk fra Orienten er modsat os selv

VESTEN MOD ORIENTEN OG ISLAM – læs op fra bog SIDE 71!!

Giver belæg for CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD

Verdenspolitikken på vej ind i ny fase, ny verden, hans hypotese -> kilde til konflikt ikke ideologisk eller økonomisk, men kulturel, opstår mellem nationer og grupper fra forskellige civilisationer.
Som Huntington er inde på, så sagde Robert Roswell Palmer også, at :” Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt.”

Forskelle i civilisationerne betyder nødvendigvis ikke konflikter og dermed vold, men når man ser tilbage, har de længste og mest voldelige konflikter været mellem civilisationer.




FORKLARING AF FREMGANGSMÅDE/METODER

I RELIGION:
Den humanistiske metode, handler om mennesket i centrum, som et kulturvæsen, identitet fødes ind i sin historie, samfund med regler og værdier og ikke mindst KOMMUNIKATION, tekstlæsning og herunder den hermeneutiske cirkel, der er det forhold, at forståelsen af delene forudsætter en forståelse af helheden og omvendt.
Mennesket er ikke blot et objekt, der formes af naturprocesser og omgivelser
Er et subjekt, tænker, føler, skaber, kommunikerer.
Det tager jeg i betragtning, når jeg ser på Hizb-ut-Tahrir og Islam som religion. Ser religionen udefra og indefra, som det er vigtigt i en religionfagets metode. Fx Djihad, der skal ses udefra og indefra, hvilket de selv også gør.


Jeg ser på, hvad de tænker om os, hvorfor de ser på os, som de gør, hvorfor reagerer de, som de gør og hvordan de forholder sig til Islam og andre religioner.

Jeg ser på, hvordan ”vi” opfatter dem, hvorfor vi er adskilte og uenige, hvordan vi ser kristendommen i forhold til Islam.

Jeg ser på Biblen over for Koranen, hvor ligger forskellene,
for
Tekstlæsning drejer sig ikke om læseren i centrum, hvad mener jeg/får ud af det, men hvad tekstmeningen er, hvad vil forfatteren fortælle, hvordan skal vi tolke det
Hvordan skal vi forstå hinandens ideologier osv.

Jeg har altså det tænkende menneske i centrum uforstyrret af statistikker og eksperimenter, som andre fakulteters metoder præges af.


HISTORIE - SAMFUNDSFAGLIG VINKEL
Beskæftiger sig med 3 områder – økonomi, politik og sociologi. bruger ikke økonomi i denne sammenhæng.

Politikkens område: de handlinger, som påvirker fordelingen af samfundets værdier og goder

Sociologi: lære om sociale relationer, der udspiller sig på forskellige niveauer og mellem klassekammerater, forældre, venner, sociale grupper

Man søger I samfundsvidenskaben at opnå saglighed(objektivitet) som i al videnskab
Kan jeg gøre ved følgende metode

FØRST
Undersøgelse af problemets omfang
– vi frygter terror, konfrontation og forventer en konflikt, et sammenstød, en krig

- Hvorfor det sker.
I det her tilfælde må man se historisk tilbage for at forstå nutiden
Hunting beskriver en udvikling i den måde, vi kæmper mod hinanden på. Hvor det engang var mellem fyrster, blev det med Oplysningstiden og DEN Franske revolution mellem NATIONER og nu mellem kulturer og civilisationer.

EFTERSOM Vesten og Islam har været i konflikt i flere hundrede år, er det ikke sandsynligt, at konflikten vil stoppe. Han mener derimod, at den vil blive værre, og deraf forudsigelsen om civilisationernes sammenstød.

- Hvad der kan gøres. Drop begreber som orientalisme, det adskiller os, men stadig er vores værdier inkarneret i os og det ville kræve en ”Evolution” at få os til at enes.

En anden metode er også at søge belæg for nogle påstande, og det har jeg gjort ved at kigge på
Rigsadvokatens undersøgelse af Hizb ut-Tahrir i 2002. Hizb ut-Tahrir har opfordret til jødedrab, og foreninger, der søger at opnå deres mål ved vold, skal iflg. Grundloven opløses ved dom. Folketingspolitikere og rigsadvokaten skal argumentere i overensstemmelse med den folkelige fornuft, og derfor kan Hizb ut-Tahrir ikke forbydes jvf. Grundlovens paragraffer om ytringsfrihed og foreningsfrihed.
Derfor intet forbud



GENNEMGANG AF NYT STOF
Som jeg kom ind på før, så kan Hizb-ut-Tharir ikke forbydes ved lov, og i den her artikel fra d. 29. april skrevet af Søren Bald, der er landsformand for De Radikale, mener, at forbud vil skabe..,
men kan som sagt ikke lade sig gøre, ingen vold, Jonny Hansens naziparti er ikke forbudt, så deres kan heller ikke forbydes.

Søren Bald mener, at Hizb-ut-Tahrir skal udfordres og tilbydes de samme rettigheder som os og demokrati.
Det ville stride mod deres principper – ikke en realitet + det ville være en trussel mod vores demokrati at have antidemokratiske holdninger.

Sherin Khankan kronik Islamismen – en intellektuel udfordring

Hun fortæller, at der er mange variationer af Islamisme og kommer ind på Djihadisme, der minder meget om noget af det Hizb-ut-Tharir står for, men at man generelt kan definere ISLAMISME sådan her:
LÆS
”Man kan karakterisere islamiseringen som et udtryk for utilfredshed med den herskende samfundsorden eller som en reaktion på den voksende materialisme, verdslighed, individualisme og økonomiske ulighed, som de moderne sekulariserede samfund har ført med sig”

Hun siger altså, at Islamismen er antidemokratisk, men i stedet for at give de unge, der som oftest udgør størstedelen, alternativer, ser vi i Vesten dem bare som en trussel, idet nogle tyer til vold. Hun spørger også en tilhænger af Hizb-ut-Tahrir om, hvorfor folk tiltrækkes af det, og han siger, at det er fordi, de er villige til at dø for deres sag om at få indført kalifatet. De mener selv, de er et seriøst alternativ til VESTEN.
VIGTIGT: hun påpeger, at hizb-ut-tahrir mangler at forstå vigtigheden i den islamiske indre dimmensioner, altså mangler haqiqah. Kan ikke sidestilles med regulære muslimer.



PERSPEKTIVERING TIL STUDIERAPPORTEN

Oplysningstiden emne 1– en masse religionskrige opstod(protestantismen og katolicismen mod hinanden), og derfor krævede en række filosoffer og teologer religiøs tolerance – det har meget at gøre med de problemer, vi i dag i Vesten døjer med. Den amerikanske uafhængighedserklæring, man får visse rettigheder. De franske revolution, liberalisme. Oplysningstiden danner altså grund for det, vi i dag kalder et sekulariseret Vesten og den vestlige frihed over for Gud. Det var også siden oplysningstiden, al-nahda, at moderne muslimer begyndte at kæmpe mod Sharialovgivningen.

Også relevant: Relativisme – 1741 Holbergs Niels Klim - kan ikke forstå, hvordan menneskene i de forskellige samfund kan leve på den måde, fordi den kulturarv, de værdier og normer, som han er vant til, er så dybt inkarneret i ham. At se tingene med fremmede øjne og ikke kunne forstå en anden kultur. Holberg – accepter, tolerer, respekter og forstå hinanden.


Emne 3 - Globalisering og menneskerettigheder, hvor jeg arbejdede med forskellige kulturelle forskelle og udviklinger og hvilke faktorer, der spiller ind i processen ”globalisering”. Jeg fik desuden et indblik i, hvor vigtige en given kulturs værdisæt og traditioner er, hvilket er relevante i arbejdet med denne opgave for at kunne se sagen fra flere sider, som man skal i religion.


Emne 8 - Demokrati. Bruger de samme metoder, tekslæsning, med at læse fx Abraham Lincolns gravtale. Abraham Lincoln holdt i november 1863 over de soldater(Amerikanske Borgerkrig), som var faldet ved slaget ved Gettysburg. What is democracy? fÂr som svar: It is Government of the people by the people for the people. Kikser i det, da det, han siger, vel egentlig ikke er demokratiske, og det gennemskuer man først, nær man læser, hvad han egentlig siger og ser bort fra retorik.

(Emne 10 - Mellemøsten. Jeg arbejdede i dette emne med metoder fra samfundsfag, historie og religion, hvilket gav kompetencer til dette emne, idet man skal se på det via den hermeneutiske cirkel, hvor man må forstå de små dele, før man kan forstå helheden.)



KONKLUSION - NYE SPØRGSMÅL

-Sharia (Islams ydre rammer) og Haqiqah (Islams indre dimensioner) skal helst gå op i en højere enhed hos den enkelte muslim. Problemet i Hizb-ut-Tahrir er, at mange er unge, og derfor lette ofre for indoktrinering. De kender ikke, som Sherin Khankan påpeger, sig selv – derfor er de lette ofre, som udrykker ubalance i Haqiqah, som kommer til udtryk i Sharia.
LÆS op s. 56 2. Afsnit i den grønne boks
De siger, de IKKE er en åndelig organisation, men efter hvad jeg er kommet frem til, og
i følge Sherin Khankan er store Djihad og haqiqah det vigtigste for en muslim,
derfor virker det mærkeligt, at de siger, at Islam er deres ideologi, men at det ikke har en åndelig dimension. Søren Bald siger også, at det IKKE er en sammenblanding af politik og religion, men ren overtro.
Hvad er hensigten så? Virker som en fejlfortolkning, og kan derfor ikke sammenlignes med Islam.



-Danmark er et fredeligt land, hvor staten sjældent skal tage sin magt i brug. Man forventer derimod, at staten nærmest skal gøre en lykkelig ved støtte, hospitaler osv., men hvordan vil det ikke se ud, hvis ekstremer som hizb ut-tahrir får lov at vokse i danmark, ændres vores opfattelse af staten så ikke?
måske derfor forbudt i mellemøsten, da det er antiislamisk.

-Hele forudsigelsen bunder i den voksende frygt for terror, 9/11, Londonangrebbet osv.

PERSPEKTIVERING TIL AKTUELLE EMNER:
Muhammedtegningerne, amerikansk soldat gennemhuller koranen med skud, Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, som ikke giver hånd til mænd af religiøse grunde, tørklædedebatten, Kristian Thuelesen-Dahl fra DF, der udtaler, at de er et antimuslimsk demokrati, men mener i virkeligheden antiislamistisk.

Det lyder flot..
Men er lidt nysgerrig - fylder det ikk mere end 1 side? - Det gør måske ikk så meget?
Og kunne du nå at få sagt alt det?
:)

det fylder 7 sider, men det er også meget udførligt, altså det hele er ikke stikordsform - har du da fået at vide, at det kun må fylde 1 side?

nej, nåede slet ikke det sidste med nye spørgsmål, og nåede at snakke i ca. 22 min, men lærer og censor var tilfredse med det, så de afbrød næsten ikke.(:

Ja jeg har fået at vide det kun må fylde 1 A4 side - da man ellers kommer til at læse op fra sit papir!
- Men det have du jo nok intet problem med:)

ej ej ej, det er guld!! :)
- men var der næsten ingen dialog mellem dig, demilia, og lærer og censor?

(:
nej, stort set ikke. jeg havde forberedt en diskussion(som står under min konklusion) og nye spørgsmål, men jeg havde jo rigtig meget med i min præsentation, og de mente, at det var fyldestgørende. jeg havde nok for meget med, men omvendt må lærer og censor jo bare bryde ind, hvis de vil høre noget andet.
men jeg vil sige, at vi havde 5 minutters dialog i alt, hvilket jo er for lidt, men så længe, de "fik det", de ville have, gjorde det ikke noget(: