Statistikker USA

Hvis du skal kritisere den amerikanske velfærd, så edr det nok bedre at være konkret. Man kan ikke sammenligne forskellig typer velfærdsstater på hvor meget eller lidt de bruger på velfærd. Men istedet bør du kigge på hvilke rettigheder man har, og hvad man søger at opnå med ens velfærd. F.eks. hvem betaler arbejdsløshedforsikringen, og søger man at indkomstudligne. Tal kan du ikke bruge til så¨meget i dette her tilfælde

Det ville også være nemmer at kritisere USA hvis du ligesom stiller USA overfor et andet land.

Gode sammenlignings muligheder ville være USA (Liberalt) Tyskland (Konservativ) Danmark (Universel)

Men det skal jeg bruge til min forklaring i SRP! :)

Jeg skal lave en forklaring, som med kritik af usas velfærdssystem (og med grundlag i statistikker), præciserer de centrale problmer i velfærdssystemet..

Hvis du absolut skal bruge noget så kunne det være du skulle se på hvor mage procent af BNP der bliver brugt på sociale ydelser. Men altså du har et ret usikkert grundlag hvis du kun vi kritiserer ud fra statistikker. Du skal jo også have noget at kritisere ud fra, dvs.f.eks. sammenligne med DK. Men du må også have nogle overvejelser omkring om amerikanerne selv ønsker en mere universel velfærdsstat.

Som sagt ville jeg i dine sko sammenligne to typer af velfærdsregimer.

Her er lige et par noter du måske kan bruge:

Residualt system (Liberalt/ f.eks. USA)

Har en lille andel af BNP på sociale formål

Ydelsesniveauet er minimale

Retsbestemte ydelser er begrænsede

Målgruppen i befolkningen minoritet

Den dominerende type af ydelse er selektiv

betydningen af private organisationer er stor

Og den statslige styring er minimal

Universelt system (f.eks. Danmark, eller de andre skandinaviske lande)

Andel af BNP på sociale formål er stor

Ydelsesniveuaet er advækvate

De retsbestemte ydelser er omfattende

Målgruppen i befolkningen er en majoritet

Den dominerende ydelse er universel

Betydningen af private organisationer er ringe

Og den statslige styring er optimal

Det som der er vigtigt at forstå er de forskelle som velfærdsregimerne har af konsekvenser for arbejdsmarkedetstrukturen.

Betingelserne under hvilke folk forlader arbejdsmarkedet
Betingelserne under hvilke folk får betalt deres fravær
Betingelserne under hvilke folk får anvist arbejde

Og for:

Klassedelingen

Typer af konfliktlinjer

F.eks. så er der en konfliktlinje i de universelle systemer som går på om man er "insider" eller "outsider" i samfundet, dvs. den sociale stigma der medfølger når man modtager bestemte offentlige ydelser

I USA er der et problem ift. et ny proletariat med såkaldte "junk-jobs" indefor service sektoren

Og helt essentielt så har velfærdsregimer også en betydning for "de-kommodificering" = af-varegørelse

Nemlig at bredere sociale rettigheder gør at arbejderen bliver mindre afhængig af markedet som leder til en større dekommodificerings effekt.

Her er lidt statistik som kan give en lidt eftertanke:

Gnms beskæftigelsesrate i 2005 (procent)

Denmark : 75.9%
Netherlands : 73.2%
Sweden : 72.5%
UK : 71.7%
Austria : 68.6%
Germany : 65.4%
USA : 71.2% (in 2004)

Derudover kunne du fint perspektivere til begrebet Social Kapital (egentlig handler det om tillid og netværk) hvis du har mod på det. Fordi Social kapital mener at kunne forklare hvordan man i et land med høj velfærd kan have en god økonomisk udvikling.  Der findes massere af danske bidrag på området, fra f.eks. Gert Tingaard Svendsen. Han har også skrevet om velfærd i DK.
 

Prøv at kig igennem denne liste for at finde relevante økonomisk data:

http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=19

Men jeg altså igen påpege det problematiske i at udelukkende kritisere ud fra data. Fordi udgifter i forskellige lande kan have forskellig vægt. Du skal virkelig være opmærksom på det her. Du skal også tænke på at et land som USA altså har et "husholdnings budget" på over tusind milliarder. Tal er relative ift. størrelse.

Okay tak :)

Du kan også lige få nogle tal fra en grundbog jeg har som hedder "Comparative Politics today" 9th edition. af Almond, Dalton, Powell, og Strøm  Side 746. (tror nok du kan bestille den på bibliotek.dk)

Federal Spending by Funtion, 2005 (Tallene er opgjort i milliarder af dollars)

Medicare 295.4

Income security 350.9

Social security 519.7

Debt 177.9

Other Health 257.5

Education 96.3

Defense 465.9

Veterans benefits 68.2

Other 277.8

ialt 2509.6 milliarder $ eller 14015.11 milliarder dkr