investerins- og provokationskristendom

Hvilket sprog skriver du? SMS'sk?

Prøv lige at folde det helt ud - og tjek stavemåden. Så vil det være lettere at hjælpe dig :)

Hejsa.
Jeg forstår godt dit spørgsmål, og håber du kan bruge mit svar. Det er vigtigt at huske på at det er en MEGET grov opdeling af kristne, men ikke desto mindre; svaret:


Investeringskristne/de traditionelle kristne.
- Kristelig Folkeparti, Indre Mission, konservativ grundtvigianisme
- Der skal drages skel mellem tilhængere og modstandere når dommedag kommer.
- Guds kærlighed er stor, men ikke ubetinget.
- Gud er hellig og retfærdig, og vil derfor kun frelse de mennesker som i tide – altså før døden – har taget imod ham og hans tro.
- Noget-for-noget-princip.
- Frelsen forudsætter altså de rigtige følelser, meninger og handlinger.

Provokationskristne/radikale kristne.
- Tidehverv, grundtvigianisme.
- Ikke noget skel mellem mennesker.
- Guds kærlighed er ubetinget og ubegrænset.
- Guds barn er ikke noget man bliver, der er man fra start og til evig tid. (Desværre opdager alt for få dette, for ellers kunne de levet et ubekymret og engageret liv på jorden.)
- Sonoffertanker gælder altså for alle.
- Frelsen skænkes altså til mennesket uafhængig af præstationer i form af tanker og handlinger. Gud frelser og tilgiver alle uden undtagelse.

#0

Lige et lille tillæg:

Provokationskristendommen har intet bibelsk fundament.

Jesus sagde i Johannesevangeliet 3,16 at "For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes men have evigt liv.". Her modsiger Jesus jo den provokationskristelige tankegang og giver udtryk for en investeringskristelig.

Folk underbygger provokationskristendommen ved at sige, at Jesu soneoffer var for alle, og ja det var det, men kun ved omvendelse og tro på Jesus modtager man dette (se f.eks. Matt. 23,13 hvor Jesus siger om de skriftkloge og farisæerne at de ikke går ind i Himmerriget og tillader heller ikke andre). Man kan se det som Jesus der står og rækker en gave fra (soneofferet), men mennesket må også række ud og tage denne gave.

I forhold til lignelsen om den fortabte søn, bliver der lagt vægt på, at faderen, mens sønnen endnu var langt borte, gik sønnen i møde. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at sønnen allerede var gået i sig selv og havde vendt sig om (omvendt sig) og begyndt at gå hjem til sin far.

...gave fra= ...gave frem

Den "gratis" nåde

"I forhold til lignelsen om den fortabte søn, bliver der lagt vægt på, at faderen, mens sønnen endnu var langt borte, gik sønnen i møde. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at sønnen allerede var gået i sig selv og havde vendt sig om (omvendt sig) og begyndt at gå hjem til sin far." Sådan skriver det foregående indlæg.

Jeg er enig i, at faderen ikke gider høre på sønnens indstuderede anger. Sønnen havde jo øvet de rette retoriske tricks ("Jeg er ikke værdig at kaldes din søn" osv. osv.) og memoreret dem; faderen gider dog ikke høre på hans falbelader, men går ham i møde med det samme og vil slagte fedekalven og holde fest.

Jeg forstår det sådan, at gaven (=Jesu sonoffer) er gratis, men man skal alligevel som et minimum række ud efter den. For at gøre det, må man tro på den, have tillid til, at det nytter. Og den yngste søn i lignelsen om den fortabte søn er kommet derud, hvor han må vælge mellem liv eller død. Han vælger at leve, som i lignelsen vil sige at vende hjem til faderen, som han ellers havde gjort op med (fået arven udbetalt).

Det svarer vel til lignelsen om arbejderne i vingården, som får lige stor løn for 1 og 12 timers arbejde. Er det så provokations- eller investeringskristendom?

Som jeg ser det, er det mest investeringskristendom.  

vh. Zidore

Skrivefejl: jeg mener faktisk:

"Som jeg ser det, er det mest provokationskristendom".

vh.Zidore