Historie

Historie (A) eksamen

07. juni 2008 af pigen12345 (Slettet)
Hej. Jeg er lidt i tvivl om hvad det præcis er man skal til eksamen. På vores skole har vi 24-timers eksamen i historie. Når man så trækker sit emne, f.eks. verden efter 1945, skal man så bare redegøre for sit emne (altså det vigtigste), og inddrage de kilder osv. man får udleveret? + selvfølgelig at se lidt kritisk på det..

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2008 af Jones Jr (Slettet)

Hej, jeg skal også selv til historieeksamen på mandag/tirsdag, og vores lærer har givet os et papir, hvor han har påpeget de ting, som han mener, at fremlæggelsen skal indeholde. Her er, hvad der står under punktet "selve eksaminationen":

"Eksaminationen varer i alt 30 min., inkluderet 5 min. censur. I skal indlede med en præsentation af materialet og de vigtigste problemstillinger på ca. 10 min. Præsentationen bør indeholde:
- Den historiske ramme (altså perioden)
- Kort præsentation af materialet
- Præsentation af valgte problemstillinger med udgangspunkt i en begrænset del af materialet
- Visning af supplerende materiale (altså noget materiale, som du selv finder - f.eks. en historikers syn på det givne emne)

Herefter vil jeg spørge ind til det, I har fortalt, og måske spørge til noget af det materiale, som I ikke har valgt at gennemgå."

Da det udleverede eksamenssæt vil komme til at bestå af 10-15 normalsider, kan man nemt regne sig til, at det langt fra er alt, som man kan komme rundt om, når man både skal sætte materialet ind i en historisk ramme, præsentere og arbejde med materialet og samtidig perspektivere det med noget supplerende materiale.
Jeg tror derfor, at det vil være klogest at udvælge sig højest et par centrale problemstillinger, som man vil arbejde lidt dybt med i sin fremlæggelse. På den måde undgår man tendensen til at skøjte henover en masse forskellige ting, så intet af det bliver uddybet grundigt, men at man derimod beviser, at man kan strukturere sin tid fornuftigt ved at fokusere på det helt centrale, som man så arbejder grundigt med og dermed beviser, at man kan sit stof.

Skriv et svar til: Historie (A) eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.