Historie
enevældens fald og dansk demokrati
20. juni 2008 af
Anna_kbh (Slettet)
Hej
Jeg sidder og læser til historie eksame og kan ikke fatte hvad der sker i perioden 1849-1901. hvem har magten? Er det første gang vi får en statsminister i 1901 ?
nogen der kan forstælle mig kort og godt hvad der præcis sker efter 1849?
håber nogen kan hjælpe
KH Anna
Jeg sidder og læser til historie eksame og kan ikke fatte hvad der sker i perioden 1849-1901. hvem har magten? Er det første gang vi får en statsminister i 1901 ?
nogen der kan forstælle mig kort og godt hvad der præcis sker efter 1849?
håber nogen kan hjælpe
KH Anna
Svar #3
20. juni 2008 af Da-ted (Slettet)
Du må forstå at Danmark i årene efter 1849 og helt frem til 1920, faktisk ikke var 100 % sikkert demokratisk...
Vi fik vores grundlov 5. juni 1945 og med den to kamre af rigsdagen; folketinget og landstinget. Danmark var lidt smånationalistisk i den periode og i den nationalistiske politiks ånd indledte vi en lille krig mod Preussen (1964)... Den tabte vi sjovt nok og der blev nu lavet en revideret grundlov, hvor valgretten til landstinget blev formindsket således at kun folk der ejede en hvis mængde jord/penge kunne komme i tinget. Kongen skulle vælge regeringen ud fra de to kamre og da kongen var højremand valgte han altid fra landstinget hvor dem fra partiet "højre" sad (Højre bliver senere til de konservative)... Det stod på i 30 år hvor der således herskede en form for udemokratisk demokrati. Folketinget der var domineret af venstre skulle stemme for finansloven med det modsatte de sig ligegyldig hvad finansloven indebar.. så det politiske liv var ret kompliceret dengang. læs om forfatningskampen.. i 1901 blev denne praksis opsagt ved systemskiftet og parlamentarismen blev indført (dvs at regeringen ikke kan sidde med et folkeligt flertal imod sig... i 1920 glemte kongen dog dette princip og Danmark var lige ved at blive til en republik.. i 1953 blev parlamentarismen grundlovssikret og landstinget opløst) Ved ikke om det er det du ledte efter?
Vi fik vores grundlov 5. juni 1945 og med den to kamre af rigsdagen; folketinget og landstinget. Danmark var lidt smånationalistisk i den periode og i den nationalistiske politiks ånd indledte vi en lille krig mod Preussen (1964)... Den tabte vi sjovt nok og der blev nu lavet en revideret grundlov, hvor valgretten til landstinget blev formindsket således at kun folk der ejede en hvis mængde jord/penge kunne komme i tinget. Kongen skulle vælge regeringen ud fra de to kamre og da kongen var højremand valgte han altid fra landstinget hvor dem fra partiet "højre" sad (Højre bliver senere til de konservative)... Det stod på i 30 år hvor der således herskede en form for udemokratisk demokrati. Folketinget der var domineret af venstre skulle stemme for finansloven med det modsatte de sig ligegyldig hvad finansloven indebar.. så det politiske liv var ret kompliceret dengang. læs om forfatningskampen.. i 1901 blev denne praksis opsagt ved systemskiftet og parlamentarismen blev indført (dvs at regeringen ikke kan sidde med et folkeligt flertal imod sig... i 1920 glemte kongen dog dette princip og Danmark var lige ved at blive til en republik.. i 1953 blev parlamentarismen grundlovssikret og landstinget opløst) Ved ikke om det er det du ledte efter?
Skriv et svar til: enevældens fald og dansk demokrati
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.