Historie
Den nordiske velfærdsstat - problemformulering
11. juni 2008 af
Stino (Slettet)
Ja, jeg sidder som en del andre de her dage og forbereder Historie eksamen der skal fremlægges imorgen kl 13, og er i den forbindelse rendt ind i lidt problemer med min problemformulering.
Som nævnt i overskriften er emnet den nordiske velfærdsstat, og indtil videre har jeg følgende problemstillinger:
1. Hvordan defineres en nordisk velfærdsstat, og hvorledes løber den rundt?
2. Hvilke huller var der i velfærdssystemet i 70’erne, og hvorledes blev disse udnyttet?
3. Hvordan ser velfærdsstaten ud i fremtiden?
Der er ikke meget sammenhæng imellem dem endnu, og jeg mangler virkelig en ide til en problemformulering at gå ud fra.. Håber der er en der vil hjælpe?
Som nævnt i overskriften er emnet den nordiske velfærdsstat, og indtil videre har jeg følgende problemstillinger:
1. Hvordan defineres en nordisk velfærdsstat, og hvorledes løber den rundt?
2. Hvilke huller var der i velfærdssystemet i 70’erne, og hvorledes blev disse udnyttet?
3. Hvordan ser velfærdsstaten ud i fremtiden?
Der er ikke meget sammenhæng imellem dem endnu, og jeg mangler virkelig en ide til en problemformulering at gå ud fra.. Håber der er en der vil hjælpe?
Svar #1
12. juni 2008 af janko (Slettet)
nogle af mine noter:
Velfærdstatens krise (Spm. Fokus s. 57-62)
Hvad menes med at velfærdsstaten har en legitimitetskrise
Muligvis fordi partiet Socialdemokratiet, der havde været fortaleren for en velfærdstat pludselig mister opbakning fra begge sider og værst blandt baglandet.
Hvad er højre- og venstrefløjens kritikpunkter af velfærdsstaten
Fra højrefløjen kritiserede man den offentlige udgiftspolitik og velfærdstatens institutioner – de var hæmmende for den økonomiske vækst. De ville nedbringe den offentlige sektor samt begrænse inflationen.
Fra venstrefløjen påstod man, at deres (A’s) lighedsmålsætningerne ikke var nået endnu – og dermed sagt, at de har brug for mere tid.
3. Hvordan adskiller Anker Jørgensens og Poul Schlüters syn på den økonomiske krises hovedproblem(er)
Mens Anker Jørgensen forsøgte at reducere arbejdsløsheden, havde Schlüter andre planer: han ville væk med den økonomiske krises hovedproblemer ved at sænke skatterne for at stimulere det private initiativ og endelig ville han skære ned på den offentlige sektor. Han fik bremset væksten til de sociale udgifter.
4. Under Poul Schlüter ændres synet på velfærdsstatens FINANSIERING OG STRUKTUR – forklar de 5 begreber der bliver relevante i denne sammenhæng: privatisering, brugerbetaling, udlicitering, decentralisering og frit forbrugsvalg
Privatisering betyder vel, at virksomheder f. eks. ikke er statsejet eller statsdrevet. Man afskaffer sig ejendomsretten og styringen er privat.
Brugerbetaling betyder, at brugeren betaler noget af prisen – hvor resten betales af den fælles pengekasse og derved af skatten. (privat betaling)
Udlicitering er når arbejdsopgaver flyttes fra den offentlige drift til private virksomheder. Man afskriver sig brugsretten, men har ejendomsretten til den bestemte opgave
Decentralisering man uddeler opgaverne, så beslutningerne tages normalt
Frit forbrugervalg er f. eks. retten til selv at vælge et sygehus – institutioner generelt
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
- Aktiveringskraft
- Uddannelsestilbud/tvungne
- Stop for understøttelse ved manglende aktivitet
5. Hvad ligger der i de to strategier: Work for welfare og den universelle velfærdsmodel
I Work for welfare ligger der i, at man skal yde for at nyde: man skal ikke længere være passiv og blive forsørget af samfundet. Man skal deltage i arbejdsmarkedet og staten vil komme en til gode.
Den universelle velfærdsmodel må bygge på, at alle skal kunne forsøges og have retten til at leve i tryghed.
6. Hvad drejer efterlønsdebatten sig om
Da efterlønnen kom til i 1979, var det for at mindske den høje arbejdsløshed og for at hjælpe de nedslidte fra arbejdsmarkedet. Snart udviklede efterlønnen sig til en ordning der gjaldt for alle, hvor den Socialdemokratiske formand i 1998 (Poul Nyrup), valgte at gribe økonomisk ind, der hos vælgerne blev set som et løftebrud, hvor konsekvensen blev et regeringsskifte! I takt med ”ældrebyrden” har man med tiden diskuteret en evt. afskaffelse af efterlønnen for at holde på folk i længere tid på arbejdsmarkedet. Det lader ikke til at blive gennemført, selv om en Velfærdskommission har forslået at man bær afskaffe det i en årrække, da den nuværende statsminister Fogh tænker, at en hæve tilbagetrækningsalderen. Hermed har Fogh nærmet sig partierne, A og O, der i den kommende tid bliver afgørende i forhandlinger om velfærdsreformen. A: højere tilbagetrækningsalderen, O: blød ældre-, social- og omsorgsområde, hård rets- og udlændingepolitik.
7. Hvad menes med flexicurity
Med flexicurity menes en kombination af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet med social sikkerhed (security).
8. Opregn nogle udfordringer mod den nordiske velfærdsmodel
- skattedyk, globalisering, fællesregler i EU på en række retspolitiske områder, uddannelse (hvis mange læser samme område), økonomisk nedbrud!
Tekst 9: Den danske velfærdstat i verden (fokus side 73 – 74)
3 velfærdsmodeller:
• Den danske/universelle/skandinaviske model:
- Meget skat, meget stat, mindre marked
- Omfordeling i stort omfang
- Lige ydelser til alle, solidaritet
- Høj kompensationensgrad fx for arbejdsløse, der får meget af deres indkomst 'refunderet' af staten.
Fordele:
- Økomisk og social lighed
- Samlet administration
- Ikke afhængig af markedsmekanismer
Ulemper:
- Dyr løsning, meget administration
- Mindre individuel økonomisk frihed
- Lille forskel ml. overførselsindkomster og lavtlønnede jobs, så det kan ikke betale sig at arbejde.
• Den liberale/residuale model
- Lidt/ingen skat, mindre stat, mere marked
- Før offentlige opgaver udliciteres i stedet til private firmaer
- Statens rolle: residual/natvægter, sørge for ro og orden + sikkerhedsnet for mennesker med sociale problemer, som hverken kan løses af markedskræfterne eller frivilligt socialt arbejde.
Fordele:
- Konkurrence, som medfører billigere udførelse af opgaver + højere niveau.
- Individuelt valg af ordninger, ikke fælles.
Ulemper: Adgang til ydelser er afhængig af økonomisk situation, hvilket medfører økonomisk og social ulighed.
• Den kontinentaleuropæiske/subsidiaritetsmodellen/den selektive model
- Familien, som samfundets fundament, sørger for pasning og pleje af fx børn og ældre, dvs ingen offentlige institutioner.
- Offentlige ydelser mod familien, ikke individet
- Forsikringsordninger gennem arbejdsgiveren, så ydelser afhængig af tilknytning til arbejdet.
- Staten spiller en lille rolle
Fordele:
- Større tilknytning til familien
- Eget valg af ydelses-ordninger
- Skattelettelser ved flere børn, hvilket kan give flere arbejdsdygtige
Ulemper:
- Større ulighed, da sociale ydelser er afhængig af éns tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Mindre individuel frihed, da man kan være tvunget til at passe andre, evt fastholdelse af kønsroller
- % socialisation af børn, som kan give negativ social arv
Teori: krise ? med yderliggående synspunkter
Danmark under besættelsen: diskussion om velfærdsstatsopbygning (om den økonomiske struktur i DK). Løst i 1975: Poul Møller (borgerlig accept, men hvad med Anders Foghs bog).
Oliekrisen: velfærdstatens finansiering og struktur
Løst: ”i dag” har Socialdemokraterne accepteret de nye principper
BNI: værdi af dansk produktion (varer og tjenesteydelser) = BFI
Velfærdstatens krise (Spm. Fokus s. 57-62)
Hvad menes med at velfærdsstaten har en legitimitetskrise
Muligvis fordi partiet Socialdemokratiet, der havde været fortaleren for en velfærdstat pludselig mister opbakning fra begge sider og værst blandt baglandet.
Hvad er højre- og venstrefløjens kritikpunkter af velfærdsstaten
Fra højrefløjen kritiserede man den offentlige udgiftspolitik og velfærdstatens institutioner – de var hæmmende for den økonomiske vækst. De ville nedbringe den offentlige sektor samt begrænse inflationen.
Fra venstrefløjen påstod man, at deres (A’s) lighedsmålsætningerne ikke var nået endnu – og dermed sagt, at de har brug for mere tid.
3. Hvordan adskiller Anker Jørgensens og Poul Schlüters syn på den økonomiske krises hovedproblem(er)
Mens Anker Jørgensen forsøgte at reducere arbejdsløsheden, havde Schlüter andre planer: han ville væk med den økonomiske krises hovedproblemer ved at sænke skatterne for at stimulere det private initiativ og endelig ville han skære ned på den offentlige sektor. Han fik bremset væksten til de sociale udgifter.
4. Under Poul Schlüter ændres synet på velfærdsstatens FINANSIERING OG STRUKTUR – forklar de 5 begreber der bliver relevante i denne sammenhæng: privatisering, brugerbetaling, udlicitering, decentralisering og frit forbrugsvalg
Privatisering betyder vel, at virksomheder f. eks. ikke er statsejet eller statsdrevet. Man afskaffer sig ejendomsretten og styringen er privat.
Brugerbetaling betyder, at brugeren betaler noget af prisen – hvor resten betales af den fælles pengekasse og derved af skatten. (privat betaling)
Udlicitering er når arbejdsopgaver flyttes fra den offentlige drift til private virksomheder. Man afskriver sig brugsretten, men har ejendomsretten til den bestemte opgave
Decentralisering man uddeler opgaverne, så beslutningerne tages normalt
Frit forbrugervalg er f. eks. retten til selv at vælge et sygehus – institutioner generelt
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
- Aktiveringskraft
- Uddannelsestilbud/tvungne
- Stop for understøttelse ved manglende aktivitet
5. Hvad ligger der i de to strategier: Work for welfare og den universelle velfærdsmodel
I Work for welfare ligger der i, at man skal yde for at nyde: man skal ikke længere være passiv og blive forsørget af samfundet. Man skal deltage i arbejdsmarkedet og staten vil komme en til gode.
Den universelle velfærdsmodel må bygge på, at alle skal kunne forsøges og have retten til at leve i tryghed.
6. Hvad drejer efterlønsdebatten sig om
Da efterlønnen kom til i 1979, var det for at mindske den høje arbejdsløshed og for at hjælpe de nedslidte fra arbejdsmarkedet. Snart udviklede efterlønnen sig til en ordning der gjaldt for alle, hvor den Socialdemokratiske formand i 1998 (Poul Nyrup), valgte at gribe økonomisk ind, der hos vælgerne blev set som et løftebrud, hvor konsekvensen blev et regeringsskifte! I takt med ”ældrebyrden” har man med tiden diskuteret en evt. afskaffelse af efterlønnen for at holde på folk i længere tid på arbejdsmarkedet. Det lader ikke til at blive gennemført, selv om en Velfærdskommission har forslået at man bær afskaffe det i en årrække, da den nuværende statsminister Fogh tænker, at en hæve tilbagetrækningsalderen. Hermed har Fogh nærmet sig partierne, A og O, der i den kommende tid bliver afgørende i forhandlinger om velfærdsreformen. A: højere tilbagetrækningsalderen, O: blød ældre-, social- og omsorgsområde, hård rets- og udlændingepolitik.
7. Hvad menes med flexicurity
Med flexicurity menes en kombination af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet med social sikkerhed (security).
8. Opregn nogle udfordringer mod den nordiske velfærdsmodel
- skattedyk, globalisering, fællesregler i EU på en række retspolitiske områder, uddannelse (hvis mange læser samme område), økonomisk nedbrud!
Tekst 9: Den danske velfærdstat i verden (fokus side 73 – 74)
3 velfærdsmodeller:
• Den danske/universelle/skandinaviske model:
- Meget skat, meget stat, mindre marked
- Omfordeling i stort omfang
- Lige ydelser til alle, solidaritet
- Høj kompensationensgrad fx for arbejdsløse, der får meget af deres indkomst 'refunderet' af staten.
Fordele:
- Økomisk og social lighed
- Samlet administration
- Ikke afhængig af markedsmekanismer
Ulemper:
- Dyr løsning, meget administration
- Mindre individuel økonomisk frihed
- Lille forskel ml. overførselsindkomster og lavtlønnede jobs, så det kan ikke betale sig at arbejde.
• Den liberale/residuale model
- Lidt/ingen skat, mindre stat, mere marked
- Før offentlige opgaver udliciteres i stedet til private firmaer
- Statens rolle: residual/natvægter, sørge for ro og orden + sikkerhedsnet for mennesker med sociale problemer, som hverken kan løses af markedskræfterne eller frivilligt socialt arbejde.
Fordele:
- Konkurrence, som medfører billigere udførelse af opgaver + højere niveau.
- Individuelt valg af ordninger, ikke fælles.
Ulemper: Adgang til ydelser er afhængig af økonomisk situation, hvilket medfører økonomisk og social ulighed.
• Den kontinentaleuropæiske/subsidiaritetsmodellen/den selektive model
- Familien, som samfundets fundament, sørger for pasning og pleje af fx børn og ældre, dvs ingen offentlige institutioner.
- Offentlige ydelser mod familien, ikke individet
- Forsikringsordninger gennem arbejdsgiveren, så ydelser afhængig af tilknytning til arbejdet.
- Staten spiller en lille rolle
Fordele:
- Større tilknytning til familien
- Eget valg af ydelses-ordninger
- Skattelettelser ved flere børn, hvilket kan give flere arbejdsdygtige
Ulemper:
- Større ulighed, da sociale ydelser er afhængig af éns tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Mindre individuel frihed, da man kan være tvunget til at passe andre, evt fastholdelse af kønsroller
- % socialisation af børn, som kan give negativ social arv
Teori: krise ? med yderliggående synspunkter
Danmark under besættelsen: diskussion om velfærdsstatsopbygning (om den økonomiske struktur i DK). Løst i 1975: Poul Møller (borgerlig accept, men hvad med Anders Foghs bog).
Oliekrisen: velfærdstatens finansiering og struktur
Løst: ”i dag” har Socialdemokraterne accepteret de nye principper
BNI: værdi af dansk produktion (varer og tjenesteydelser) = BFI
Skriv et svar til: Den nordiske velfærdsstat - problemformulering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.