demokratisk legitimitet

-"Hvad betyder begrebet demokratisk legitimitet?"

Find det i din grundbog eller et prof. leksikon.

-""Hvorfor har man højere demokratisk legitimitet(...)"

Kendetegnet for parlamentarisme:

• Varighed:
Regeringen/kabinettet (den udøvende magt) afhængig af parlamentets (den lovgivende magt) tillid => mulighed for mistillidsvotum, fordi regeringen er udpeget af parlamentet.
• Valg proces: Regeringen valgt af parlamentet (→ indirekte legitimitet)
• Suverænitet:
Kollegialt styre (regeringens koordinations + økonomi udvalg)
- Statsministeren oftest på lige fod med andre ministre (dog svag vs. stærk statsminister)
- Statsminister = regeringsleder
- Kongen/dronningen = formelt statsoverhoved
Regeringen/kabinettet typisk også medlem af parlamentet

Kendetegnet for præsidentialisme:
• Varighed: Præsidenten valgt for en fast periode og kan derfor under normale omstændigheder ikke afsættes af parlamentet (Dog Clinton sagen, hvor han var tæt på at blive afsat?).
• Valg af proces: Præsidenten valgt direkte af folket (→ direkte legitimitet)
• Suverænitet: Enmandsstyre. Præsident ? statsoverhoved.

∞ Fælles for begge: Statsministeren/præsidenten udpeger ministre og kan afsætte dem på egen hånd

Fordele ved parlamentarisme:

1. Umiddelbart nemt samarbejde ml. regering og parlament, da regeringen har flertal bag sig i parlamentet.
2. Stor fleksibilitet ift regeringsskift ved utilfredshed.

Ulemper ved parlamentarisme:

1. Risiko for ustabilitet pga. regeringens afhængighed af parlamentet.
2. Kun indirekte valg af udøvende magt ~ lavere demokratisk legitimitet end ved direkte valg.
3. Ingen klar magtdeling ml. udøvende og lovgivende magt
 

Fordel ved præsidentialisme:
1. Stabilitet – pga. faste præsidentperioder
2. Høj demokratisk legitimitet pga. direkte valg.
3. Klar magt adskillelse => større retssikkerhed for borger.

Ulemper ved præsidentialisme:
1. Risiko for deadlock ml. udøvende og lovgivende magt, hvis præsidenten ikke har et flertal bag sig i parlamentet => magtkamp frem for samarbejde. (kan tildeles løses ved a. at ligge valgene tæt på hinanden som i Frankrig el. b. tillade kabinettet også at være medlem af parlamentet).
2. Ufleksibilitet ift. Politiske skift pga. faste valgperioder. (kan tildeles løses via tæt liggende valg)
3. Bygger (altid?) på et ”winner takes it all” valgsystem => problem I samf med mange cleaveges, hvor store gruppers præferencer derfor ekskluderes. Kan dog arg for det positive i, at pol kan skiftes helt ud, men bygger oftest på et topartisystem der kæmper om midten og derfor måske ikke udgøre noget reelt alternativ til hinanden.

Kilde: Lijphart (1992)

"

Demokratisk underskud er et udtryk, der beskriver en mangel på demokratisk legitimitet, ofte i en bestemt politisk forsamling eller organisation.

Udtrykket bruges især inden for EU, som ofte er blevet beskyldt for at lide under et demokratisk underskud. Dette skyldes bl.a. at befolkningerne i EU-landene har for svært ved at øve indflydelse på EU, fordi der generelt er lille interesse fra befolkningen og mediernes side omkring EU. Mange mener, at den komplekse måde EU fungerer på, gør det svært tilgængeligt for borgerne.

Udtrykket demokratisk underskud (engelsk: "democratic deficit") blev angiveligt først anvendt af det britiske Europaparlaments-medlem Bill Newton Dunn, der anvendte det som titel på en pamflet, “The Democratic Deficit”, i 1986."

hvorfor har man højere demokratisk legitimitet ved præsidentialitisk styre hvor præsidenten vælges ved direkte valgt, end ved parlamentarisme hvor den udøvende magt er indirekte valgt?

Præsidentalisme:I f.eks. USA, hvor vælgerne vælger mellem to præsidentkandidater. Befolkningen har altså valgt præsidenten, borgerne har altså stor indflydelse. 

Parlamentarisme:Borgerne går til valg. De stemmer på de politikere, som repræsenterer dem bedst. Politikerne danner derefter en regering, hvor lederen af denne regering bliver landets leder. Befolkningen har ingen indflydelse på hvilken regering, der dannes.