Historie

Den Kolde Krig

28. januar 2009 af gAz_2635 (Slettet)

Hejsa... Vi har emne uge om krige og så skulle vi hver især vælge en krig eller en konflikt og fremlægge i ca 10 min

Min lærer gav mig lige præcis den krig, jeg aldrig har interesseret mig for, fordi det sådanset ikke var en krig :P

Så efter at have søgt på netten efter hvordan den opstod kan jeg ikke helt fortælle det med mine egne ord.

Jeg forstår det ikke helt med den der traumerkontrakten eller sådan noget.

Kan i ikke lige forklar det så jeg kan forstå det bedre. Altså hvordan opstod krigen. Har selvfølgelig søgt på google og fundet, men forstår ikke.


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. januar 2009 af FredeW (Slettet)

Er det Truman-doktrinen, du tænker på?


Svar #2
28. januar 2009 af gAz_2635 (Slettet)

 Ja præcis.

Og så var der Marshallhjælpen og Europa delingen? Det er de 3 ting som har noget med Den Kolde Krigs begyndelse at gøre, men hvordan kan jeg fremlægge det med egne ord? Jeg forstår ikke, når jeg læser det på nettet! En der kan forklare alle de tre ting? Truman-doktrinen, Marshallhjælpen og Europas opdeling!

Please hjælp, skal bruge det før weekenden


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. januar 2009 af FredeW (Slettet)

Det konkrete indhold af Truman-doktrinen var, at den amerikanske præsident (Truman) lovede de antikommunistiske kræfter i Grækenland og Tyrkiet amerikansk hjælp, sådan at kommunisterne ikke skulle få magten i de to lande, sådan som det var ved at ske i store dele af Østeuropa.

Marshall-hjælpen var den generelle amerikanske hjælp til genopbygning af Europa efter 2. verdenskrig. Den blev tilbudt til hele Europa, men det var kun de vestlige lande, der tog imod.

Og det hele hænger sammen med opdelingen af Europa. Efter 2. verdenskrig stod sovjetiske tropper i hele Østeuropa, og de kunne derfor hjælpe de lokale kommunister til at tage magten. I store dele af Vesteuropa var der frygt for, at Sovjetunionen ikke ville lade sig nøje med et Østeuropa under kommunistisk indflydelse. Dette var en af grundene til, at de sammen med USA og Canada oprettede NATO. Den kolde krig var nu godt i gang.


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. januar 2009 af Niels_89 (Slettet)

Lidt uddybning:

Marshall-hjælpen blev blandt andet indledt for at sikre en hvis velstand i Europa (også fordi pengene ville blive brugt på import fra USA, så de på den måde fik noget ud af det økonomisk). Ydermere sikrede velstanden også et bolvæk mod den kommunistiske propaganda. Hvorfor skulle man køre rundt i en udslidt Trabant, når man kunne få køleskabe, radioer og andre goder?


Svar #5
31. januar 2009 af gAz_2635 (Slettet)

 oK har også et andet spørgsmål. Men mange tak for hjælpen!

Har den kolde krig noget med vietnamkrigen og koreakrigen at gøre? Hvis ja, uddby tak :;) Det er igen det egyptiske sprog folk bruger på leksikon, wiki etc.!


Svar #6
01. februar 2009 af gAz_2635 (Slettet)

Please skal bruge det imorgen :)!!!!


Brugbart svar (0)

Svar #7
01. februar 2009 af Niels_89 (Slettet)

Hm, er ikke 100% sikker, men Korea-krigen udsprang af den sovjetiske og kommunistiske ekspansion, og USA gik ind for at stoppe den.


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. februar 2009 af hansen_09 (Slettet)

Ja det er vist korrekt. USA ønskede ikke en udbredelse af kommunismen, og derfor gik de ind i Sydkorea og støttede sydkoreanerne, hvis de altså gik mod kommunismen. 

Det her er nogle notater jeg har taget, så det er altså ikke omskrevet. Desudn skal du nok være lidt kritisk, da det er et par år siden jeg skrev det, og derfor var nybegynder i dette emne :)

USA's forsøg på at forhindre kommunistisk udbredelse førte i 1960erne til en krig i Vietnam. Efter 2. Verdenskrig havde vietnameserne kæmpet for deres selvstændighed mod Frankrig. Vietnameserne tilføjede den franske hær et nederlag til, og resultatet blev en fredsaftale, hvor landet blev delt i to. Aftalen var at de to dele skulle lægges sammen via fire valg, men de valg der skulle sikre dette blev aldrig afholdt. Nordvietnam blev kommunistisk og fik støtte af både Sovjet og Kina, mens Sydvietnam blev støttet af USA. Det så efterhånden mere og mere ud til at det ville gå i Vietnam, som det gik i Korea, altså forblive delt. Men i 1960erne kom kommunistiske guerillasoldater i kamp mod de sydvietnamesiske styrker. Guerillaerne blev støttet med våben og forsyninger, men senere også med nordvietnamesiske soldater. USA frygtede at kommunismen ville overtage styret i landene i Sydøstasien. Derfor begyndte USA at blande sig, først med ”militære rådgivere” og i 1963 ved at sende soldater ind i Sydvietnam. I 1967 nåede antallet af tropper op i en halv million.


USA stod overfor et uland i en åben krig, og med de overlegne våbentekniker og de ubegrænsede midler, så krigen ud til at være forholdsvis overkommelig for USA, også selvom verdens anden supermagt støttede Vietnam. Det blev dog ikke nemt. Vietnameserne var dygtige, opfindsomme og erfarne soldater, der havde kæmpet mod kinesere, franskmænd, japanere og nu også amerikanere, og så havde de tilmed støtte fra mange vietnamesere i Sydvietnam. Samtidig var krigen blevet utrolig upopulær hjemme i USA. Krigen splittede det amerikanske folk, hvor de fleste ikke forstod, at man satte amerikanske soldaters liv på spil, i et land, hvor befolkningen tilsyneladende slet ikke ønskede at amerikanerne var. Efterhånden som tabstallene voksede, blev det vigtigt for den amerikanske præsident at få trukket sine tropper ud af Vietnam, og samtidig få det til ikke at ligne et nederlag. I 1973 blev der lavet en fredsaftale, hvorefter USA skulle trække sine tropper ud. Fred blev der dog ikke. I 1975 begyndte kampene igen. De nordvietnamesiske soldater vandt en overlegen sejr over den sydvietnamesiske hær. Den 30. april blev de sidste amerikanere fløjet ud af Vietnam. Krigen var forbi, og supermagten, USA, havde lidt et militært, moralsk og politisk nederlag. Det var i Vietnam at USA's kolde krig for alvor blev varm.


Skriv et svar til: Den Kolde Krig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.