Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Konjunktur og trend

22. december 2008 af Cille-muus (Slettet)

Hej.Hej.

Er der nogle som kan hjælpe mig med hvad jeg kan komme ind på, ved at redegøre for betydningen af konjunktur og trend?

Er trend ikke den der kurve på en graf, der beskriver konjunkturerne?

Jeg har en sidste ting jeg også lige vil spørge om. Jeg skal redegøre for begreberne lav- og højkonjunktur og det har jeg gjort, men jeg har også skulle redegøre for begrebet "recession". Er der meget at redegøre for det begreb, for det synes jeg ikke selv :S
 


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. december 2008 af Madsst (Slettet)

En trend er formelt en funktion der er lineært voksende i tiden. Man bruger begrebet til at definere konjunkturbevægelser som afvigelser fra denne. Trenden i den økonomiske vækst kan tænkes som værende den 'naturlige vækst'. Afvigelser fra trenden kan tænkes som værende konjunkturerne og skyldes en eller anden form for ubalance i økonomien.


Brugbart svar (2)

Svar #2
28. december 2008 af Erik Morsing (Slettet)

Trenden er det samme som tendensen, altså i hvilken retning noget går. Man bruger det i forskellige sammenhænge, ikke bare økonomisk. Man siger for eksempel "Det er trendy at gå med det og det tøj", og mener hermed at det er moderne og smart. Så trend er altså blot selve ordet "tendens". At så en graf kan vise, hvor noget med en vis sandsynlighed lander på baggrund af den statistik, man har, er noget andet. Den kunne du kalde trendkurven. Ordet recession betyder tilbagegang. Hvis folk bare kunne tale dansk. Her i huset taler vi et af tre sprog, men ikke det hele i en pærevælling.


Brugbart svar (1)

Svar #3
01. januar 2009 af Sekstanten (Slettet)

Synes lige det er værd at tilføje omkring recession, at det rigtig nok betyder tilbagegang.

Officielt betegner man i økonomverdenen en økonomi (f.eks. den danske) som værende i recession, når bruttonationalproduktet (BNP) viser negativ vækst i to på hinanden følgende kvartaler.

Så der er en forskel på en periode med lavkonjunktur, der i virkeligheden blot er perioder med lav - men ikke nødvendigvis negativ - (BNP)-vækst og så perioder med recession, hvor væksten altså direkte skal være negativ i mindst 6 måneder.


Skriv et svar til: Konjunktur og trend

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.