Kommentarer til Studieportalen.dk

Reklamer på "Studi"

17. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Hvis man skal overleve, er det vel nødvendigt med reklamer på hjemmesiden. Det er bare ikke ok at lægge agressive reklamer ind, der agiterer for diverse pengespil. Bliver man fanget ind i det net, får man vanskeligt ved at slippe ud igen, man bliver grebet af spilledjævlen, man forsømmer sin skole, sine lektier, sine rigtige venner og sin familie, alt kommer til at dreje sig om spil. Der er i stribebevis af ulykkelige mennesker, der sidder rundt omkring på vore ludomanicentre uden udsigt til en normal tilværelse igen. Her ved siden af mig, til højre for dette indlæg, står bl.a. "Tjen penge på at spille poker" og ovenover et kæmpebanner med skriften 6000 kroner i velkomstbonus. Udover at det ikke passer nogle steder, idet man først selv skal have læderet op af lommen, så er der endnu ingen, der er blvet lykkelige af at spille. Det har der været en meget interssant Tv-serie om i tysk Tv. Vinder man, varer rusen et stykke tid, derefter kommer nedturen, når alle pengene er væk, når alle vennerne har gjort sig usynlige, og når man kryber sammen på loftkammeret, ensom forladt, hærget. Man tjener ikke penge ved at spille, for gjorde man det, så fik man slet ikke lov til at fortsætte for udbyderen. Lad os i teorien sige, at en spiller har fundet "systemet", der kan tømme enhver spilleautomat (udover at være i besiddelse af den rigtige nøgle), så varede det ikke længe, før man blev forment adgang til samtlige spillebuler her og abroad. Der en gylden regel i spil (og var den der ikke, så kunne udbyderne slet ikke leve), og det er at en spiller altid vil tabe, det er de store tals lov. Da jeg desværre selv har haft haft hang til spil i mine unge dage og ødelagt et ægteskab, har jeg taget konsekvensen og fravalgt enhver form for kreditkort. Heldigvis kan man sige: Man kan ikke spille uden at have et kreditkort. Og dog! Men så skal man vejen omkring banken, overføre pengebeløb osv., det er besværligt, og man taber lysten.

Så alt i alt vil I ikke være rare at fjerne disse reklameskilte? Dette her er et lektieforum og ikke en reklamesøjle. Specielt i den unge alder er man påvirkelig overfor diverse fristelser, og det bør I tage hensyn til. Og kom nu ikke og påstå, at det er andre, der påtvinger jer reklamerne.


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. januar 2009 af Arctan (Slettet)

Fin filosofi, men Studieportalen har ikke nødvendigvis selv indflydelse på hvilke reklamer der vises på sitet.


Brugbart svar (3)

Svar #2
18. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

#1 - hvorledes har de ikke det?! Hvis de ikke bestemmer hved der skal være på siden, kan jeg virkelig ikke se hvem der skulle. Freeway kunne jeg da ikke tænke mig er interesserede i de omtalte reklamer. De reklamer er jo på ingen måde relevante, hvilket jo også ses ved at der nok ikke tjenes så meget ved disse urelevante reklamer..

Selv kører jeg med et 'anti-reklame-plugin' i min browser, men da jeg læste denne tråd, slog jeg denne fra, således at jeg kunne se siden som den ser ud med reklamer. Hvilken overraskelse! Jeg må sige jeg forbløffede over reklamen øverst, ja, jeg blev nærmest skræmt. Det er da på ingen måde brugervenligt.. Synd at se.


Brugbart svar (4)

Svar #3
19. januar 2009 af Sam

#0 og #1

Vi har naturligvis indflydelse på hvilke reklamer der kører på hjemmesiden. Spil-reklamer vises som udgangspunkt kun overfor brugere, der har angivet at de er over 18 år. Vi overvejer dog kraftigt at fjerne disse reklamer for alle brugere.

#2

Studieportalen.dk er gratis at bruge, da der er reklamer som kan finansere udvikling (teknisk og indholdsmæssigt) og drift. Vi er faktisk flere medarbejdere (pt. mellem 3 og 4 fuldtidsmedarbejdere), som skal have løn. Tendensen indenfor online annoncering går i retning af større og flere bannerformater (se bare avisernes hjemmesider) og hvis Studieportalen skal blive ved med at tiltrække annoncører, bliver vi nød til at følge med på bannerformaterne. Reklamerne øger nok ikke brugervenligheden af siden, men da de kan sikre at siden er gratis at bruge, synes vi at det er et OK kompromis.


Brugbart svar (2)

Svar #4
19. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

#3 - jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klog i reklamer. Som du skriver, kan jeg se at udviklingen indenfor reklamering på internettet godt nok har ændret sig abnormt inden for de sidste par år. Alternativet er brugerbetaling, men det kommer jo til at stride med tankegangen bag gratis hjælp - så, som udviklingen er, er dette vel er okay valg der er taget fra jeres side ;)


Svar #5
19. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

#3 Der var jo også den mulighed at lade brugerne betale et beskedent beløb for at få lektiehjælp, det vil stadig være langt billigere end at tage en privatlærer, men jeg må nok erkende, at tendensen i erhvervslivet går i retning af aggressiv markedsføring, bondefangeri (sidegadevekselerer , konkursryttere, aktører i boligkarrusseller, Penner, Nepper og Schlepper og andre smarte forretningsfolk, der ikke leverer varen i bogstaveligste forstand) med en forråelse af de menneskelige værdier til følge. Det er finanskrisen et godt eksempel på. Viden er derfor vigtig i dag i mere end en forstand, så på den led er Studieportalen næsten en nødvendighed.

Med hensyn til avisernes bannerformater, så er der også der en grænse for, hvad folk vil lægge ryg til. Når man skal vente syv lange og otte brede, før den kan læses på grund af opload af reklamer, og når man ustandselig mødes med blinkende lys og uønsket støj, når musen tilfældigt rammer en reklame, så kommer der et tidspunkt, hvor man vælger den avis fra. Og endelig kan man ikke undskylde en fejl ved at henvise til, at en anden begår den samme fejl. Her er et eksempel, som jeg har diskuteret meget med folk inde på journalisten.dk : En mand blev spurgt, hvorfor han solgte narko i en bestemt gade, hvortil han svarede: "Hvis ikke jeg gør det, og jeg er trods alt ærlig med vægten og tillige billig, så kommer der en anden, og hvem ved hvad han kan finde på?"


Brugbart svar (3)

Svar #6
21. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

#5 - jeg ser slet ikke som en mulighed at lade brugerene betale.. Hvorfor betale for at kunne hjælpe andre? Man betaler mere end rigeligt med sin tid..


Brugbart svar (2)

Svar #7
10. februar 2009 af Jekoa (Slettet)

#6 God pointe..!


Svar #8
15. april 2009 af Erik Morsing (Slettet)

#5 elendig pointe, de, der hjælper, skal selvfølgelig ikke betale., indføres der brugerbetaling, så undgår vi også en masse gentagelser, så vælger folk at lede efter de svar, der allerede ligger her, og ikke mindst så gør man mere for at lave sine lektier selv og bruger kun Studi, når man ikke kan komme videre, så det er der en god pointe i.

For øvrigt, jeg sidder somme tider og venter i op til et minut, før de komplet åndsvage og fantasiløse bannerreklamer har blinket færdig, ham idioten fra Kims elendige produkter er særlig sej. Aldrig mere Kims!!


Skriv et svar til: Reklamer på "Studi"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.