Kommentarer til Studieportalen.dk

Lektiehjælp? Snyd? Eller svine-til-hjemmeside.

16. juni 2008 af Mussy06 (Slettet)
Hej alle sammen,
håber alle jeres prøver/eksaminer går, som det skal, og at i har det godt :).

Jeg har oprettet et indlæg før herinde, hvor det omhandlede om tonen herinde, men umiddelbart virker det, som om det er blevet værre.
Nye medlemmer herinde, det første de spørger, er, hvad sker der lige? Hvordan er det lige i taler? Prøv da at opføre jer, som en 16-årig/17-årig/18-årig osv. (vi har jo yngre og ældre.)

Faktum er, jeg ser underlige indlæg herinde, omhandlende folks privatliv, forleden var der noget om "at være pervers", dernæst om "at eksperimentere med piger" osv. Hvad sker der lige? Den her hjemmeside er vel til for lektiehjælp. Ok, man kan vel så også sige, at nogle kan hjælpe lidt med ex. gaveideer osv.

Derudover, så er der mange, der ikke forstår, at denne hjemmeside ikke er til for at snyde. Og når man så fanger dem i det, og kræver de skal læse, næh nej, så får man en ordentlig en igen, hvor de skriver med et meget brutalt sprog, at man skal skride, hvis man ikke har noget relevant at sige? Jamen, hvad er relevant så? At lave deres lektier? Hmm, nu forstår jeg bedre, hvorfor mange herinde engang mente, at det værste herinde er, når folk ikke kan tage noget kritik til sig. Men ærlig talt, hvilken retning er den her hjemmeside begyndt at gå? Til en snyde-hjemmeside? Svine-til-hjemmeside ? Oder was.

Jeg håber da fremover, at folk lærer at styre sig! - Det er mega irriterende!

Fortsat god dag.


PS: Beklager, at det blev et langt indlæg :P.


Brugbart svar (2)

Svar #1
16. juni 2008 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Jeg giver dig ret. Jeg opfordrer alle seriøse til at undgå indlæg der er svinske og indlæg der ønsker hjælp til snyd.


Problemet er ikke nyt og det bedste er at boykotte indlæg med snyd og svinske bemærkninger.


Hygge!

Brugbart svar (2)

Svar #2
16. juni 2008 af ditt (Slettet)

er helt enig. det er også vildt irriterende med alle de haster, hjælp og please titler :/ det kan godt være det bare er mig der lidt gammeldags, men jeg synes altså også det er rart med et "tak", når jeg har hjulpet nogen, eller hvad siger i?

Brugbart svar (2)

Svar #3
16. juni 2008 af Peden (Slettet)

Jeg må bakke op omkring #1. Problemet med hjemmesiden, som jeg også fremførte igår er at det faglige spænd er stort, ligeså med forventningerne.

Jeg vil igen opfordre til at man opfører sig pænt og bruge den sokratiske metode til at hjælpe med. Husk på #0, at dine muligheder for at "kræve" at nogen læser lektier jo er lige så store som folks muligheder for at "kræve" at du laver deres lektier.

Jeg har fra idag af opfordret moderatorerne til at luge lidt hurtigere ud i indlæggene der er helt irrelevante.

Svar #4
16. juni 2008 af Mussy06 (Slettet)

#1, ja, det ville være en forholdsvist god ide, at bare ignorere folk og deres svinske bemærkninger, der er vel grænser? Personligt, bryder jeg mig ikke om at blive svinet til af ukendte mennesker, som for i øvrigt ikke har andet at lave. Jeg tager ikke dette problem op, eftersom jeg er svinet til i : https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=541776 (indlæg 6, som jeg ikke finder relevant for tråden. Hvor er moderaterne henne?) Men hvorfor sletter de dem heller ikke? Det er ikke kun mig, der får de (lor**) beskeder, der er mange. Og det gør altså, at man ikke gider være herinde....
Dette skal ikke anses som værende en trussel til nogen, overhovedet. Men kan ikke se formålet med diverse indlæg, hvor man flipper uden grund.

Svar #5
16. juni 2008 af Mussy06 (Slettet)

#3, det er vel ikke meget at kræve, at de først og fremmest åbner deres bog, læser det, de skal læse og prøver, det der kaldes "UDENADSLÆRE".
Hvis der så er noget, de ikke forstår, så kan man da altid oprette et ordentligt indlæg (hvor man også undgår de overskrifter som haster! og hjælp!) og spørge meget konkret.
Så vil der jo også være flere muligheder for respons.

Tilføjelse til #4, grunden til, jeg mener, sådanne indlæg skal slettes, er fordi, så kan man også se, hvor irriterende og ligegyldigt sådanne indlæg er. Ikke fordi, jeg er stødt, på den anden side er jeg ret ligeglad, som nævnt, folk spilder deres tid ved ex. at svine andre til uden grund!

Svar #6
16. juni 2008 af Mussy06 (Slettet)

og så undgår man det vel fremover :)

Brugbart svar (2)

Svar #7
16. juni 2008 af Peden (Slettet)

#5:
Jeg tror du misforstod min pointe. Vi er helt enige om at man bør gøre en indsats selv, inden man spørger andre til råds. Problemet er at ikke alle mennekser lærer særligt godt ved bare at læse den samme tekst igen og igen. Husk på at det hele er frivilligt, så hvis du synes et indlæg er dumt, eller lignende, så lad være med at svare, så skal indlægsforfatteren nok lære det før eller siden.

Vi skal passe på at vi ikke bliver for hårde og fordømmende, hvad angår simple spørgsmål. Jeg tror nemlig at vi har en tendens til at glemme hvordan det selv var at være forvirret over noget som senere hen kom til at være utroligt basalt.

Svar #8
16. juni 2008 af Mussy06 (Slettet)

#7, jeg er selvfølgelig helt 100% enig. Problemt er ikke spørgsmål, som jeg anser som værende simple, men mere, når folk begynder at spørge, hvad kan du fortælle mig om induktion og vekselspænding, eller noget i den dur. Dette fremhæver, man ikke har læst plus at man ønsker at få andre til at gøre det nemmere for en selv. Det anser jeg som værende snyd. Det ville være noget helt andet, hvis man skrev som overskrift "Induktion", også i indlægget skriver, at man f.eks. ikke forstår, hvorfor induktion giver vekselspænding.

Men ja, som nævnt, jeg er helt og aldeles enig, Peter (;

Brugbart svar (2)

Svar #9
16. juni 2008 af Idaxx (Slettet)

Det bedste at gøre er vel bare at ignorere det. Jeg har først lige oprettet min bruger idag, og har ikke stødt på nogen uvenlige kommentare endnu. Jeg har brugt denne side en del gange og været lykkelig over at kunne få noget hjælp - selvom jeg ikke engang havde en bruger!
Så tænkte jeg at det kunne være at jeg også kunne hjælpe nogen. Så jeg vil udelukkende bruge denne side til lektiehjælp. Hvis jeg ville "chatte" ville jeg oprette en profil et sted, hvor det var meningen.

Hav en god dag!

Mvh. Ida.

(Hov. Læste lige mit svar igennem. Hvor virker det dobbeltmoralsk, ikke at ville chatte - og hvad gør jeg så? What can I say ... Stødte bare lige på artiklen. :P)

Brugbart svar (2)

Svar #10
26. juni 2008 af tal-pædagog (Slettet)

#2 Det er ikke bare dig, der er gammeldags - det er vi flere, der er ;) En lille hilsen med tak for hjælpen er også med til at fortælle, hvorvidt ens bidrag overhovedet er blevet læst og måske har hjulpet nogen. Hvis man har lagt et arbejde i at finde en god forklaringsmetode, betyder et lille "tak" faktisk meget!

Skriv et svar til: Lektiehjælp? Snyd? Eller svine-til-hjemmeside.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.