samf-metode: Kvalitativ/kvantitativ?

Samfundsfaglig metode kan opdeles på forskellige måder. Ofte benytter man sondringen mellem kvantitativ og kvalitativ metode.

Kvantitativ metode består grundlæggende i analyse af talmateriale - især ved hjælp af statistik. Kvaliitativ metode handler derimod om analyser af tekstmateriale (breve, taler, traktater, skildringer osv. osv.) - igen vha. forskellige analysestrategier. Hvis du med "værk" mener et litterært værk, bliver det svært at benytte denne sondring, fordi samfundsfag normalt ikke beskæftiger sig med fiktion, men i stedet med den empiriske virkelighed.

En anden sondring er mellem induktiv (anvendelse af empiri til udledning af teorier) og deduktiv metode (test af allerede eksisterende teorier mod empiriske data). Derfor opstår der følgende fire muligheder:

- Kvantitativ deduktiv metode (eksempel): Vi har en teori, der siger, at højtuddannede stemmer værdipolitisk til venstre. Den tester vi f.eks. ved at sammenligne den uddannelsesmæssige sammensætning af det værdipolitiske venstres vælgergrupper sammenlignet med det værdipolitiske højre.

- Kvantitativ induktiv metode (eksempel): Her er det omvendt. Vi sidder med en meningsmåling og forsøger at finde nogle empiriske mønstre. Så opdager vi pludselig, at DF's vælgere generelt lader til at være dårligere uddannet end Det Radikale Venstre. Det er selvfølgelig ikke nok at bygge en teori på en enkelt meningsmåling, men hvis dette nu viser sig at være et mønster, der kan genfindes over flere meningsmålinger (måske endda på tværs af lande og tid), kunne man begynde at overveje, hvorfor man lader til at kunne finde dette mønster.

- Kvalitativ deduktiv metode (eksempel): Vi har en teori, der siger, at demokratiske lande ikke går i krig med hinanden, fordi deres regeringer behøver folkets opbakning (og folket kan ikke lide krig). Denne teori tester vi ved hjælp af et antal situationer, hvor demokratier har været tæt på at komme i krig, men hvor de alligevel er blevet holdt tilbage.

- Kvalitativ induktiv metode (eksempel): Vi sidder med en liste over krige og opdager pludselig, at det er meget svært (næsten umuligt) at finde eksempler på, at demokratier har været i krig med hinanden, og så begynder vi at tænke over, hvorfor det mon kan være tilfældet.

Du skal desuden være opmærksom på, at grænsen mellem kvalitativ og kvantitativ kan være flydende. Tænk eksempelvis på mit sidste eksempel. Hvis man lige pludselig finder ud af, at 0,3 % af alle krige i det 20. århundrede var mellem demokratier, hvilken slags metode har man så brugt?

Pointen er, at det ikke nødvendigvis er så vigtigt at gå op i, om ens arbejde kan kategoriseres som kvalitaitvt eller som kvantitativt. Det er bedre at blive konkret og tænke på spørgsmål som: "Hvordan overfører jeg det her teoretiske begreb, sådan at jeg kan måle det" (hvis ens udgangspunkt nu er deduktivt). 

perfekt.. mange tak for hjælpen! :)

Kan du lige hjælpe mig så:

Jeg har skrevet at jeg har arbejdet hypotetisk deduktivt, fordi jeg har taget fat i Bernsteins sprogkode teori, som bl.a. kan forklare noget om, at konsekvensen af at have forskellig sprogkode i hjem og skole er, at man klarer sig dårligere i uddannelsessystemet.

Efterfølgende har jeg så fundet kvantitativt materiale, som viser at indvandrere (med to forskellige sprogkoder) klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, for at bekræfte teorien.

Har jeg så arbejdet kvantitativt eller kvalitativt? har meget svært ved at finde ud af forskellen!