Litterær artikel - Retoriske virkemidler - Ulla Dahlerups tale

Hvilken tale? Jeg vil tro, at Ulla Dahlerup har holdt nogen stykker ...

Undskyld, men din profil her på Studieportalen afslører ikke, hvilken uddannelse, du er i gang med, og heller ikke din alder, så der er meget få oplysninger at gætte ud fra!
Er det f.eks. et bestemt eksamensopgavesæt, du har fået udleveret, vil det forbedre dine chancer for at få hjælp, hvis du fortæller, hvilket opgavesæt du refererer til.
Husk også at ajourføre din Studieportal-profil :o)

 den til landsmødet for DF 2003 (: - jeg går på STX 2. år

opgave: Skriv en litterær artikel om retoriske virkemidler.

Artiklen skal indeholde en karakteristik af de centrale virkemidler i Ulla Dahleruos tale. 

Du skal desuden inddrage dele af det øvrige materiale. 

Talen, hvis centrale virkemidler du (som en del af den litterære artikel) skal give en karakteristik af, må altså være den, der er optrykt her: http://www.danskfolkeparti.dk/Forfatterinden_Ulla_Dahlerups_årsmødetale_2003.asp

Så må vi se, om der er nogen hjælpere, der har lyst til at komme med konkrete bud.

Her lidt noter fra retorik - måske kan de giver dig et overblik og fungere som pejlemærke til hvad du skal se efter, jeg håber du kan bruge det til noget fornuftigt. Talen indeholder i hvert fald massere af billede sprog og forfatteren til talen inddrager også sig selv. Men tænk situationen ind i teksten og tænk den retoriske situation (Bitzers) ind i talen, så giver det måske mere mening og mere dybde til at forklare hvorfor forfatteren har valgt de virkemidler. Desuden skal du være opmærksom på apelformerne, Logos, Patos, Etos

Virkemidler:
Evidentia – at virkeliggøre.
Alt det der får tekstkvaliteterne i spil.
Konkrete detaljer – tale til vores sanser
Mennesker – citater,
Billedsprog - lav nyt. Brug ikke slidte metaforer eller klicheer
Stilfigurer
Variation i sætningers længde
Økonomi – skær unødvendige ord fra
New journalism – scener, mennesker, inddragelse af afsenderen
 

Bitzers situation
Ifølge Lloyd F. Bitzer teori, rummer den retoriske situation, et påtrængende problem som der kræves svar på (exigence), men afsender skal henvende sig til et beslutningsdygtigt publikum (mediators of change), desuden indeholder situationen en række elementer der påvirker situationen, som der skal eller bør tages højde for (constraints)
 

Exigence - problemet, der får os til at tale
Exigence fornemmes af en eller flere personer som et problem, nogen bør forsøge at løse, ved at tale om det og derved skabe handling. Exigence kan også være et ønske om at overbevise om at fastholde status quo – eller at der slet ikke er et problem som ens modstander hævder. Exigence kan være mere eller mindre påtrængende, samt mere eller mindre kompleks.
 

Mediators of change – modtagerne skal kunne ændre situationen
Eksempel pressemeddelelse op til folketingsvalg. Et parti ønsker deres syn på en sag frem i pressen; de har to modtagere: journalisterne som skal overbevises om nyhedsværdien i pressemeddelelsen, og vælgerne som skal overbevises om budskabet. Situationen er kompleks fordi at, der i denne situation er tale om to forskellige beslutningsdygtige modtagere.
 

Constraints – situationens elementer
Constraints er elementer som påvirker situationen, og dermed har indflydelse på, hvordan afsenderen kan svare på situationen. Der kan både være positive og negative elementer, til fordel eller ulempe for afsenderen.
 

Genre er f.eks. en constraint. De forskellige genrer indeholder en nogenlunde fast struktur, og dermed også nogle begrænsninger. At bryde en grænse for at overbevise modtageren kan være et retorisk valg.
 

Andre constraints: Tidligere debatter om emnet, tidspres, modtagerens positive eller negative

forventninger, politiske aftaler osv.
Målet med contraints er at identificere de mest betydningsfylde constraints og overveje hvordan man bedst løser de udfordringer, de stiller.
 

Argumentationens dynamik
Ofte vil en argumentation bevæge sig frem og tilbage mellem fire tvivls spørgsmål i forhold til en påstand.

1) Er det tilfældet?
2) Hvad er det?
3) Hvilken værdi har det?
4) Hvad skal der gøres ved det?

De fire faser hvori vi afklarer de fire grundspørgsmål, kaldes:
1) Den konstaterende fase (spørgsmål vedr. realitet)
2) Den definerende fase (spørgsmål vedr. identificering)
3) Den evaluerende fase (spørgsmål vedr. vurdering)
4) Den advokerende fase (spørgsmål vedr. handling/beslutning)

Fasernes opstilling afspejler de dynamiske muligheder i argumentation. Rækkefølgen kan bruges som en ide- og kontrolliste. Rækkefølgen bestemmes af de valg man træffer i overensstemmelse med hele kommunikationssiutationen.
 

 tusind tak, det var da en flot smøre. Jamen dog (: 

nu har jeg dog afleveret den, men skal nok lige skrive, hvordan det gik. 

må je se din til inspiration.? Skal selv til og i gang, og ved virkelig ik hvordan jeg skal gribe den an :S

jeg skal se, om jeg kan finde den.. hvornår skal den afleveres? (:

 Kan du ikke lægge den her ud så jeg kan læse den for keg skal også skrive den opgave nu og har brug for inspiration ?? Tak :) ...

hej., er der nogen af jer der har den afl liggende, kunne virkelig godt bruge en tgil inspiration

Hej,

Jeg skal også i gang med at skrive en magen til opgave (jeg skal skrive en artikel), nogen der har en eksempel på, hvad man kunne skrive som underrubik, eller starten af en artiklen? 

Skal afleveres i morgen, så vil være super, hvis i ville svare hurtigst som muligst.