danske velfærd

Det er meget svært at forestille sig noget der virkelig kunne have betydning. 2/3 af vælgerne (velfærdskoalitionen) får halvdelen eller mere af deres løn betalt af det offentlige. De har en særlig interesse i at bevare det de har, det er også derfor at det er svært at få gennemført reformer i dk, fordi "velfærdskoalitionen" er ret konservative - de ønsker ikke ændringer.

Ja, det kan du have ret i .. Men alligevel kan udefra påvirkningen i form af globaliseringen jo godt presse Danmark til at mindske statens betydning - og satse mere på privateordninger ? altså for at kunne være konkurrence dygtige..

 Hvis udgifterne til velfærd bliver for store - kan man jo tvinges til at ændre noget.

Det er vel det der ligger i at omlægge skatterne ? der er udsigt til at vi bliver flere ældre der lever længere og beslaster økonomien.

Hvis gennemsnitslevealderen stiger vil det koste mere i pension, social, sundhedssektor osv.

Hvis der samtidig bliver færre indtægter pga. mindre årgange eller andet er der et åbenbart problem.

Husk begrebet gratis eksisterer ikke.

Omvendt kan man vel også forestille sig at populister får regeringsmagt og lover "guld og grønne skove" får at få magten. Velfærden skal så finianseres ved lån i udlandet og gældsætning .....heller ikke så smart.

I den næste årrække (5-15 år frem) vil den nuværende danske vælfærdsmodel ikke ændres. På længere sigt og som antydet flere gange af DREAM-rapporterne vil den danske demografi skævvride den måde, som omfordelingen finder sted på i dag. Der er selvfølgelig mange aspekter, nogle af dem nævnes i #3.

Antages det, at arbejdsløsheden stiger markant i løbet af de næste to år, så vil det sikkert tage en del år at få den ned igen. En høj arbejdsløshed vil i et land som Danmark betyde et permanent underskud i statskassen.

Skattekommisionens forslag giver også en del grund til eftertanke. Hvis man begynder at tænke på at fratage de studerende deres SU, så er bevæger man sig hen i en zone, hvor økonomien kunne have det bedre. En zone, hvor minimalisme og øjeblikkelighed har forrang. Forslag om omlægning af beskatningen må også ses som en nødløsning.

Et aspekt til diskussionen om opretholdelsen af den nuværende danske velfærdsstat kan ikke finde sted uden et blik på EU og hele det fundament, som EU hviler på.

Den demografiske udvikling som klotte nævner er et oplagt eksempel på noget der kan true velfærdsstaten. Eftersom der kommer flere og flere ældre vil dette betyde at udgifterne til overførselsindkomster (i form af folkepension) og sundhedssystemet stige. Det vil betyde højere skatter for dem der arbejder.

Sætter man det sammen med de høje danske indkomstskatter, kan det betyde at mange af dem på arbejdsmarkedet (særligt de vellønnede) vil forlade Danmark, til fordel for et land med lavere indkomstskatter.

Sætter man igen det sammen med velfædskoalitionen som Casper nævner, betyder det en spiral hvor der altså vil komme flere og flere der er afhængige af velfærdsstaten og færre og færre der skal finansiere den. Det betyder et større pres på de arbejdende og dermed også et større pres for reformer der kan nedbringe offentlige udgifter. Samtidig med at størstedelen af befolkningen, der enten er plejekrævende eller beskæftigere med at pleje disse, ikke har interesse i at nedbringe disse udgifter.

Alt dette kan tænkes at føre til en selvforstærkende spiral af højere udgifter og lavere indtægter for staten. Det er bare et spørgsmål om at have underskud på kasserne i stort nok omfang og længe nok, så falder velfærdsstaten.

Men alt andet lige så vil velfærdskoalitionen ikke tillades at der pilles væsentligt ved velfærdsstaten dk. Enten skal DK u di en krise før den konservative koalition er villige til at give afkald på nogle goder, eller også må politikerne forsøge at skjule reformer i finanspolitikken som man har set en stigende tendens til op igennem 90´erne

Man skulle måske kikke lidt på velfærdsbegrebet ..... Hvad er minimum/ hvad er ekstra pynt på kagen

Hvad er det man forventer at FÅ og hvad skal man forvente at GIVE for det ?

#7 Problemet er jo bare, at teorien om den politiske rationalitet modstrider den økonomiske rationalitet. Dem, som sidder på magten, er ikke villige til at give afkald herpå - se alene det oprør, der kom på de danske universiteter, da man snakkede om at regulere på de studerendes uddannelsesunderstøttelse.

Når der først er bygget et velfærdssystem op, er det forfærdeligt svært at pille det ned igen - i hvert fald i et land som Danmark, hvor det politiske billede ser ud, som det gør. I lande, hvor de enkelte partier havde større magt (USA, Frankrig), er det noget nemmere at føre banebrydende forslag igennem... Desværre.

Man kan jo godt stille spørgsmålstegn ved om 4 års SU er økonomisk rationalitet - mig bekendt er SU en af de, (hvis ikke den), mindste post af alle overførselsoverkomster (ca. 5 pct). #8 ift. din sammenligning mellem multi- og to-parti system, så det snarere vælgernes konservative holdning end parti systems strukturen. For politikerne frygter magten fra vælgerne - og de fleste vælgere vil helst ikke have lavet noget om. Desuden, se blot på social politikken i USA, de store reformer er altid blevet skudt i sænk, fordi vælgerne ikke ønsker dem.

#9

Når demokraterne har magten i begge kamre i USA, så er det normalt ikke så svært at få kørt ting igennem. Selvom de sidste konjunkturpakker ikke har været nemme i USA, så er det efter min overbevisning at ændre omfordelingen i sådanne lande.

Den politiske rationalitet skinner da klart igennem i Danmark. For partier som Venstre eller De Konservative burde der da ikke være noget, som de hellere ville gøre, end at skære ned på understøttelser af forskellig art. Hvad med efterlønnen? Hvad med tilbagetrækningsalderen? Hvad med folkepension? Hvad med dagpenge? Alle ting, som partier af en vis liberal/konservativ overbevisning ville ønske at ændre, når de har magt. Da vi lever i et land, hvor det indirekte demokrati afgør, om sådanne forslag kommer igennem eller ej, så burde sådanne forslag kunne trækkes igennem, hvis det ikke var, at der på et eller andet tidspunkt skulle vælges igen. Vælgerne er nemmere at flytte rundt med - hvorfor ellers alle de løfter, som gives under en valgkamp?

Demografi, dårlig konkurrence evne, DF og socialdemokratiet.

#10 Jeg siger jo ikke at de ikke ønsker at skære ned på andre offentlige oveførsler, jeg undrede mig blot over rationaliteten i at beskære den post der var mindst. Den anticiperede magt er vi jo enige om.