Religion
Buddhisme
hej..
Nogen som kan forklare forskellene mellen theravada og mahayanas oprindelse, mahayanas og theravadas veje til at nå nirvana og mahayanas og theravadas opfattelse af nirvana..
Svar #2
05. marts 2009 af Booklover (Slettet)
Hmm ved ikke helt om jeg rigtig kan hjælpe dig .. har du prøvet google?
Ellers ved jeg i alt fald dette, da jeg selv har skrevet en større opgave om emnet i folkeskolen:
"Den buddhistiske ideologi
Buddhas lære
Buddhismen har gennem omtrent 2.500 år skabt et åndeligt og kulturelt fællesskab mellem folk i Asien. Filosofien er baseret på ”De tre juveler” (Triratna) som er Buddha, Dharma og Sangha.
Som før nævnt betyder titlen Buddha ”den fuldt oplyste”, og bruges om mennesker der har overvundet uvidenheden (avidya) og nået den højeste bevidsthed i deres tilværelse.
Dharma kaldes også for Buddhas lære. Denne lære indeholder Buddhas erkendelse og den metode han anbefaler som middel til at frigøre sig og opnå den evige frelse, kaldet nirvana.
I Buddhas lære indgår de 4 ædle sandheder som fører mennesket ud af et liv i uvidenhed, der er det første led i årsagskæden.
Buddhister mener at nirvana er en uforanderlig sandhed der findes på et højere stade end den materielle verden, Maras Verden. Hele formålet med buddhismen er at opnå nirvana, som er forløsningens virkelighed. Nirvana kan siges at være Samsaras modsætning, dvs. det modsatte af virkeligheden. Her befinder man sig som død og ikke bliver genfødt igen, fordi man har opnået den fulde mening med livet. Man er således frelst og er ude af alle lidelser. Man bliver ét med helheden, kosmos og med den højere åndelige bevidsthed.
For det almene menneske er det umuligt at forstå hvad nirvana er, fordi nirvanas bevidsthedsplan er hinsides tidens og sansningens dimension, hinsides intellektets tænkning og fatteevne.
Efter buddhisternes virkelighedsopfattelse lever almindelige mennesker i en illusion om at være begrænset af det fysiske legeme, selvom vi, hvis vi ønskede det, alle kan blive opfyldt af nirvana, da det menneskelige legeme ikke er en begrænsning.
Denne erkendelse af noget større i livet end materielle goder opnås gennem erfaring.
Via gentagende genfødsler i samsara kan man opnå højere og højere bevidsthedsstadier, og derved lære af sine forrige fejl i sine forhenværende liv, og til sidst kan man opnå den fulde erkendelse, og derved nå nirvana.
Sangha er den munkeorden Buddha grundlagde for at støtte dem der ville nå nirvana, og det er siden munkene som har forkyndt Buddhas lære efter hans død, helt frem til i dag.
Former for buddhisme
Buddhismen er i dag delt i tre hovedretninger: Theravada, Mahayana og Vajrayana.
Theravada (De Ældstes Vej) kaldes også hinayana (Det Lille Fartøj). Det er den oprindelige buddhisme og findes i Sri Lanka og Sydøstasien.
Mahayana (Det Store Fartøj) minder om Theravada, men denne form for buddhisme tager bl.a. sit udgangspunkt i bodhisattva-forestillingen. Bodhisattvaer er mennesker der er nået den fuldendte erkendelse, men som afstår fra at bevæge sig ind i nirvana, da de ønsker at hjælpe andre lidende mennesker til frelse som dem selv.
Mahayana findes i Kina, Korea og Japan.
Den centralasiatiske Vajrayana (Diamantfartøjet) er den nyeste form for buddhisme, og kaldes også den lynhurtige vej til frelse. Den findes i Tibet og Mongoliet. I denne form for buddhisme kan man finde flere træk fra både Mahayana og Theravada buddhisme.
Geografisk spredning og historie
Buddhismens udbredelse
Buddhismen opdeles i fire historiske perioder:
1) Den klassiske tid som indisk religion 525 -100 f.Kr.
2) Udbredelse til Central-, Syd-, og Østasien 100 f.Kr. – 600 e.Kr.
3) Verdensreligion med nationale forskelle 600 – 1800 e.Kr.
4) Sammenstødet med den vestlige kultur 1800 – 1980 e.Kr.
Efter Buddha Gautamas oplysning opstod den grundlæggende buddhisme i 525 f.Kr. i Benares i Nordindien. Biharområdet bestod af kongedømmer og byer med økonomisk fremgang. Alligevel var der stor social ulighed, da kun få rige adelsslægter havde ret til at eje jorden, mens den resterende del af befolkningen var underlagt deres herredømme.
Umiddelbart efter Buddhas død i 480 f.Kr. afholdt munkene et koncilium (rådsforsamling), og sikrede at Buddhas lære blev udbredt. Men i 380 f.Kr. blev befolkningen opdelt i to grupper: et mindretal som gik ind for theravadaretningen, samt et flertal der anerkendte mahayanaretningen.
Under en tidsperiode kaldet Mauryadynastiets (305 – 185 f.Kr.) bredte den buddhistiske tankegang sig i takt med, at flere og flere munke sendes til bl.a. Burma, Thailand og Kina af den såkaldte Kong Asoka, der etablerede buddhismen som officiel religion (da han anså den buddhistiske ideologi som en religion) i de områder i Indien som han kontrollerede.
Guptadynastiet som var endnu en tidsperiode (320 – 650 e.Kr.), førte til en samling af Nordøst og Centralindien. Denne periode karakteriseres også som den Indiske Guldalder, og det er bl.a. i denne æra at en hinduistisk tantraretning inspirerede til udviklingen af den buddhistiske vajrayanaretning.
I dag er buddhismen blevet en verdensreligion med 353.141.000 tilhængere verden over. Specielt i Asien findes det største antal buddhister".
Håber det hjalp! Det er faktisk et ganske spændende emne!
M.
Svar #3
06. marts 2009 af Faahm (Slettet)
Tusinde tak. Det var rigtig spændende at læse og jeg læste en masse jeg ikke vidste i forvejen.
Tak for hjælpen. :D
Svar #4
06. marts 2009 af Booklover (Slettet)
Det var da super! Bare det hjalp! Fik faktisk selv lige genopfrisket min hukommelse .... ;D
Skriv et svar til: Buddhisme
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
