mediets dækning af Irakkrigen

og var der egentlig brug af censur?

Nu siger du "mediet"....Man plejer at sige "medierne"...

Faktum er, at de forskellige aviser, blade, tv- og radiokanaler, har haft deres egen vinkling af krigen (ligesom de har deres egen vinkling i alle andre sager).

Jeg tror du vil få mere ud af, at tage et enkelt medie, f.eks. DR, og se på deres dækning.

det er en kæmpe diskusion, men man kan skelne mellem to slags billeder –

sensationsbilledet, der udelukkende skal sørger for at sælge avisen eller få opmærksomhed i f.eks. tv.

Det andet billede er dokumentationsbilledet, dette har til funktion at dokumentere virkeligheden. F.eks. krig eller hungersnød.

Man kan stille spørgsmålstegn ved sensationsbilledets nødvendighed. Er det eksempelvis nødvendigt at bringe et billede af en kvinde, der med vilje har kastet sig ud fra fjerde sal i en etageejendom? Eller er historien nok i sig selv? Mange mennesker kan godt selv sætte billede på sådan en barsk hændelse, at nødvendigheden i at bringe et sådant billede af ofret, virker unødvendigt og hensynsløst. Men mange mennesker har i vore dage en vis trang til at se disse billeder. Hvad sker der oftest ved en trafikulykke? Folk stopper op kigger! Og i mange tilfælde hiver folk ufortrødent deres mobiltelefon op ad lommen og filmer episoden. Redningsfolk må i dag ty til midler som afskærmning, fordi folk ikke kan lade være med at kigge, selvom de måske godt er klar over der respektløse og krænkende opførsel.
Dokumentationsbilledet er derimod en helt anden sag. Fotografier fra krig og terror vækker opsigt. Billeder af soldater, der ligger på lur bag et hjørne af et hus. Militært udstyr på vej til fronten. Grædende børn, der i en kugleregn knuger sig fast til mor eller far. Dette er billeder af den barske virkelighed - Og virkeligheden går ikke væk, fordi man ikke skildrer den. Derfor bliver medierne ved med at bringe billeder af mennesker. For det er dem, det handler om. De uskyldige ofre.
Medierne bliver nødt til at bringe billeder af f.eks. krig og hungersnød, fordi familien Danmark bliver nødt til at se hvad der foregår ude i verden. Hvordan skal man kunne forholde sig til noget så vigtigt som f.eks. krig eller hungersnød, hvis vi ikke får lov at se den barske virkelighed?
Itusprængte lig er ikke vigtige i sig selv, men de danske medierne har måske været lidt for ”pæne”, hvis vi eksempelvis ser på deres generelle dækning af krigen i Irak. De har en forpligtelse til at vise krigen uanset hvor grusom den nu engang er, og ikke altid beskytte læserne. Men man kan godt skildre krigen uden at vise det mest grusomme. Det handler om at finde en balance.

* diskussion
ups stavefejl (: