Engelsk

Psykologicase - Freud, Giddens m.fl. Hvorfor bliver man paranoid?

09. november 2004 af Mariah_C (Slettet)
Hej. Jeg skal skrive stil om en engelsk novelle, hvor hovedpersonen har det som følger:

"Hun har det med altid at indsamle en masse mad i hendes kælder. Hun køber ikke tingene i butikker, men laver dem selv, for hvad nu hvis butikkerne en dag lukker? Hun står tit i sit køkken og kigger ud over horisonten.

Hun forestiller sig, at der kommer røg et fjernt sted fra. At alt er øde, et eller andet er sket, og "they" (som hun ikke ved hvem er) censurerer nyhederne og radioen. I den situation frygter hun, at en masse unge vil komme fra byerne og stjæle hendes hus og mad. Derfor ved hun ikke om maden i hendes kælder som hun opbevarer gør hende tryg, for hun kan jo ikke tage den med sig hvis hun flygter. Hun forestiller sig, at naboen kommer og tager hendes mand med, og hun ikke får at vide hvorfor. Så hun går ned i kælderen, tager noget mad, tager tre sweaters på, tager en shotgun med og går ud i skoven. Hun tror ikke hendes mand kommer tilbage, men tænker, hvad nu hvis han gør? Så fremstår hun som sindssyg. Hun ser nogle mænd i skoven, hun vil skyde dem med sin shotgun når de kommer tilstrækkeligt tæt på hende.

Så kan hun ikke huske mere. Hun står nu i køkkenet, og går ud af køkkendøren. Og så slutter novellen."

Okay, denne historie skal jeg skrive stil om, og det er oplagt at skrive noget om hvor paranoid hun er. Jeg tænkte på om nogle har nogle idéer til noget teori, en måde at opfatte denne opførsel på? Please kom med forslag!

Personligt havde jeg tænkt på en af følgende modeller:

1) Hendes dagdrøm er et udtryk for et (latent) seksuelt ønske. Det at hun skyder mændene til sidst med geværet betyder, at hun har sex med dem. Ellers andre måder ved hjælp af Freud at forklare hendes situation på - måske noget med overjeg og det'et?

2) Hun har ingen ontologisk tryghed m.m. Det skyldes den store depression. Hun tror ikke på ekspertsystemer, jvf. Giddens.

3) Hun er træt af sit liv. Hun oplever en meningsløshed. Skaber noget paranoid't som sit projekt mod det kedelige, det ordnede.

Er der nogle psykologeksperter osm har nogle idéer?

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. november 2004 af TinaAkselbo (Slettet)

Hejsa.
Denne opgave kræver megen tænkning... puha...

Men; Det kan aldrig være et latent sexuelt ønske idet, at den sexuelle drift står stand by i denne periode, og heller ikke grundet, at man i denne periode accepterer sin kønsrolle osv.

Hvis du vil tolke ud fra et freudiansk synspunkt, skulle du måske mere se på personlighedens tre instanser. Uden at kende novellen til bunds vil jeg, ud fra det du skriver, gætte på, at hun har et stærkt Id. Dvs. hun er styret af nogle drifter og døjer med nogle fortrængte oplevelser, som påvirker hendes Ego (fornuft). Har hun været ude for nogle grimme oplevelser, benytter hendes psyke forsvarsmekanismer såsom; fortrængning og forskydning.

Hvis du fortsat ser et sexuelt ønske i hendes handling, kan du også her bruge Freud. Libido er navnet på den driftsenergi et menneske besidder i følge Freud. Freud mener endvidere, at sexuel tilfredsstillelse frigør energi, mens frustration binder/fastlåser den - dette kunne måske forklare hendes dagdrøm (hvis man ser det som værende et billede på sexuelle lyster)
Freud kalder også Id'et for; Et kaos, en kedel af sydende affekter"

"Huset" er jo samtidig et symbol på det beskyttende aspekt. hvis hun ikke har haft et symbiotisk forhold til sin moder under barndommen ( iden 2. orale fase, 1-1 1/2 år ), kan dette have udløst hendes angst for at miste manden. (seperationsangst)

Ved ikke om dette kan hjælpe, men det er da et bud - kun set ud fra en freudiansk synsvinkel.

Held og lykke!
Tina

Skriv et svar til: Psykologicase - Freud, Giddens m.fl. Hvorfor bliver man paranoid?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.